Monthly Archives: november 2006

Til at brække sig over

FAVNs efterårstour endte, hvor den begyndte: Underhuset i Holbæk. Første koncert d. 8/9 var spillemæssigt langt under niveau, da en længere spillepause kunne høres. Stemningen havde dog været rigtig god. Denne aften, seks koncerter senere, var vi i omdrejninger igen. Underhusets ejer forventede mange mennesker denne aften, og vi var tændte. Jeg havde dog en tør fornemmelse i halsen, som man ofte har, når en forkølelse er på vej, og jeg nævnte for Paw, at jeg nok skulle passe på min stemme i aften. Vi havde tre sæt á 45 minutter foran os. Da vi havde stillet op, fordrev vi ventetiden ved poolbordet ovenpå, hvor jeg havde den udsøgte fornøjelse at banke Simon tre gange i træk.

Vi lagde undtagelsesvis ud med Kim Larsens ”Hvis din far gir dig lov”, for at spille et sikkert kort fra starten. Der var mange mennesker, og de tog pænt imod sangen. Dog uden at rocke med for alvor, som de gjorde tilbage i september. Publikum er aldrig ens. Det ved vi. Og det her publikum skulle åbenbart tøs op. Desværre gik det hurtigt den gale vej. Vores egne numre var de ret ligeglade med, og sådan er det jo nogle gange, men det her var Underhuset i Holbæk! Da vi hed TIES, spillede vi der fire gange (som alle er beskrevet her på siden, kig i TIES’ biografi), og folk har altid været på! Det har altid været en fest at spille der. I løbet af denne aften fik vi det i stigende grad, som om vi var gået forkert og havnet på et diskotek. Næsten intet bifald mellem numrene. I det hele taget ikke rigtig nogen respons. Det er forhåbentlig ikke en tendens, der udvikler sig på Underhuset. Det ville være synd og skam! Nu hører det med til historien, at min stemme, som jeg havde frygtet ville begynde at stå af i tredje sæt, stod af i fjerde nummer, så jeg næsten måtte hviske mig igennem resten af første sæt. Så er det jo heller ikke nemt at få fat i et publikum, der i forvejen for 98 % vedkommende er bedøvende ligeglade.

I pausen søgte jeg hjælp i baren, og en venlig bartender forsynede mig med en trylledrik bestående af te og rom. Det smagte fortrinligt, og jeg gik op på herretoilettet og forsøgte at synge et par strofer for at se, hvor galt det stod til. Min stemme var i bedring, men jeg skulle helt klart passe godt på stadigvæk. Med bange anelser gik vi i gang med andet sæt, men det stod hurtigt klart, at der var håb om, at det ville kunne lade sig gøre at gennemføre andet sæt med stemmen nogenlunde i behold, og det var først i de sidste par numre, at den begyndte at stå af igen. Ikke at det betød det fjerneste for publikum, som ikke var blevet mere interesserede i vores tilstedeværelse. Tværtimod. Vi kunne måske have vendt stemningen ved at spille en masse covernumre og ved i den grad at gå til dem, men med et stemmebånd i laser, kan man ikke rigtig fokusere på andet end at overleve et nummer ad gangen.

I næste pause forsynede jeg mig desperat med mere te og rom. Vi trak den så længe som muligt, for at give stemmen så meget tid som muligt til at komme sig, så vi også kunne slippe levende igennem sidste sæt. Og så var det, at effekten af mit vidundermiddel for alvor slog igennem! Min stemme havde ikke været i stand til at gennemføre mere end første sæt uden. Det er helt sikkert. Min stemme holdt også det sidste stykke af vejen. Men nu meldte en anden effekt sig. Da tredje sæt begyndte, opdagede jeg gradvist, at jeg faktisk var blevet skidefuld… Heldigvis var jeg klar nok i hovedet til at kunne gennemføre sidste sæt, uden at nogen bemærkede noget. Jeg kunne nu nok have taget tøjet af og sunget indianske folkesange, uden at folk havde bemærket noget af den grund.

Vi pakkede sammen, imens min brandert tog til. Heldigvis var det Paw, der kørte hjem. Heldigvis for mig. Knap så heldigt for ham, for lige før vi drejede ind i indkørslen til øvelokalet, forsøgte jeg at tømme min mavesæk ud af hans bilvindue. Uden det store held. Det meste landede på indersiden af døren og på bagsædet. I virkeligheden siger det egentlig alt om den aften…

Don Falch

Sætlisten:

1.   Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
2.   Lån en lille løgn
3.   Mød mig i mørket (Malurt)
4.   På vej
5.   Antibussen
6.   This is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
7.   Hvor blev det hele af
8.   Født i en metro

Pause

9.   Nedtur
10. All Along the Watchtower (Bob Dylan)
11. C’mon Everybody (Eddie Cochran)
12. Lige her
13. Fire (Bruce Springsteen)
14. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
15. Tag mig op
16. Har vi hul igennem her

Pause

17. Hvis du får brug for mig
18. Midt om natten (Kim Larsen)
19. Alverden så på
20. Stand by Me (Leiber – Stoller – Ben E. King)
21. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
22. Vi lukker nu

Let it Be

FAVNs anden koncert i Svendborg foregik på et lille værtshus ved navn Strandlyst. Sidste gang, vi havde spillet i Svendborg, var på værtshuset Hansted, hvor det endte i en fest, på trods af lurende katastrofe i et lydhelvede forårsaget af stenvægge. Strandlyst var en helt anden type sted. Det lignede faktisk mest en lille restaurant.

Ved indgangen hang et opslag, der viste, at Strandlyst bød på et bredt udvalg af musik. Der var både kormusik, country, pop m.m. Det tydede jo på et publikum, der var vant til lidt af hvert, hvilket umiddelbart var et godt tegn.

Bordene var placeret lige foran os, hvilket vi undrede os over. Skulle folk så sidde lige foran os, mens vi tæskede rockmusik ud i hovedet på dem? Vi fik at vide, at de havde erfaring for, at folk ellers dansede meget tæt på bandet, hvilket godt kunne gå ud over bandets udstyr og ikke mindst forsangerens tænder. Det var en argumentation, jeg kunne forholde mig til. Mine tænder havde været i overhængende fare, sidst vi var i Svendborg.

Da vi havde stillet op, gik Paw og Simon ud for at spise. Jeg havde spist, før vi ankom, og gik ikke med. De endte på en eller anden snask og Paw fortalte senere, at de næsten blev beskyldt for at ville snyde, da de forsøgte at betale snaskejerne, hvis regnefærdigheder åbenbart ikke rakte til at kunne overskue, at to personer havde købt en pizza hver. Simons ellers veludviklede pædagogiske evner havde været på en hård prøve.

Der var mange mennesker, da vi startede. De fleste kom lige fra en Big Fat Snake koncert, og dermed burde de jo være varmet op og lige til at gå til for os. Vi startede stille med ”Taxa i tomgang”, og kunne hurtigt konstatere, at de vist havde fået musik nok for den aften, for snakken gik lystigt. Det virkede mest som om, at vi var et irriterende element, som man var nødt til at prøve at overdøve. Vi trykkede lidt mere til den, men det hjalp ikke. De snakkede bare højere.

Efterhånden blev vi temmelig frustrerede over, at intet rigtigt bed på dem. Vi begyndte at spille flere covernumre i et absurd højt tempo og med stigende lydstyrke. Deriblandt ”C’mon Everybody”, som Big Fat Snake også har haft på repertoiret. Det virkede heller ikke. Utroligt nok sad der folk ved bordene lige foran os. Der blev danset lidt, men det var generelt meget småt med responsen.

En kvinde, der kom lige fra Big Fat Snake koncerten, udbrød “du kan godt nok spille guitar, hva’?”, da jeg var kravlet op på hendes bord, hvor jeg spillede den accelererende outro på ”Har vi hul igennem her” i et desperat forsøg på at få netop det. Det lykkedes så lige dér, at få hul igennem til hende for en kort stund.

Efterhånden begyndte folk at sive, og paradoksalt endte vi med at spille vores sidste sæt ved lav volumen for det tynde øl, der var blevet tilbage. De syntes, det var pragtfuldt med noget musik til deres massive brandert. Til sidst var der endda et par stykker, der gerne ville have et ekstranummer. For at gøre noget anderledes og spontant kastede jeg uden varsel bandet ud i Beatles’ ”Let it Be”, hvis titel udgør en passende overskrift for beretningen om den aften. Vi havde aldrig nogen sinde spillet sangen før (ikke sammen, i hvert fald), men bortset fra, at jeg valgte en toneart, der var for lav til min stemme, kom vi godt igennem den.

I en lang pause før 3. sæt havde jeg en interessant samtale med en mand, som var høj hele aftenen efter at jeg til lydprøven havde spillet Neil Youngs ”Helpless”, hvilket havde givet ham en god gang gåsehud. Han fortalte at hans forældre skulle skilles, da han var barn. Da papirerne, som de skulle skrive under på ankom, havde han taget dem og gemt dem i flere år, så de til sidst opgav at blive skilt og endda til sidst fandt sammen igen! Han fortalte også Paw, at hvis vi skulle lave en musikvideo, skulle vi bare snakke med ham, for han havde arbejdet nede på havnen med det hårdeste arbejde i verden, hvor man iført dykkerudstyr skulle ned på bunden af havnen og slå nogle kæmpe søm ned i et eller andet. Det var der ifølge ham kun meget få mennesker i verden, der kunne gøre. De kunne faktisk nok kun tælles på én hånd. Imidlertid var han overbevist om, at Paw var en af de få, der kunne udføre dette arbejde! Hvordan det skulle kunne blive til en musikvideo, forbliver et mysterium, men han blev ved med at vende tilbage til det, indtil vi sidst på aftenen havde pakket sammen og kørte vores vej. Han var stadig ved at fortælle og forklare, da Paw satte bilen i gear og vi tog hul på hjemturen.

Don Falch

Sætlisten:

1.   Taxa i tomgang
2.   Lån en lille løgn
3.   Mød mig i mørket (Malurt)
4.   På vej
5.   Antibussen
6.   Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
7.   Hvor blev det hele af
8.   Født i en metro

Pause

9.   Nedtur
10. All Along the Watchtower (Bob Dylan)
11. C’mon Everybody (Eddie Cochran)
12. Lige her
13. Fire (Bruce Springsteen)
14. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
15. Tag mig op
16. Har vi hul igennem her

Pause

17. Hvis du får brug for mig
18. Midt om natten (Kim Larsen)
19. Alverden så på
20. Stand by Me (Leiber – Stoller – Ben E. King)
21. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
22. Vi lukker nu

Ekstra:
23. This is My Life(Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
24. Let it Be (Lennon/McCartney)

En aften med originaliteten i centrum

FAVNs første koncert på Cafe Blågårds Apotek var lidt af udfordring  af den positive slags. Vi fik nemlig besked på KUN at spille egne numre. De ville ikke have covernumre. Hvilken fantastisk indstilling! Tænk, at der findes steder, der rent faktisk tør opdrage deres kunder! Var der så tomt, fordi folk søgte andre steder at være, hvor de kunne høre “noget, vi kender”? Nej, der var stuvende fuldt. Proppet, faktisk! Og fordi folk vidste, at der ikke lige om lidt ville komme “noget, vi kender”, forventede de det jo ikke, men forholdt sig åbent til den originale musik, der blev spillet.

Paradoksalt nok var kravet om tre sæt med egne numre faktisk svært at efterkomme for os, eftersom vores repertoire endnu ikke var stort nok. Det luksusproblem løste vi ved at indøve akustiske duoversioner af de nye numre, jeg havde liggende. Således var første sæt stort set et premiere-sæt, hvor jeg fik god hjælp af min medbragte mappe med tekster. Generelt var det nogle vellykkede versioner af de nye sange, fremført på akustisk guitar, mundharpe og perkussion. De gik måske nok lidt hurtigt og fik lidt for mange tæv for at kompensere, men det var nok kun os, der bemærkede det. Det var heldigvis også kun os selv, der bemærkede den rædselsfulde lyd, der var på scenen i første sæt. Stort set alt lød, som om det var blevet kørt igennem en distortionpedal. Det fik vi heldigvis gjort noget ved i første pause. De første tre sange var helt nye. Især ”Forfra igen”, med omkvæd af Michael Falch, var vi spændte på. Vi spillede en countryversion, som var knap så hektisk som rockversionen, og til vores store glæde gik den rent ind hos publikum! ”Sort hul” og ”Se os nu” havde vi spillet, da vi hed TIES og sang på engelsk. Dengang hed de hhv. ”Black Hole” og ”For You”. De fik nu premiere på dansk.

I sættets sidste to numre fik vi selskab af vores livebassist Simon, som dog i første omgang spillede elektrisk guitar i ”Hver sin vej”, hvorefter han tog bassen i ”Taxa i tomgang”, som for en gangs skyld lukkede første sæt i stedet for at åbne det. De to sange spiller vi i forvejen “folkede” versioner af, så de blev spillet som vanligt. Nu havde de bare den modsatte effekt af, hvad de plejer. Normalt virker ”Taxa i tomgang” som stilheden før stormen, og ”Hver sin vej” er et afdæmpet åndehul i et ellers elektrisk sæt. Nu, med en tredje musiker på scenen, markerede de i stedet et skift fra den spartanske folkduo-lyd mod en mere fyldig bandlyd og fungerede som en glidende overgang fra akustisk til elektrisk.

Det var dagen, hvor Tuborgs julebryg landede, hvilket nok var en ikke ubetydelig årsag til det massive fremmøde. I disse specialølstider er det vel en knap så speciel begivenhed som det engang var, men vi danskere behøver jo ikke mere end en lille bitte anledning for at gå i byen og feste igennem. Faktisk er der mange, som slet ikke behøver en anledning.

Andet sæt var elektrisk og stemningen steg. Koncerten udviklede sig støt til vores bedste i København til dato. Publikum var på og vi red på bølgen. På et tidspunkt hørte jeg en mand sige, at det jo var “rock som i gamle dage”. Det er noget, vi i FAVN tager som en meget stor kompliment.

Før tredje sæt kom en flok blåklædte nisser ind med julebryg. Vi kunne nærmest ikke komme i gang med sidste sæt. Simon var desuden forsvundet og måtte efterlyses fra scenen. Han dukkede op i sidste øjeblik. Vi var efterhånden under tidspres. Vi skulle slutte midnat, og hvis vi skulle nå at spille ekstranumre, hvad noget kunne tyde på, vi ville komme til, var det med at komme i gang. Vi nåede det. Faktisk sluttede vi på slaget 12.

Aftenens eneste covernumre var ekstranumrene. Vores versioner af Gasolins ”Nanna” og Benny Andersens ”Svantes svanesang” vakte jubel. Vi fik begejstrede ord med på vejen af både personale og publikum bagefter, og krydser fingre for at FAVN snart er tilbage på scenen i Cafe Blågårds Apotek.

Vi gentager gerne vore succeser!

Don Falch

Sætlisten:

1.  Det hele begynder her
2.  Kom hjem
3.  Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
4.  Sort hul
5.  Se os nu
6.  Hver sin vej
7.  Taxa i tomgang

Pause

8.   Lige her
9.   Nedtur
10. Lån en lille løgn
11. Antibussen
12. Afkrog af verden
13. Tag mig op
14. Har vi hul igennem her

Pause

15. Hvis du får brug for mig
16. På vej
17. Alverden så på
18. Hvor blev det hele af
19. Født i en metro
20. Vi lukker nu

Ekstra:
21. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
22. Svantes svanesang (Benny Andersen)