Monthly Archives: oktober 2006

Fra Hamburg til The Highlander

Torsdag d. 12/10 var Paw og jeg på studietur i Hamburg, sammen med vores bedre halvdele og vores manager Line. Studieobjektet var Bruce Springsteen and the Seeger Sessions Band. Det var, som altid, et udbytterigt studie at se en mand, der som ingen andre formår at kommunikere spille- og livsglæde fra scenen ud til sit kæmpe publikum. Der står man så i en hal, der pludselig godt kunne ligne Paradis til forveksling, samtidig med at man bliver lidt misundelig. Der er alt, alt for meget at leve op til… Men vi vil fortsat prøve. Således inspirerede skiltes vore veje igen for en stund. Min kone Charlotte og jeg havde gjort turen til en ferie og blev i Hamburg til den følgende mandag. Line, Paw og hans kæreste Stine tog hjem næste dag.

Lørdag aften måtte Charlotte og jeg så afbryde ferien for at tage et ”lille” smut til Billund, hvor FAVN skulle give koncert. Stadig inspireret og grebet af spillelyst satte jeg mig bag rattet, iført mine nye cowboystøvler, som i alt for mange år har manglet i min rock-uniform. The Highlander er en pub, som består af et aflangt lokale, hvor man finder et billardbord og dernæst en lang bar i venstre side, når man kommer ind. I højre side er der borde, bænke og stole. Billardbordet blev pakket til side, og vi stillede så op mellem det og baren. Der var ikke mange mennesker, da vi kom, men det har vi oplevet før. Folk går sent i byen, og da vi begyndte at spille kl. 23 var pubben godt besøgt. I aftenens anledning blev Charlotte cd-sælger, mens vi kastede sangene efter publikum.

Det var naturligvis ikke lige et koncertpublikum, men folk, der var ude efter en glad aften i byen. Det har vi ikke noget imod at levere, men vi har også vores musik at præsentere, så koncerten blev en balancegang mellem at udfordre og tilfredsstille publikum. Typisk for denne efterårstour lagde vi ud med den afdæmpede ”Taxa i tomgang”, og vi blev hurtigt bekræftet i vores formodninger om et publikum, der ikke gav ved dørene. Covernumrene blev godt modtaget, mens vores egne numre mest blev tålt. Energien i ”Født i en metro” kunne de dog ikke helt ignorere, og de der forsøgte, blev forstyrret, da jeg i sangens afsluttende fase lånte dem mit plekter, så de kunne slå løs på mine strenge, mens jeg tog akkorderne. Midtvejs i andet sæt begyndte tingenes tilstand for alvor at ændre sig.

I anledning af vores studietur, hev vi Springsteens ”Fire”, som han rent faktisk havde spillet i Hamburg, op af posen, og den gik rent ind. Da den blev fulgt op af ”Langebro” var publikum tøet så meget op, at vores egne ”Tag mig op” og ”Har vi hul igennem her” blev rigtig godt modtaget. ”Tag mig op” var blevet rykket ned i andet sæt, og dens nye placering gav synligt bonus. Utroligt så stor betydning en sangs placering kan have. ”Har vi hul igennem her” med det nye, accelererende outro med mig stående på billardbordet, Paw tæskende i tønderne og Simon med spredte ben og rockattitude vakte jubel. Nu skulle så bare tage stikket hjem i sidste sæt.

Det gjorde vi eftertrykkeligt! Hjulpet på vej af lidt flere covernumre end ellers, men med vores egne på de prominente pladser i sættet (først, i midten og sidst). ”Stand by Me”, som ellers var lagt i mølposen, blev støvet af, og en gammel tradition vendte for en stund tilbage. I TIES-dagene inviterede vi altid til ”live-karaoke”, når vi spillede ”Stand By Me”, og vi har sandt for dyden lagt instrumenter til mangen en gæsts mildt sagt tvivlsomme fuldemandsvokal på den bekostning. Men et hit er det altid, når band og publikum bliver ét. På The Highlander havde jeg egentlig ingen intentioner om at overlade mikrofonen til nogen, men i hele tredje sæt stod to glade gutter lige foran mig og levede sig ind i musikken. I ”Stand by Me” sang de så meget med, at jeg overlod mikrofonen til dem og i stedet tog rollen som sufflør, for teksten sad ikke så godt fast hos dem. Vi lukkede og slukkede med et rockdrøn af dimensioner i form af Gasolin’s ”Det bedste til mig og mine venner” og vores egen ”Vi lukker nu”, som i øvrigt også er en slags videreførelse af en TIES-tradition, da den engelske version, ”Closing Time”, plejede at lukke ballet. Efter soli over hele linien, og en afsluttende guitarsolo, leveret tordnende højt fra billardbordet, sagde vi tak for i aften, men nu havde de alligevel fået smag for det derude. To gange ekstranumre skulle de have, før vi definitivt sagde tak for denne gang. Efter en fyraftensmorgenbajer var det så tid til at pakke sammen og, for mit og Charlottes vedkommende, køre den lillebitte tur tilbage til Hamburg og den ventende hotelseng.

Don Falch

Sætlisten:

1.   Taxa i tomgang
2.   Lån en lille løgn
3.   Mød mig i mørket (Malurt)
4.   På vej
5.   Antibussen
6.   Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
7.   Hver sin vej
8.   Født i en metro

Pause

9.   Nedtur
10. Indrømmer blankt (Malurt)
11. C’mon Everybody (Eddie Cochran)
12. Lige her
13. Fire (Bruce Springsteen)
14. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
15. Tag mig op
16. Har vi hul igennem her

Pause

17. Hvis du får brug for mig
18. Midt om natten (Kim Larsen)
19. Alverden så på
20. Stand by Me (Leiber – Stoller – Ben E. King) – med gæster
21. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
22. Vi lukker nu

Ekstra:
23. This is My Life(Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
24. I Saw Her Standing There (Lennon/McCartney)

Ekstra ekstra:
25. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
26. Twist and Shout (Medley-Russel)

Tredje gang er ikke altid lykkens gang…

At skulle give koncert på en aften, hvor en fodboldlandskamp ruller over landets TV-skærme er noget, vi imødeser med en særlig spænding. Det kan virkelig gå begge veje. Vinder Danmark, kan det hele ende i en kæmpe fest. Et nederlag kan også ende med en fest, fordi folk kan finde på at gå i byen for at drukne sorgen. Der kan også ske det, at folk bare bliver hjemme på sådan en aften. Fremmødet på Ambolten i Ry var okay her ved FAVNs 3. besøg på stedet, men det virkede som om at folk mest var der, fordi de ikke anede, hvad de ellers skulle lave. Eller også havde de bare stadig landskampen kørende på den indre skærm. Den var i hvert fald så spændende, at vores livebassist Simon satte sig og så den på Amboltens TV, mens Paw og jeg stillede op.

Der stod en stiv og temmelig højrøstet dame i baren. Vi blev hurtigt opmærksomme på hende og blev lidt bekymrede for, om vi nu skulle bruge hele aftenen på at finde en grimasse, der kunne passe, mens hun kom med “festlige” tilråb til os. Heldigvis viste det sig at være meget godt, at hun var der, for hun var med til at bryde isen, da jeg kunne stå og udveksle fjollede bemærkninger med hende til det øvrige publikums morskab. Hun blev nu heller ikke så længe, for hun skred umiddelbart efter, at vi havde måttet afslå hendes ønske om at vi spillede en eller anden Dansk Top sang, som vi naturligvis ikke kendte.

Efter første sæt måtte Simon løse et lille problem, han havde fået: Han havde sprunget en streng, hvilket sker ret sjældent for bassister. Det er jo nogle tykke strenge, de spiller på. Det var den meget vigtige A-streng, der var sprunget, og da basstrenge så sjældent springer, havde Simon ikke ekstra strenge med. Løsning: Han flyttede simpelthen D- og G-strengene op på hhv. A- og D-strengenes plads, og spillede resten af koncerten med tre strenge. Paw talte med en DJ, der syntes at ”Antibussen” var dårlig, fordi den var sjov og indeholdt et citat fra en børnesang.
Det var jo useriøst. Der måtte ikke være humor i rockmusik.
Vi havde ét godt nummer: ”Født i en metro”.
Godt at vide…

En pige kom hen sagde, at vi var kommet til verdens navle. Hun kunne høre, at vi ikke var jyder. Jeg sagde noget i stil med, at vi da godt kunne fornemme, at der var blevet pillet grundigt i den. Paw sagde at vi måtte være tæt på navlen, for der lugtede meget af jordens røvhul…
Det kan måske virke groft på tryk, men hele var bare godmodigt drilleri.

Mellem 2. og 3. sæt kom en ældre fyr hen, der vist ofte havde været gæstesolist, når han fik lov. Han ville synge ”Mustang Sally”, som vi ellers kategorisk har afvist at spille, men han pressede på og vi havde kun glimtvis haft hul igennem til publikum. Desuden var alternativet at spille balladen ”Hvor blev det hele af”, som sandsynligvis ville blive ignoreret. Han sang riffet for mig, og jeg lærte det. Vi spillede en solid version, og han sang fint. Det gjorde dog ikke den store forskel for publikum. De var vist vant til ham. Han selv var dog helt oppe at køre og skamroste os. Gasolins ”Det bedste til mig og mine venner” og vores egen ”Vi lukker nu” fik rimeligt fat i dem, men det var og blev et meget sumpet publikum.

Don Falch

Sætlisten:

1.    Taxa i tomgang
2.    Lån en lille løgn
3.    Mød mig i mørket (Malurt)
4.    Tag mig op
5.    Antibussen
6.    Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
7.    Hver sin vej
8.    Født i en metro

Pause

9.    Nedtur
10.  Indrømmer blankt (Malurt)
11.  C’mon Everybody (Eddie Cochran)
12.  På vej
13.  Lige her
14.  Afkrog af verden
15.  Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
16.  Har vi hul igennem her

Pause

17.  Hvis du får brug for mig
18.  Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
19.  Alverden så på
20.  Mustang Sally (Mack Rice) – på opfordring af og med gæstesanger
21.  Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
22.  Vi lukker nu