Monthly Archives: august 2011

FAVN til Tørring

At spille på byens torv i et telt proppet med glade mennesker lyder som en meget god tjans for et rockband. Jeg er endda sikker på, at mange bands har haft nogle rigtig gode aftener i telte på torve. Imidlertid var FAVNs koncert på torvet i Tørring d. 12/8 for det meste en dødssyg oplevelse.

Betingelserne var ellers gode. Vi havde en stor scene at boltre os på. Et stort publikum med fadøl i hænderne ventede os. Vi havde endda fået lov til at krydre sætlisten med egne numre, selv om der egentlig var tale om et festjob. Som en slags helgardering havde jeg lavet en sætliste, hvor vi hele tiden vekslede mellem egne og kendte numre.

Da vi var færdige med at stille op og havde fået styr på lys og lyd, hvilket var en større opgave end normalt pga. teltets størrelse, gik vi en tur i Tørring. Da vi passerede “Klip & Tørring” insisterede vores trofaste livebassist, Simon, på at vi tog et foto, som vi straks kunne smide på nettet. Tak til livebassisten for at huske os på at “microblogge”. Fotoet blev taget og omgående uploadet til Facebook. Efter den korte gåtur fik vi os en pizza, og så var det faktisk spilletid.

I første sæt (ud af fire!) blev vi ikke ligefrem modtaget med begejstring. Heller ikke fjendtlighed. Næ, der var snarere tale om ligegyldighed. Vi startede med tre countrynumre, fordi det til den slags arrangementer som regel er en dårlig ide at starte med at blæse folks hjerner ud. Det var første gang, at “Lusen” var åbningsnummer. Ikke alle var helt ligeglade. Der var faktisk enkelte, der dansede, og i løbet af især de to første sæt fik vi en del bizarre ønsker på numre, som vi enten ikke kunne eller ville spille. Det begyndte at ligne en lang aften…

En kvinde ved navn Sanne havde investeret i en FAVN T-shirt, allerede før vi overhovedet var begyndt at spille. Hun var virkelig PÅ og rockede med. Desværre havde hun også en ubændig lyst til at fortælle os spændende historier eller ønske alverdens mærkværdige sange, mens vi forsøgte at give koncert. Da første sæt var slut, var hun straks henne ved mig for at indvie mig i sin fysiske tilstand. Hun havde været med i en motorcykelulykke, og var kommet til skade med skulderen, som hun nu insisterede på, at jeg skulle føle på. Den føltes fuldstændig som en skulder, men da hun jamrede lidt, kunne jeg forstå, at den åbenbart var meget øm.

I andet sæt ventede et par udfordringer af den sjove slags. På sætlisten havde jeg ud for “Min hånd holder fast i din” skrevet: “Den kan Simon da godt spille, ikke?” Vi havde nemlig ikke spillet den sang med Simon, siden vi indspillede den i 2009. Vi kastede os ud i det, og bort set fra et lidt for højt tempo, gik den som smurt. Den anden udfordring var Sanne, som med den største selvfølgelighed pludselig kom op på scenen og insisterede på, at vi nu skulle synge duet på “When the Saints…” Okay, så… Jeg bad hende synge lidt af den for mig, for at tjekke om hun havde en tone i livet, og i så fald finde en passende toneart. Hun kunne godt synge nogenlunde rent, men tonearten var for dyb, så den flyttede vi. Heldigvis kunne hun godt finde ud af at flytte med. Det blev faktisk til et festligt lille indslag. Sangen swingede fint, og ingen bed synderligt mærke i, at Sanne åbenbart kun kunne første vers. Jeg prøvede flere gange, at gå i gang med andet vers, men da Sanne havde taget mikrofonen i besiddelse og bestemte, hvem af os, der sang hvornår, blev andet vers ret hurtigt til første igen (og igen). I øvrigt stod jeg sangen igennem tæt op ad Sanne. Hun stod nemlig på mit ledning… Aftenens største udfordring var, at få Sanne ned fra scenen igen. Hun havde skam masser af forslag til, hvad vi nu skulle spille. Til sidst gik vi bare i gang med næste nummer, og Sanne indså at hendes 15 minutes of fame var forbi for denne gang.

I en forgæves søgen efter respons fra publikum, blev flere og flere af vores sange skiftet ud med covernumre. Men lige meget hjalp det, selv om der da glimtvis skete noget. En gruppe piger, der havde medbragt en lolitadukke, som vi flere gange fik besøg af på scenen, ønskede “Proud Mary”, som vi vist aldrig før har spillet. Det kunne man dog ikke høre på den, med mindre man lyttede til teksten. Nu var det nemlig mig, der kun kunne huske første vers, som derfor blev gentaget nogle gange. Sidst i andet sæt kom en ikke helt appelsinfri Kim Larsen-fan hen og spurgte, om vi ikke kunne spille noget Kim Larsen…?! (Prøv at kigge på nedenstående sætliste. Den har været HELT gal med hans korttidshukommelse.) Han fik noget (mere) Larsen. Så var han glad.

Når vi en sjælden gang møder et publikum som det i teltet i Tørring, er en tilbagevendende opmuntrende bemærkning, at det trods alt er sjældent, vi får øvet os i tre timer – og endda bliver betalt for det. Vi havde ikke givet en lang koncert med Simon siden releasefesten i marts, og det var faktisk halvandet år siden vi sidst havde spillet rockversionerne af “Vent!” og “Genstart”. De var gået overraskende godt, selv om de ikke havde været uden “bøffer” (af den slags kun bandet opdager).

Halvvejs i sidste sæt tror jeg, vi fik telepateret til hinanden, at dette var et håbløst publikum, og at vi nu bare ville give koncert for os selv. Sådan føltes det. Og det gav pote. Især de tre sidste numre blev leveret med stor intensitet (og trods!). Resultatet var, at flere forlod den fjerne bar, og kom hen for opleve intensiteten på tættere hold. Et lille plaster på såret. Havde det mon gjort en forskel, hvis vi havde haft den attitude fra starten af? Muligvis. Tror det dog ikke.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Lusen
2. Når lyset bryder frem (Sebastian)
3. Under en stjerne
4. Mød mig i mørket (Malurt)
5. Genstart
6. Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
7. Vent!
8. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
9. Alverden så på

Pause

10. Tordenskrald og frydeskrig
11. Står på en alpetop (Seals/Shu-bi-dua)
12. Min hånd holder fast i din
13. Refrainet er frit (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
14. When the Saints go Marching in (Trad.) – på opfordring af og med Sanne
15. Et sted derude (Steffen Brandt)
16. Sikkerhed om bord
17. Blaffersangen (Kim Larsen)
18. Født i en metro

Pause

19. Den sidste bus er gået
20. Proud Mary (John Fogerty) – på opfordring
21. Natten falder på
22. Du er ikke alene (Sebastian)
23. I Saw Her Standing There (Lennon/McCartney)
24. Burhøns (Peter A.G. Nielsen)
25. This is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
26. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
27. Lån en lille løgn

Pause

28. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
29. C’mon Everybody (Eddie Cochran)
30. Nanna/Nam nam (hhv. K. Larsen/Gasolin’ og Shu-bi-dua)
31. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
32. Stand by Me (Ben E. King)
33. Nogen at snakke med
34. Midt om natten (Kim Larsen)
35. Har vi hul igennem her

FAVN i København

FAVN har faktisk aldrig ligefrem overrendt København. Det er siden 2003 blevet til 13 koncerter i hovedstaden, og det er ikke engang to koncerter om året. En af grundene har været, at det kan være vanskeligt at træffe bookerne. En anden at de generelt betaler en temmelig lav hyre. Men hovedstaden er jo vigtig for et band, der gerne vil have musikken ud i en masse menneskers ører. Dertil kommer, at københavnerne er et forvænt publikum, hvilket betyder, at man skal være god for at få dem overbevist. Det er en udfordring, vi godt kan lide.

Tommy Andersen, der i 2007 var meget tæt på at blive liveguitarist for FAVN, skrev sidst i juli rundt til sine musikalske venner på Facebook og spurgte, om nogen var interresseret i at spille på Fat Tuesday Bar på Ny Adelgade ved Kongens Nytorv. Der var tale om en slags audition, da det var første gang, der var livemusik på stedet. Vi tænkte “hvorfor ikke?”, og tog imod tilbuddet.

Det lignede en meget dårlig ide, da vi ankom til den mennesketomme bar. Der var kun ejeren, Zara, som sagde, at Tommy vist var syg og derfor alligevel ikke ville dukke op med nogle mennesker, som de ellers havde talt om, og hun havde ikke rigtig kunnet få fat i nogle, der ville overvære den første koncert på Fat Tuesday Bar. Nu var det også meget kort varsel, folk havde fået. Det var torsdag d. 4/8, og vi havde sagt ja til tilbuddet om mandagen. Vejret, som ikke ligefrem har været rost til skyerne denne sommer, havde nu valgt at vise sig fra sin bedste side. Dejligt! Så kunne vi også være helt sikre på, at folk hellere ville tilbringe aftenen i Kongens Have eller i Nyhavn, fremfor på en bar.

Vi udskød starttidspunktet, hvilket vi har prøvet et par gange før… Zara og især hendes bror, Daniel (som vi faktisk har mødt adskillige gange før, når vi har spillet i Lades Kælder), gjorde en ihærdig indsats for at få folk til at tilbringe et par timer på Fat Tuesday Bar. Og tænk engang: Sådan noget kan faktisk give pote! Ikke at der ligefrem var proppet, da vi startede, men besøgstallet var pænt. Det bedste var faktisk, at en gruppe havde indtaget fortovet, hvor de hyggede sig, mens vi spillede for åbne vinduer. Tydeligere kunne det ikke blive for de forbipasserende, at her foregik noget, som det måske kunne være fedt at være en del af.

Zara havde flere gange opfordret os til at starte med noget “jam”, så forbipasserende kunne høre, at der skete noget. Brugen af det ord forvirrede Paw, da det i vores vokabularium betyder, at man står og improviserer, hvilket han syntes ville være lidt mærkeligt. Da jeg havde haft nogle telefonsamtaler med Zara, var det gået op for mig, at det hun mente var, at vi skulle spille nogle kendte numre. Ligesom de såkaldte jambands. Vi foretrak at se tiden an, for vi er ikke et jamband, selv om vi som oftest krydrer sætlisten med kendte numre, da det ellers kan være en krævende opgave for publikum at skulle blive ved at forholde sig til sange, de ikke kender. Men vi har en gylden regel, der siger, at vi (næsten) altid starter og slutter hvert sæt med vores egne numre.

Da vi, med ca. en times forsinkelse, gik på, virkede det som om uheldet virkelig var ude efter os denne aften. Både vores nye countryversion af “Under en stjerne” (som fik sin debut ved junis store udendørsarrangement i Holbæk) og den efterfølgende “Lusen” led under strømafbrydelser. Vi endte med at trække en ledning hen til et andet stik, og så var problemet løst. Publikum lod ikke til at tage synderlig notits af den skæve start. Vi fortsatte uanfægtet. En del numre, som vi lige er begyndt at spille, eller som vi ikke har spillet længe, fandt vej til sætlisten denne aften: Malurts “Lev stærkt”, Dylans “Just Like a Woman”, som vi spillede for kun anden gang (og som Paw til min overraskelse startede i en anden taktart end sidst, hvilket resulterede i en helt anden – men absolut holdbar – version), Larsens “Guleroden” for kun anden gang (til Zara, hvis far kender Kim Larsen), TV-2’s fede “Et sted derude” og sidst, men ikke mindst, Pink Floyds “Wish You Were Here”. Sidstnævnte blev spillet, da aftenens mest entusiastiske publikummer, en kvinde i baren, begyndte at ønske numre, vi enten ikke kendte eller ikke ville spille. Da “Wish You Were Here” stod på sætlisten som et muligt ekstranummer, foreslog jeg den, og den blev modtaget med begejstring.

Vores nye album, UNDER EN STJERNE, er proppet med fede numre, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de virker live. Men vi fik bekræftet, at især “Lusen” (på trods af strømafbrydelsen), “Min hånd holder fast i din” (forventet – den er jo et hit!), “Den sidste bus er gået” (et for os selv overraskende populært livenummer), “Sikkerhed om bord” (ny version hver gang) og “Nogen at snakke med” alle virker upåklageligt live. Vi kommer til at spille de fleste af sangene fra det album i mange år fremover. Heldigvis.

Der var masser af ros efter koncerten, og vi kan se frem til mange gensyn med Fat Tuesday Bar. Men ikke nok med det: Bookeren fra Cafe Runddelen var blandt publikum, og kom efterfølgende hen og præsenterede sig. “I er fantastiske”, sagde han, og vi begyndte straks at tale om mulige datoer for september.

Det var vist alligevel ikke så tosset en ide at tage til København denne torsdag. Og det ser ud til, at FAVN og København kommer til at se en hel del mere til hinanden i den kommende tid.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Under en stjerne
2. Lusen
3. Lev stærkt (Malurt)
4. Just Like a Woman (Bob Dylan)
5. Vent!
6. Alverden så på
7. Guleroden (Kim Larsen)
8. Min hånd holder fast i din
9. Den sidste bus er gået

Pause

10. Tordenskrald og frydeskrig
11. Sikkerhed om bord
12. Et sted derude (Steffen Brandt)
13. Født i en metro
14. Langebro (Larsen-Beckerlee- Jönsson/DP)
15. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
16. Nogen at snakke med
17. Wish You Were Here (David Gilmour/Roger Waters)
18. Har vi hul igennem her