Monthly Archives: marts 2005

FAVNs fantastiske timing

Timing har aldrig været FAVNs stærke side. Mildt sagt. Koncerten i Baghuset lørdag d. 26/3 var ingen undtagelse, hvad det angår. Fodbold i TV. Endda en skæbnekamp. Og så var det jo påskelørdag, hvor de fleste besøger familien eller tager ud at rejse. Ikke mange tager til koncert med et (endnu) temmelig ukendt rockband. Meeeen…

Noget der for os er lige så vigtigt som selve koncerterne er imidlertid PR for FAVN, og en koncert er altid en god anledning til at få bandet omtalt i aviser og radio. Her havde Paw som altid slidt og slæbt for at få skabt maksimal opmærksomhed omkring koncerten, og selv om fremmødet mildt sagt ikke var imponerende, så kan folk i Ballerup og omegn næppe have undgået at støde på vores navn i de lokale medier. Vi har ikke noget imod at give en koncert for et næsten mennesketomt lokale, hvis det kan bruges som anledning til at få en masse omtale. For eksempel at komme i lokalradioen. I dette tilfælde Radio Ballerup, der selv skønner at de har cirka 50.000 lyttere. Det er ikke nogen dårlig deal. Radio Ballerup er blevet en trofast støtte for FAVN, og det er vi taknemmelige for. Paw og jeg var oppe på radioen ved middagstid denne lørdag, og selv om formålet var at reklamere for aftenens koncert, så blev det til mere end det. Det, at vi tilbage i januar gav et timelangt interview på radioen, plus det at de rent faktisk kom til vores releasefest, gjorde at indslaget blev til et interview, der kom til at følge op på det første interview. Derudover blev både “Født i en metro” og “Har vi hul igennem her” luftet i æteren.

Efter at have båret udstyr ind i Baghuset, tog Paw og jeg fat på endnu et PR-indslag, som vi havde truet med i radioen: Vi spillede “på gaden”, eller rettere: Ved indgangen til Føtex, hvor sagesløse handlende blev forfulgt af Paw, som strøg om sig med vores visitkort, mens jeg stod i baggrunden med min gode gamle 12-strengede guitar og sang diverse numre fra albummet. Spurgt om lov havde vi selvfølgelig ikke, så vi måtte stoppe, da den rare vagt kom forbi. Vi skulle alligevel også ind og købe øl og vand til alle de mennesker, der ikke dukkede op om aftenen…

Rammerne fejlede ingenting. Baghuset er faktisk et virkelig fedt sted med en lang historie. Koncerten skulle finde sted i et stort, rektankulært lokale, med en bar i det ene hjørne og scenen i det modsatte hjørne. Man spiller på tværs af lokalet. På væggene hænger signerede plakater fra de sidste 20-25 år. Niels Hausgaard, Trille, Troels Trier og ikke mindst Povl Dissing og Benny Andersen. De to sidstnævnte hænger lige bag ved det dejlige, sorte flygel, der står i scenens fjerneste ende. Man kunne godt få en rigtig dejlig koncertoplevelse i Baghuset. Vi fortrød næsten at vi ikke havde holdt releasefesten der. Musikvideoen til “Født i en metro” havde dog klart de bedste betingelser for nogle fede optagelser på Klauzdal, så det var godt nok. Men næste releasefest kunne meget let blive i Baghuset.

Der kom faktisk hele seks mennesker og overværede koncerten! Lagt sammen med Paws lillebror Per og hans kæreste, der begge havde været så søde at passe baren for os denne aften, kom vi helt op på otte, hvoraf tre tilhørte den sjældne race, der stadigvæk går ud og “opdager” ny musik. Vi talte med dem efter koncerten, og det var interessant at møde mennesker, der stædigt holdt fast i det, der i deres ungdom var helt almindeligt: At tage ud og få én på opleveren, selv om man ikke kendte de optrædende. Sætlisten var den samme som i Studenternes hus ugen før. Dog med den undtagelse at “Benny Andersen-losset” ikke udeblev denne aften (se forrige indlæg). “Svantes svanesang” var nemlig aftenens ekstranummer, som satte et solidt punktum for den to timers koncert, de fremmødte blev belønnet med. Sidst i første sæt havde jeg dog en mindre krise, da min stemme pludselig stod af. Det har jeg ikke oplevet meget længe, men det hang sammen med at jeg fik stød, hver gang mine læber rørte mikrofonen. Derfor trak jeg mig lidt væk fra mikrofonen, og kom til at presse min stemme for meget. Problemet blev løst i pausen, og min stemme vendte heldigvis hurtigt tilbage. Ellers blev der lagt væk på introduktionerne af sangene, når der nu sad et opmærksomt publikum.

Vi fik stor ros af det lille publikum, og var lettede over at der trods alt VAR et publikum denne aften. Det er også en udfordring at kunne spille i to timer for så lille et publikum, uden at stemningen dør eller det bliver pinligt. Og så medførte aftenen rent faktisk at én af de fremmødte, Danmarks mest trofaste fan Line, efterfølgende har arrangeret en fest i Baghuset i august. Så vi er snart tilbage i Baghuset.

Don Falch

Sætlisten:

1.   Taxa i tomgang
2.   Tag mig op
3.   Har vi hul igennem her
4.   Afkrog af verden
5.   På vej
6.   Hver sin vej
7.   Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
8.   På min væg (T. Waits/K. Brennan)
9.   Født i en metro

Pause

10. Lige her
11. Når natten falder på (Malurt)
12. Hvis du får brug for mig
13. Hvor blev det hele af
14. Alverden så på
15. Langebro (Trad./Gasolin’)
16. Lån en lille løgn

Ekstra:
17. Svantes svanesang (B. Andersen)

Release!

Så oprandt den store lørdag, hvor FAVNs debutalbum skulle præsenteres ved den store releasefest på Klauzdal i Herlev, og der var i sandhed dømt ”lang lørdag” for os. Vi mødtes i øvelokalet kl. 11 for at øve sættet igennem en sidste gang. Det gik så godt, at vi faktisk var lidt ærgerlige over at det ikke var selve koncerten, men blot ”generalprøven”, som man jo siger helst ikke skal gå alt for godt. Det gjorde den altså, og jeg tør godt på forhånd røbe, at koncerten ikke tog skade af det.

Herefter pakkede vi bilerne og kørte til Klauzdal, hvor vi mødtes med lydmanden Jonas og min fætter Martin Falch-Schmidt, som havde sagt ja til at filme vores første musikvideo. Modig mand… Efter nogle timers kamp med, for mit vedkommende, at få skabt en fornuftig balance mellem guitar og vokal, var vi tilfredse med lyden, og fokuserede nu på at lave nogle videooptagelser til den kommende musikvideo, ”Født i en metro”, som også er første radiosingle fra ”Har vi hul igennem her …?”. Jeg bestemte mig naturligvis for, at jeg på videoen skulle være iført FAVNs nye sorte T-shirt, hvorpå der netop med rødt står ”Født i en metro”.

Vi måtte jo sørge for at være klædt nøjagtig som under koncerten, da meningen var, at eftermiddagens optagelser skulle kunne klippes sammen med aftenens koncertoptagelser. Mens Martin filmede løs, spillede vi så nummeret og for en sikkerheds skyld mimede vi også til den ikke mindre end fire gange, hvor Martin filmede hver enkelt af os igennem hele sangen (jeg fik to ture). Vi er åbenbart slet ikke så tossede til det dér mimeri, for flere af de unge mennesker fra Radio BK, der skulle stå for ”rockoteket” efter koncerten, blev temmelig overraskede, da jeg midt under sangen for sjov flyttede mig fra mikrofonen og mimede ud i luften. ”Var det playback?!…”, blev der spurgt. Ja, og det er en vigtig ting at være god til…

Da vi var færdige med at filme, var der et kvarter til klokken var 20, hvor dørene skulle åbnes. Den tid blev brugt på at konsumere, hvad der nu kunne klemmes ned af de udbragte familiepizzaer. Adrenalin og appetit går desværre ikke særlig godt i spænd. Så var det ud og byde velkommen til de 150-200 gæster, der strømmede ind. Da vi mente, at vi nok var omtrent fuldtallige, gik vi samlet op på scenen til en lille officiel velkomst. Der var jo Danish Music Awards i TV, og det var jo ganske oplagt at tage lidt pis på det, så med et eksemplar af vores cd som stand-in for en pris, fik jeg takket min mor, min far og Vorherre. Dernæst kørte Paw aftenens enkle program igennem: Hyggesludder, koncert med indbygget videooptagelse, og ”rockotek” til den lyse morgen. Martin blev også lige præsenteret, og gav en kort orientering om, hvad der skulle foregå, når videoen skulle filmes. Så blandede vi os igen med masserne, og fik snakket lidt med en masse mennesker.

Omkring kl. 21.30 blev det koncerttid, og vi gik på scenen til et stort og entusiastisk bifald. ”Taxa i tomgang”, som er albummets suverænt mest stille nummer, åbnede koncerten, mens folk stadig var indstillede på at lytte. Så fik de så også én på hatten. Fire rocknumre i træk uden pause imellem fik sat skub i tingene, og især ”Har vi hul igennem her” vakte jubel og højlydt fællessang. Et dejligt livenummer! ”Hver sin vej” blev indledt med en lille anekdote om dengang jeg, som lærerstuderende, moonede to små irriterende unger udenfor et pizzeria. Episoden er diskret nævnt i sangen. Efter ”Hvis du får brug for mig” var det så tid til at få filmet den famøse video! Og det burde vi altså gøre noget oftere! Med ét var store dele af publikum forvandlet til frådende galninge, der stagedivede og crowdsurfede. Ikke kedeligt at overvære fra scenen. To gange blev ”metro” spillet igennem. Anden gang blev, på foranledning af Martin, indledt med et gruppekram foran scenen.


Efter den fælles energiudladning dykkede vi med ”Hvor blev det hele af” og sluttede på vanlig vis med ”Lån en lille løgn”, inklusiv soli fra os alle tre og beredvillig fællessang fra publikum. Fællessangen fortsatte i første ekstranummer, ”Lige her” og så rundede vi af med albummets afslutningsnummer, ”Alverden så på”. Vi bukkede og forlod scenen til taktfaste krav om ekstranummer, og selv om man i den situation godt kunne fristes til at spille nogle hits for folk, modstod vi fristelsen. Vi havde spillet alle numrene fra albummet, og det var det, aftenen handlede om. At slutte med at spille andre ting ville fjerne fokus.

Da vi kort efter kom ud i salen fra backstagelokalet, kunne vi til vores store forbløffelse konstatere, at en meget stor del af publikum åbenbart kun var kommet for at købe albummet og høre os live, og så skulle de ellers hjem! Men selvfølgelig holdt nogle stædige festaber ud lang tid endnu, og vi fik såmænd signeret en hel del cd’er.

Albummet er søsat. Næste skridt bliver nu at ”angribe” medierne, og i særdeleshed anmelderne ude i landet. Og så har vi jo lige en video, der skal redigeres…

Don Falch

Sætlisten:

1.   Taxa i tomgang
2.   Tag mig op
3.   Har vi hul igennem her
4.   Afkrog af verden
5.   På vej
6.   Hver sin vej
7.   Hvis du får brug for mig
8.   Født i en metro (to gange til ære for kameraet)
9.   Hvor blev det hele af
10. Lån en lille løgn

Ekstra:
11. Lige her
12. Alverden så på