Monthly Archives: august 2003

Perler for svin

Som musiker vil man jo af og til befinde sig en situation, hvor man kaster perler for svin, som man siger. Sådan er dét bare. Også selvom der er gået en masse hårdt arbejde forud: Man har kælet for detaljerne, spillet sangene igen og igen i øvelokalet, diskuteret frem og tilbage om de mindste ting, som gør hele forskellen, når sangene er flyvefærdige og parat til at møde publikum. Dertil kommer arbejde som: opstilling af instrumenter og PA-anlæg, indstilling af lys, transport op og ned af trapper og stiger med instrumenter osv. osv. Hvordan skulle noget publikum – med mindre det udelukkende består af hardcore og kompromisløse fans, som vil slå ihjel for en piratoptagelse af ens sidste optræden… – kunne sætte sig ind i alt det? Selvfølgelig kan de da ikke det.

MEN… Vi har krav på deres respekt. Vi har vel alle krav på hinandens respekt for det arbejde vi gør og for det, vi har at tilbyde hinanden. Den slags ved man imidlertid kun, hvis man er blevet opdraget til gensidig respekt, og hvis man samtidig har så meget selvrespekt, at man er i stand til at respektere andre også. Med al respekt for Baptisternes Skole, var de nok ikke nået helt så langt med dette skoleårs nye elever endnu.

Koncerten var, i FAVNs ånd, lagt an på historiefortælling. Noget, man skulle tro, unge mennesker, som for ganske nylig var børn, har været udsat for før. Men allerede i første nummer, “Taxa i tomgang” (den tragikomiske fortælling om den gamle dranker og hans venner på stambaren Tøndes Kælder), stod det klart, at det ville blive en kamp af de hårde. På trods af flittig brug af det ældste trick i bogen: at stirre så mange publikummer som muligt lige i øjnene og insistere på en kommunikation nummeret igennem, lykkedes det ikke en gang at få dem til at klappe i. Som koncerten skred frem, skulle det blive et endnu større problem.

Den “logiske” konsekvens, eleverne drog efter at have indset, at man ikke kunne tale i normalt leje, når musikken bragede af sted, var at råbe til hinanden. For samtale SKULLE de kraftedeme, fuldstændig uden nogen form for respekt for de mennesker, som havde revet en aften ud af deres i forvejen fyldte kalender og ladet familierne derhjemme undvære far…

Fjerde nummer, “På en gren i vort kvarter” (Kim Larsen), blev præsenteret som et rocknummer af den slags, som Kim Larsen introducerede rockmusikken til os via. Der var megen måben, da Dons tolvstrengede klingede smukt og uden distortion og da teksten viste sig at være utjekket (Læs: uSMART) – og på DANSK… En enkelt elev skilte sig ud efter nummeret med en opfordring: “Kvinde min!” En glimrende demonstration af hans ikke eksisterende viden om Kim Larsen og Gasolin. Noget, som ellers normalt kun demonstreres af midaldrende og berusede festaber. Han skal nok blive en god en af slagsen en dag…

Næste nummer, “Lige her”, er så slagkraftigt, at ikke engang baptisterne helt kunne ignorere sangens intense stemning. “På vej” skulle faktisk vise sig at få rigtig godt fat i de små. Sangen handler om det oprør, man som helt ung har så stor lyst til at gøre, men som man ikke lige kan komme i tanke om, hvad skal gå ud på… Der blev ikke lagt fingre i mellem i Dons præsentation af temaet, og mon ikke en del blandt publikum forstod en pæn hentydning. I hvert fald var der nærmest forskrækkelse at spore i ansigterne hos de forreste. Forskrækkelse over lydstyrke og intensitet. I deres hoveder var det med garanti det første “rigtige” rocknummer: Højt og hårdt. Men okay, i en verden hvor heavy, trash, punk osv. osv. alt sammen kaldes rock, hvem kan så fortænke dem i det?…
Næste nummer, “Farmor John”, undersættelsen af Farmer John, fik for alvor gang i den. Helt uden opfordring blev der skrålet med på Wåuåååh! Dejligt. Det var uden tvivl tekst som: “Hun har røv som en ladeport/jeg elsker måden hun går/på sin fede lår… osv.”, der fik skovlen under dem. De fleste elever troede, at koncerten var slut, så de rejste sig og gik. Mens lærerne kæmpede for at genne eleverne tilbage på plads, forsøgte vi at gennemføre næste nummer, “Min hånd holder fast i din”. Igen en sang, som forudsætter respektfuld opmærksomhed for at have en chance. I “Hvor blev det hele af” og “Hvis du får brug for mig” spillede vi med stor intensitet og fandenivoldskhed – en velplaceret udstrakt fuckfinger til ignoranterne på tilskuerpladserne.

Der var mange på de forreste rækker, som var godt med. Og tak til jer. Vi så godt, at I var på, og at I fik meget ud af koncerten. Synd for jer, at I skal trækkes med ignoranterne!

Kim Larsens “Nanna” var fuld af power, og mange klappede med på Bo Diddley-rytmen. En flok piger på forreste række blev simpelthen forskrækkede, når “eksplosionerne” i outroen satte i. Vi sluttede af med “Lån en lille løgn”, hvor både bas- og trommesolo var en stor succes. Og ved I hvad, små venner? Vi kunne have duperet jer på den måde fra første sekund. Men jo mindre imødekommenhed, man udviser, jo mindre får man igen. Og langt de færreste – om nogen – havde udvist så stor tolerance, som FAVN gjorde!!

Et par drenge, bl.a. en med hanekam, og en kronraget én, begge tydeligvis metalfans, kom op til scenen efter koncerten, stak lappen frem og sagde: “Respekt! Det var sgu i orden, det der!”. Respekt… Et kodeord, som kunne have betydet, at aftenen var blevet en god og mindeværdig oplevelse for os alle. Men det blev den ikke.

Hvis jeg fik noget konstruktivt ud af aftenen, må det være, at ligegyldigt HVOR hårde odds, vi er oppe imod, og ligegyldigt HVOR meget, vi bliver ignoreret, så holder vi på vores og spiller vores musik sådan, som den har krav på. Vi lefler ikke for NOGEN. At vi overhovedet er i stand til at spille med råbende teenagere om ørerne og en “hvad-rager-I-os-attitude” helt op i fjæset, skyldes udelukkende de 100 koncerter, vi har i bagagen.

Brandvæsenet dukkede op – en eller anden havde vel moret sig med at aktivere en brandalarm – vi pakkede gearet, satte os til at drikke en lunken bajer og drøftede alt andet end aftenens forløb: “Lars Muhl har skrevet mange fede numre.” “Bor han ikke på Samsø?”. “Gad vide, hvordan de oplevede Anden Verdenskrig rundt om på de små øer.” “Der er meget god lyd i det her rum, faktisk. Dææååh”. Dybere stikker det jo heller ikke at blive ignoreret af en flok lallende teenagere tilsyneladende uden respekt for nogen eller noget.

På vej hjem sendte vi breve til pladeselskaber. Det føltes godt at få det gjort. Aftenens højdepunkt: Jeg købte et DSB-æble på en tank på motorvejen. Det smagte helt fantastisk.

Paw Koch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Taxa i tomgang
2. Du er kun det du får gjort (M. Falch/P. Repete/P. A.G. Nielsen)
3. Tag mig op
4. På en gren i vort kvarter (Kim Larsen/Mogens Mogensen)
5. Lige her
6. På vej
7. Farmor John (Harris/Terry)
8. Min hånd holder fast i din
9. Hvor blev det hele af?
10. Hvis du får brug for mig
11. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
12. Lån en lille løgn

Debut!

Jeg plejer at være spændt og tændt, når som helst der skal spilles koncert. Nervøs er jeg næsten aldrig, men da FAVN skulle debutere på Roskilde havn må jeg indrømme at der var lidt nerver på. Igennem årene med TIES har der som regel kun været et enkelt nyt nummer i ny og næ, mens resten har været rutine. Vi havde i løbet af ca. 100 koncerter oparbejdet en sikkerhed, som gjorde at vi for det meste kunne slappe af på scenen og levere varen, mens fokus var på publikums reaktioner.
Sådan var det ikke ligefrem på Roskilde havn.

Da jobbet blev arrangeret sidst i april, var der jo lang tid til august, men der var også lige et øvelokale der skulle stå færdigt. Vi havde ikke noget repertoire. Ikke engang et navn. Efter i ugevis at have tænkt så det bragede fandt vi så et navn, og i løbet af juni og juli blev der øvet og øvet i det nye øvelokale for at kunne udfylde de påkrævede 90 minutter med noget meningsfuldt. Hver gang et nummer var blevet indspillet i en brugbar version, blev det så glemt for en tid, mens vi fokuserede på næste nummer. Så skulle Søren på højskole i 14 dage, og mens han var væk gik Paw og jeg og lyttede til en CD med 13 af de 14 numre, vi havde nået. Da Søren kom hjem, havde vi så to aftener og en dag til at repetere numrene og det lykkedes akkurat at få dem til at hænge så godt sammen at vi kunne få det til at fungere foran et publikum, hvis vi altså koncentrerede os 100% gennem hele koncerten. Det tager lang tid at få et nummer så meget ind i systemet at man til hver en tid kan fyre en træfsikker version af. Den tid havde vi ikke.

Omgivelserne ved Roklubben på havnen var hyggelige, og der var ganske mange mennesker. Faktisk var der flere end der sammenlagt har været ved samtlige TIES-koncerter på Gimle. Vejret var med os, men det var Gimles anlæg ikke, så den supervigtige lydprøve gik med at lave nødløsninger, så både vi og publikum kunne få den bedst mulige lyd. Vi startede med “Taxa i tomgang”. Den hed engang “Hey Taxidriver” og har også ofte fungeret som startnummer ved TIES’ koncerter. Ja, faktisk var den i februar startnummer ved det, der skulle vise sig at blive TIES’ definitivt sidste koncert. Så den sang kom altså til at markere starten på enden for TIES og starten på begyndelsen for FAVN. At FAVN er en helt anden musikalsk oplevelse end TIES skulle understreges med det samme, og for de fremmødte TIES-fans var det tydeligt nok: “Taxa i tomgang” blev spillet på el-klaver af undertegnede. TIES har aldrig brugt tangenter live. Søren og Paw passede deres sædvanlige job som rytmegruppe, men heller ikke her var alt som før. For Paw sang kor sammen med Søren! Tilmed et godt gammeldags “Gasolin’-kor” a la “Langebro”, og ikke de fyldige trestemmige harmonier, som var et af TIES’ varemærker. Min 12-strengede guitar og min uundværlige Jazzmaster skulle også komme flittigt i brug. Omgående så vi effekten af vores sprogskifte: Der blev lyttet til historien! Jeg fik endda efterfølgende at vide at min far havde hørt en mand sidde og simultan-oversætte teksten til sin udenlandske følgesvend.
Ved vores debut som dansksproget band!
Efter at have forsøgt så længe på engelsk!!
Now that’s irony for ya’…

Aftenens to sæt indeholdt numre, som kunne placeres i tre kategorier:
1. De nye gamle, som fx. “Tag mig op” (“When I Least Expect It”), “Hvor blev det hele af” (Who Do You Think You Are”) og den radikalt omarrangerede showstopper “Lån en lille løgn” (Break These TIES”).
2. Covernumre, som hyldede danske forbilleder, såsom Kim Larsen, samt den obligatoriske oversættelse (Tom Waits’ “Picture In A Frame” blev til “På min væg”) og endnu mere obligatoriske undersættelse (“Farmer John” blev til “Farmor John”).
3. De nye sange, som vi stort set slap levende igennem, selv om de fleste var i et noget opskruet tempo, hvilket ikke er usædvanligt når adrenalinen drøner i kroppen. Der var lige “På vej”, som måtte startes forfra, da jeg havde begået den genistreg at starte den i en forkert toneart. Det tog vi nu ret afslappet, og publikum tog det med et smil, så det betød ikke noget.

Mindeværdige øjeblikke: Fællessangen i “Farmor John”, der tog til i styrke, da folk fra roklubben kom vadende gennem publikum med en kæmpe kajak!
Den kronragede, tatoverede rockertype, der sagde til sin utålmodige ven: “Vent, jeg skal sgu lige høre dem her færdig!”.
Roklubbens formand der kom ned fra klubbens terasse, hvor de havde siddet og lyttet, og takkede for en fremragende koncert.

Selv om vi var fuldt koncentrerede var der en mærkbar lydhørhed fra publikums side. De ville lytte og forstå. Der var hul igennem fra første nummer. Endelig lykkedes det! Og så skulle der ikke mere til end at vi skulle synge på modersmålet. Vores nye arrangementer når også meget mere ind til benet af sangene. Kommentarer som at FAVNs musik var mere afvekslende, mere rå og havde meget mere sjæl var sød musik i vores ører. Vi vidste det godt. Vi fornemmede det med det samme, da vi begyndte at øve, men det var meget meget dejligt at høre at alle andre var enige. Og publikums reaktion talte sit tydelige sprog. Efter det ene ekstranummer vi havde (Benny Andersens “Svantes svanesang” i en tung, tung og BRUTAL udgave) råbte folk stadig på mere.
Bare rolig, der kommer meget mere.
Vi er kun lige begyndt!

Don Falch

Sætlisten:

1.   Taxa i tomgang
2.   Tag mig op
3.   På en gren i vort kvarter (K. Larsen/M. Mogensen)
4.   Lige her
5.   På vej
6.   På min væg (T. Waits/K. Brennan)
7.   Farmor John (Harris/Terry)

Pause

8.   Min hånd holder fast i din
9.   Du er kun det du får gjort (M. Falch/P. Repete/P. A.G. Nielsen)
10. Hvis du får brug for mig
11. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
12. Hvor blev det hele af
13. Lån en lille løgn

Ekstra:
14. Svantes svanesang (B. Andersen)