Monthly Archives: september 2005

Fra Haderslev til Horsens

Efter en hård nat i Haderslev (se her), kørte vi til Horsens, hvor vi for første gang skulle spille på Musikværtshuset Melson. Vi ankom tidligt, stillede op og hilste på bartenderen Morten. Han var bror til bookeren Andy, som jeg flere gange havde talt med i telefonen. Vi forhørte os lidt om byen, mens vi drak nogle øl og lyttede til det ganske glimrende udvalg af musik i deres jukeboks. Vi fik at vide, at vi havde været i avisen og at de var sikre på, at der ville blive proppet. Det lød jo meget lovende. Der var nogle få andre gæster, som så en fodboldkamp på et TV ved baren. Det lokale hold spillede, så folk levede virkelig med i kampen. Da det blev tid til at få noget aftensmad, spurgte Simon, om der var nogle gode spisesteder, de kunne anbefale. Jo, der var et sted med stegt flæsk og persillesovs. Se, det var noget, der kunne få Simon op at køre! Desværre var stedet ikke lige til at finde, så det blev til burgere i stedet. Nogle ganske fremragende burgere, faktisk.

Da vi kom tilbage til Melson, måtte vi konstatere at stedet var ganske pænt besøgt, men at kalde det proppet ville være en overdrivelse. Melson er nærmest U-formet. I venstre side af U’et står et stort poolbord, som vi benyttede flittigt op til koncerten. Bunden af U’et udgøres af baren og scenen, adskilt af få meters gulvplads. Scenen har front mod højre side af U’et, hvor der er to rækker borde og stole, hvor folk kan sidde og lytte til musikken. Vores højttalere pegede mod dem.

Det medførte en del klager i første sæt fra det publikum, der stod ved baren, for de stod jo ved siden af os, og kunne ikke høre noget sang, da højttalerne altså vendte væk fra dem. Publikum foran scenen var godt tilfredse og stemningen var ganske god. I ”Hvor blev det hele af” fik vi aftenens chok (bortset fra Paw, der intet opdagede), da to mænd prøvede at bære en stangstiv mand forbi. De tabte ham lige foran scenen, og han knaldede hovedet ned i en bordkant. Det så meget voldsomt ud, men han så ikke rigtig ud til at kunne mærke noget. Han må have været bedøvet af druk. Jeg ville nødig være ham, da han vågnede næste dag…

I første pause vendte Paw en højttaler mod dem, der stod i baren. ”Holder I så kæft nu?”, spurgte han med glimt i øjet. Det kunne de vist ikke love, og det var nok meget godt. Tidligere på året havde Paw og jeg været i Berlin og se Bruce Springsteen levere en fremragende akustisk koncert. Dengang havde vi mødt en del andre danske Springsteen-fans, som vi var i byen med. En pige i slænget var fra Horsens og havde spurgt os, hvornår vi spillede der. Vi havde fortalt, at vi skulle spille på Melson, og hun havde sagt at hun ville dukke op. Det løfte holdt hun, og det var jo ganske hyggeligt. Vi kunne jo så heller ikke lade være med at dedikere Springsteens ”Glory Days” til hende.

Da koncerten var forbi, pakkede vi gearet ud i traileren, som stod og mindede os om, at vi havde en lang og ikke mindst langsom hjemtur foran os.

Don Falch

Sætlisten:

1.  Lige her
2.  Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
3.  Tag mig op
4.  Afkrog af verden
5.  With Or Without You (U2)
6.  Hvis du får brug for mig
7.  Hvor blev det hele af
8.  Nanna (K. Larsen/Gasolin’)

Pause

9.   Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
10. All Along the Watchtower (Bob Dylan)
11. C’mon Everybody (Eddie Cochran/Jerry Capehart)
12. Mød mig i mørket (Malurt)
13. Alverden så på
14. Glory Days (Bruce Springsteen)
15. One (U2)
16. Født i en metro

Pause

17. This Is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
18. Har vi hul igennem her
19. Midt om natten (Kim Larsen)
20. Rock and Roll (Page/Plant)
21. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
22. Lån en lille løgn

Tilbage på Tribunen

Det var tid til revanche. Jeg lovede i indlægget om FAVNs første koncert på Tribunen i Haderslev (se her), at der ville komme mere fokus på kontakten til publikum, og der er jo sket lidt siden da. Bassen blev overtaget af Simon, og det var i sig selv et skridt i den rigtige retning, da han har en stærk og kraftfuld sceneudstråling. Igennem juli og august var der også ganske heftig aktivitet på livefronten, og med en ny line-up og indstilling, burde det være muligt at få rettet op på den lidt sølle debut på Tribunen.

Vi lagde kontant ud med Cochran-klassikeren ”C’mon Everybody”, efterfulgt af Kim Larsens ”Hvis din far gi’r dig lov”. Så var de første billige point scoret. Neil Youngs ”Hey Hey My My”, som er en klassiker for rockkendere, blev også for en meget sjælden gangs skyld fyret af, men var tydeligvis ikke en klassiker i Haderslev. Der blev gået til den på scenen, og der er det forunderlige ved Tribunen, at man ikke kan spille højt nok. Lyden dør ligesom bare, så man kan roligt give den alt, hvad den kan trække. Det gjorde vi så. Et eksempel på, hvor lyddødt der er: Jeg troede igennem hele aftenen, at der var noget galt med min forstærker. Den skruede tilsyneladende op og ned for sig selv!! Det skete mange gange i løbet af aftenen. Sidst på aftenen vendte jeg mig om, og kiggede i retning af forstærkeren, da den endnu en gang skruede ned for sig selv, men jeg kunne ikke se den, da Simon stod foran den. Han skærmede simpelthen for lyden, så volumen faldt markant. Da han flyttede sig, ramte lyden mig med et drøn. Det har jeg godt nok ikke oplevet før.

Ellers var det aftenens store overraskelse, da en mand kom ind ad døren, iført en ”Født i en metro” T-shirt, som han må have købt, sidst vi var der. Jeg pegede anerkendende på ham, mens Tribunens booker, Michael, stod ved siden af ham, og smilede med en ”må jeg præsentere…”-gestus. Derefter stod de to en stor del af aftenen og fjernstyrede Paw, idet de signalerede til ham, hvornår han skulle bruge hi-hat og bækkener. Paw adlød i det omfang, det var forsvarligt.

Det var ellers ikke nemt at få kontakt til publikum. De kom mest for festens skyld. Det blev en af den slags aftener, hvor publikum deler sig i to lejre: Dem, der er til koncert og dem, der er ligeglade med musikken. Vi fik så meget fat i dem, der var indstillet på at lytte til os, at de krævede et ekstranummer, og Dylans ”All Along the Watchtower” var åbenbart det rigtige valg. Den udløste jubel. Selv om aftenen ikke var den fuldstændige sejr, var det nok så stor en sejr et band som os kan opnå på et sted som Tribunen. Og et stort skridt fremad i forhold til sidste gang.

Don Falch

Paw tilføjer:
Dagen efter gik turen videre til Horsens, hvor en ny koncert ventede. Inden vi faldt i søvn i bilen var der dog tid til at frekventere de lokale værtshuse. Vi endte på “Crazy Daisy”. Der var skummelt og frastødende, men der var billig sprut og høj musik, og det hjalp alt sammen på humøret! En ”venlig” mandsperson havde overpisset bilen, da vi vendte tilbage til den. Heldigvis var det ikke gået ud over gearet i traileren. Det var kun dækket af en presenning…

Natten blev tilbragt i min bil, som blev startet en fem minutters tid hver halve time, simpelthen for at vi ikke skulle dø af kulde… (Hvilket gav inspiration til følgende linjer i den senere FAVN-sang, “Forfra igen”: “
Er det mon det hele værd
Vågner op med frosne tæer
På bagsædet af det hotel vi havde med hjemmefra

Det var ellers hårde betingelser! Én ting er, at biler fulde af gear ikke er vanvittig behagelige at sove i, men når man dertil lægger Simons infernalske snorken, så skal man godt nok være træt for at kunne sove. Det var vi heldigvis, men det var ikke rart at vågne. – Don.)

Inden turen gik til Horsens dagen efter, var der morgenbrød, muffins og Politiken på en bænk ved den lokale sø. Der var en større artikel om Scorseses filmiske biografi om Bob Dylan. “Ikke så ringe endda”, hørte man sig selv sige på jysk. Så er det alligevel det hele værd.

Sætlisten:

1. C’mon Everybody (Eddie Cochran/Jerry Capehart)
2. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
3. Tag mig op
4. Hey Hey My My (Neil Young)
5. Rabalder (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
6. Glory Days (Bruce Springsteen)
7. Lige her
8. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)

Pause

9.   Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
10. Hvis du får brug for mig
11. Rock And Roll (Page/Plant)
12. Mød mig i mørket (Malurt)
13. Alverden så på
14. Gloria (Van Morrison)
15. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
16. Født i en metro

Pause

17. One (U2)
18. This Is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
19. Har vi hul igennem her
20. Står på en alpetop (Seals/Shubidua)
21. Midt om natten (Kim Larsen)
22. Lån en lille løgn

Ekstra:
23. All Along the Watchtower (Bob Dylan)

Har vi stortrommepedalen med?…

FAVNs første besøg på spillestedet Stenbohus i Ribe startede temmelig kaotisk. Vi havde pakket bilen, kørte derudaf, hyggede og sludrede, lyttede til musik, indtil Paw lige for en sikkerheds skyld spurgte, om vi nu havde taget stortrommepedalen med? Hukommelsen blev gransket. Det var der ingen, der havde. Det obligatoriske sidste blik rundt i øvelokalet inden afgang var der åbenbart ingen, der havde foretaget. At hente pedalen var ikke aktuelt, da vi var kørt så langt, at vi ville komme flere timer for sent. Eneste mulighed var at fortsætte og håbe, at det på en eller anden måde kunne lade sig gøre, at fremskaffe en stortrommepedal, når vi nåede frem. Der blev tænkt, så det knagede. At spille uden var ikke rigtig en mulighed, selv om det i yderste konsekvens måtte være løsningen. Det kunne godt gå hen og blive en lang og tung aften.

Efter lidt problemer med at finde Stenbohus, nåede vi frem og begyndte at læsse af. Forsigtigt spurgte vi, om de mon kunne fremskaffe en stortrommepedal. Der blev svaret overraskende udramatisk fra den imødekommende bartender, at det fandt vi da bare ud af. Der blev nu ringet rundt, og en stortrommepedal blev støvet op. Den tilhørte et metalband, som var flinkere end sådan nogle som oftest ser ud til at være, og befandt sig et andet sted i byen. En fyr, der var tilknyttet Stenbohus, og hvis navn har forladt min hukommelse, hoppede ind ved siden af mig i bilen, og guidede mig ud til en skolelignende bygning, hvor der var en vild fest i gang. Jeg var ikke ligefrem tryg ved at køre ind i gården, der hørte til. Der stod meget stive unge mennesker overalt i halvmørket, og der var glasskår nok til at punktere samtlige dæk adskillige gange. Min guide sprang ud i krigszonen, og vendte snart tilbage med stortrommepedalen. Lettelsen var stor, da vi kom tilbage til Stenbohus, og kunne se frem til en koncert som fuldt funktionelt band.

Stedet var godt besøgt, da vi begyndte at spille, og der blev lyttet og fulgt med i, hvad der foregik på scenen. Allerede efter fjerde sang, ”Afkrog af verden”, kom nogle ivrige piger hen til scenen og spurgte, om vi kunne spille ”Brudevalsen” i anledning af en polterabend. Øøøh, jo… Det kunne vi vel nok. Nu var det ikke en helt almindelig polterabend. De to turtelduer, som forsøgte at danse til den vals, vi forsøgte at spille, var nemlig asedyrkere, og skulle giftes på vikingemanér. Da vi havde kæmpet os igennem valsen, meddelte jeg vikingerne, at den næste sang måske var mere passende, hvorefter vi kastede os ud i Gasolin’s ”Rabalder”, som de så kastede sig rundt til. Resten af aftenen forløb fint, men uden begivenheder, der er værd at skrive hjem om. Så det vil jeg lade være med.

Efter koncerten, da vi var ved at pakke, lå en stiv gut oppe i Paws trailer. Paw spurgte, om han ville flytte sig eller om han skulle med til Sjælland. Han forføjede sig, men da vi skulle til at køre, kom han tilbage og ville alligevel gerne med. Det kom han nu ikke. Der var ikke plads.

Simon kastede lange blikke efter den fastfoodsnask, som er nabo til Stenbohus. Men der var simpelthen for proppet til, at vi kunne mase os igennem køen indenfor en overskuelig tidsramme. Så tre lange timer på landevejen – uden snask – lå nu foran os. Hjem kom vi da.

Don Falch

Sætlisten:

1.  Lige her
2.  Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
3.  Tag mig op
4.  Afkrog af verden
5.  Brudevalsen (Gade)
6.  Rabalder (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
7.  Gloria (Van Morrison)
8.  Hvor blev det hele af
9.  Født i en metro

Pause

10. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
11. C’mon Everybody (Eddie Cochran/Jerry Capehart)
12. Rock and Roll (Page/Plant)
13. Mød mig i mørket (Malurt)
14. Alverden så på
15. Glory Days (Bruce Springsteen)
16. One (U2)
17. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)

Pause

18. På vej
19. Har vi hul igennem her
20. This Is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
21. Hvis du får brug for mig
22. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
23. Lån en lille løgn

Ensom tur i Gyngen

Der var festuge i Århus. Den har vi jo besøgt før, både som TIES og som FAVN. Generelt må man dog konstatere, at TIES havde mere held i sprøjten end FAVN, hvad Århus Festuge angår. Denne onsdag aften på Gyngen var der fuld gang i festugen – alle andre steder end lige på Gyngen. Faktisk spillede vi for fire personer i første sæt, hvoraf de to var betalende… Den ene gæst forlod os i pausen, og damen, der skulle sælge billetter ved døren, følte mærkeligt nok også, at hun spildte sin tid, så hun dampede også af.

Andet sæt spillede vi så for en bartender og den sidste betalende gæst, Peter Danielsen, som nu uforstyrret kunne nyde vores koncert. Vi nød at kunne fokusere på vores egne numre, og vi spillede rigtig fedt! Selvfølgelig. Man må jo prøve at tage det som en oplevelse, selv om man rent faktisk ikke kunne være ret meget mere til grin.

Turen var en økonomisk katastrofe! Vi spillede ”på døren”, som det hedder, og vores hyre afhang derfor af besøgstallet denne aften. Den aftale havde vi godt turdet indgå, da der jo er masser af mennesker i byen i hele Århus Festuge. Der kunne sagtens have været proppet på Gyngen denne aften. Men det var der ikke, selv om der endda var en smuk lille notits om os i avisen. Med billede. (Der har vi måske forklaringen…) Så vi hyggede os med Peter. Han var selv musiker og sangskriver, og lyttede interesseret til vores sange. Faktisk købte han vores album, og stod for det meste med coveret og fulgte med i teksterne, mens vi fyrede den af på scenen. Han fik endda den store ære at overvære livepremieren på vores nye nummer ”Antibussen”, der handler om en alkoholiseret buschauffør. Det sker heldigvis meget sjældent, at vi i den grad smider penge ud af vinduet og spilder vores tid. Godt nok var Peter glad for koncerten, men… Vi ville nu godt have sparet den færgetur. Men vi fik da for en gang skyld luftet vores syrede og tunge rockversion af Benny Andersens ”Svantes svanesang”. Det er sjældent, vi spiller den. Denne dejlige sang, som til tider synges til begravelser, passer som regel ikke så godt til et feststemt publikum. Denne aften gik den rent ind hos Peter. Han gav os taktfaste klapsalver.

Don Falch

Sætlisten:

1.   Lige her
2.   Tag mig op
3.   Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
4.   Afkrog af verden
5.   Hvis du får brug for mig
6.   Mød mig i mørket (Malurt)
7.   Antibussen
8.   Nanna (K. Larsen/Gasolin’)

Pause

9.   Hver sin vej
10. Hvor blev det hele af
11. Født i en metro
12. Har vi hul igennem her
13. På vej
14. Alverden så på
15. Svantes svanesang (Benny Andersen)
16. Lån en lille løgn

Ekstra:
17. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)