Monthly Archives: juni 2012

Har vi hul igennem her…?!


Foto: Ejlif Rude

Lørdag d. 9/6 var FAVN special guest ved Holbæk og Omegns Musikskoles årlige festival. Det skulle ret hurtigt vise sig at være en oplevelse, vi sagtens kunne have undværet. Langt hen ad vejen var den dårlige oplevelse vores egen skyld, fordi vi er for dårlige til at sige fra. Allerede da vi fik at vide, at vores special guest spot i programmet var under Danmarks første EM-kamp i fodbold, burde vi have sagt fra. Eftersom koncerten var ren PR og vi kun fik dækket transporten, var det hele egentlig ret omsonst, hvis vi skulle spille for et tomt telt.

Heldigvis var teltet ikke helt tomt, da vi skulle spille. Kun næsten. Der sad nogle få mennesker oppe foran, og en 8-10 stykker nede ved det bagerste bord. En fantastisk mulighed for at få ca. 10 nye fans! Hele turen til Gundestrup værd… På med den positive holdning! I det mindste kunne det vel kun gå fremad nu? Nope, det kunne sagtens blive værre…

Paw skulle som frygtet spille på, hvad han selv betegnede som et “BR trommesæt”, som lydmanden ikke havde haft det store begreb om at lave lyd på. Heldigvis havde Paw sin egen lilletromme med. Jeg bad om en masse sang i min monitor, hvilket resulterede i, at Simon fik masser af sang i sin monitor… Jeg nævnte gentagne gange, at jeg stadig ikke havde noget sang i min monitor, og så fik Simon endnu mere sang i sin monitor. Den skarpsindige læser har nok luret, at lydmanden tydeligvis ikke havde den fjerneste ide om, hvad han skruede op for. Det til trods spillede vi rigtig fedt, så længe det varede…

Vi lagde ud med “Lusen” (hvor jeg signalerede til lydmanden, at min guitar var for lav, hvilket resulterede i, at Simon fik en masse guitar i sin monitor), og det lille publikum lyttede opmærksomt. Jeg takkede dem varmt for deres tilstedeværelse. Aftenens versioner af “Genstart” og “Vent!” sparkede røv, og det kunne kun virkelig ærgre én, at ikke flere overværede koncerten. Energien var på fuldt blus i den afsluttende guitarsolo i “Sikkerhed om bord”… Og så røg strømmen! Den kom jo nok tilbage om lidt, tænkte jeg. Næ, det gjorde den ikke. Der skulle vist hentes en ny sikring et eller andet sted.

Da det snart gik op for os, at ventetiden blev lang, gik vi ind i det store lokale, hvor alle sad og så fodbold. Vi fik set den sidste halve time af kampen, og da den var slut og alle var glade for sensationelle 1-0 over Holland, håbede vi på at kunne udnytte jubelen i det par numre, vi stadig havde tid til at spille, hvis der ellers var kommet strøm.

Det var der. Kun lyset manglede, men det gjorde ikke så meget. Der var masser af lys i teltet. Jeg skulle lige til at gå i gang med “Nogen at snakke med“, da Simon stod og spillede lidt af vores nationalsang på bassen. Genialt! Jeg har faktisk tit for sjov spillet en Jimi Hendrix/Neil Young lignende version af “Der er et yndigt land” på guitaren, og den gik jeg straks i gang med. Den gik rent ind hos det nu voksende publikum, og vi gik uden ophold videre med “Nogen at snakke med”, som efter planen skulle gå direkte over i “Har vi hul igennem her”. Det satte lydmanden dog en stopper for. Han vinkede afværgende og afbrød vores fine overgang. Hvad nu? Jo, han skulle lige afbryde strømmen igen et øjeblik. Så kunne han nemlig også få tændt for lyset… Her skulle han jo så være glad for, at vi var mønsterelever og sad på forreste række i flinkeskolen, for ellers havde han næppe overlevet. Det momentum, vi møjsommeligt havde opbygget efter noget i retning af tre kvarters strømafbrydelse, skulle nu smadres, fordi han lige skulle have tændt for det fuldstændig ligegyldige lys, i stedet for at vente fem minutter, og så skifte sikringen i pausen mellem os og det næste band?!

Således badet i spotlights genoptog vi “Har vi hul igennem her”, og sangens rammende titel gik ikke hen over hovedet på publikum. De åd sangen og præsentationsrunden råt, og der er ingen tvivl om, at vi under mindre grinagtige omstændigheder kunne have kørt en stor succes i hus. Men vi kunne jo også bare lære at sige fra…

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Lusen
2. Under en stjerne
3. Genstart
4. Vent!
5. Sikkerhed om bord

Strømafbrydelse

6. Der er et yndigt land (Oehlenschläger/Krøyer)
7. Nogen at snakke med

Hovedsikring skiftet

8. Har vi hul igennem her

Grundlovsdag

Tirsdag d. 5/6 var FAVN tilbage på Stevns til et på alle måder helt anderledes arrangement end vores maratonkoncert på Hotel Stevns fredagen før: Vi spillede om dagen. Ingen var ved at falde om af druk. Vi spillede som duo. Koncertens længde var en fjerdedel af fredagens.

Der var tale om et af landets mange arrangementer i anledning af grundlovsdagen, og det fandt sted i en faldefærdig ruin af en fabriksbygning i naturskønne omgivelser ved det gamle kridtbrud nær Rødvig. FAVN var et indslag af mange. Der var både et herrekor, en anden duo og et ungt band på programmet. Vi var i øvrigt med på et afbud, da “Rockteens” oprindelig skulle have spillet, men måtte aflyse pga. en brækket arm. Deres navn stod stadig på plakaten, og da vi gik i gang med at spille, kunne jeg ikke lade være med at nævne, at vi altså ikke var “Rockteens”, selv om man naturligvis sagtens kunne tro det. Det morede publikum sig af en eller anden grund meget over.

Der var stillet to anlæg op. Det ene var inde i bygningen, og det andet stod ved en scene udenfor bygningen. Vejret var det sædvanlige, uforudsigelige lortevejr, så folk sad indenfor. Dvs. med tag over hovedet, i hvert fald. For bortset fra taget var der ikke meget “indenfor” over bygningen med dens store huller i væggene.

Vi valgte naturligvis at spille der, hvor publikum var, og lagde ud med en stribe “greatest hits”, dvs. nogle af vores mest træfsikre sange, som fiser lige ind på lystavlen hos folk. “Min hånd holder fast i din” blev i dagens anledning tilegnet Danmarks fremtid: Vores børn. Men også forældrene. De skal jo sørge for, at børnene bliver gode, kærlige og harmoniske voksne. I “Alverden så på” havde jeg fået lyst til at lave et sjovt lille eksperiment. Danskere er jo glade for at klappe med på musikken, og helst på 1 og 3, så de klappede beredvilligt, da jeg bad dem om at hjælpe os i gang med den næste sang. Jeg gik i gang med at klappe, og publikum klappede med. Men hvad de ikke vidste var, at de klappede på 2 og 4, og ikke 1 og 3, som de instinktivt gik ud fra. Det gik imidlertid op for dem, da der kom trommer på, og ikke overraskende røg størstedelen af dem ret hurtigt hen på gode gamle 1 og 3. Det er sådan noget, man som nørdet musiker godt kan fnise lidt over.

Planen var egentlig, at vi skulle spille et sæt på en halv time, men da tiden var lidt fremskreden, blev vi efter tre sange gjort opmærksom på, at der skulle holdes tale om lidt, så vi skulle holde pause og så spille et sæt mere, når talen var holdt og det unge band havde spillet.

Sandra Jul Jensen (House of Marketing), hvis dagligstue vi knap halvanden uge tidligere havde forvandlet til koncertsal, var så utrolig gavmild at komme til dette arrangement for at sælge cd’er for os. Vi var spændte på, hvor stor succes, hun ville have med det. Efter vores erfaring er det nærmest umuligt at sælge cd’er ved et arrangement, selv om man leverer en succesfuld koncert og får masser af ros. Denne gang var desværre ingen undtagelse, selv om Sandra gik mere og mere aggressivt til værks. Hun ville sgu ikke finde sig i ikke at sælge noget. Men selv om hun gik rundt og spurgte folk direkte, var der ikke bid.

Da “Be There Nowhere”, som det unge band hed, havde spillet på scenen ude i det fri, valgte vi også at benytte os af den, for nu var publikum rykket derud. Solen skinnede ligefrem på dette tidspunkt. Vi åbnede 2. sæt med “Hvor blev det hele af”, som har siddet på bænken i lang tid, og efter den spillede vi én af vores største ørehængere, “Lån en lille løgn”. Jeg kunne ikke lade være med at kommentere det helt usædvanlige faktum, at jeg rent faktisk blev blændet af solen, og fik sat lidt gang i lattermusklerne med en bemærkning om, at det her havde været vores korteste turné nogen sinde.
I “Har vi hul igennem her” faldt Paws trommesolo på et tørt sted, da jeg havde været lidt for voldelig overfor min Gibson, som smed en streng i protest. Det blev også til et enkelt ekstranummer, hvilket gav os mulighed for at lufte “Vi lukker nu”, som altid kun bliver spillet som ekstranummer, når det i øvrigt passer til stemningen. Det gjorde det her, for det var os, der lukkede og slukkede ved dette anderledes og ganske hyggelige grundlovsarrangement.

De tre øverste fotos er taget af Sandra Jul Jensen. Det nederste er taget af Margot Donkersloot.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Under en stjerne
2. Min hånd holder fast i din
3. Alverden så på
4. Født i en metro

Pause

5. Hvor blev det hele af
6. Lån en lille løgn
7. Nogen at snakke med
8. Har vi hul igennem her

Ekstra:
9. Vi lukker nu

“En god kneppesang”

“Byger der går og kommer
Det er den danske sommer”

Thøger Larsens ord fra “Danmark nu blunder den lyse nat” var desværre alt for aktuelle fredag d. 1/6 i Store Heddinge, da FAVN efter planen skulle give en tre timers koncert i Løjes Gård. Denne årets første sommerdag føltes mere som en råkold efterårsdag. I anledning af Store Heddinge “By Night”, skulle vi spille fire sæt fra kl. 19-21, men bortset fra os, var gården stort set mennesketom, da showtime nærmede sig. Udsigten til at stå og fryse i fire sæt, mens vi underholdt en flok parkerede biler, var ikke noget, der ligefrem fyldte én med spillelyst.

Heldigvis var situationens håbløshed også åbenbar for arrangøren, og koncerten blev rykket indendørs i Hotel Stevns, og udsat til kl. 21. Indenfor var der ligefrem en scene, der vendte ud imod den store restaurant. Da vi rykkede al udstyret indendørs, fik vi en hel del bekymrede blikke fra de spisende gæster. De frygtede vist, at deres madro meget snart ville blive ødelagt. De kunne nu godt tage den med ro. Vi startede med et afdæmpet country/folk sæt, som egentlig efter planen skulle starte med vores egen “Lusen”, men da vi jo lige skulle holde lydprøve, spillede vi Kim Larsens “Guleroden”. Da den var færdig, lød et pænt bifald fra det efterhånden sparsomme publikum af sent spisende gæster. Klokken havde passeret 21, så “lydprøvenummeret” blev faktisk koncertens første nummer.

Efterhånden som de sidste gæster havde spist op, betalt og forladt restauranten, var der kun de få mennesker tilbage, som rent faktisk var der for at høre musik. Det kunne godt blive en ret lang aften, hvis vi skulle underholde de måske tyve mennesker, der sad fordelt rundt i det store lokale. Men sådan ville det jo ikke blive, for snart ville det meste af Store Heddinge komme ind ad døren for at få varmen og feste igennem, som de plejede ved dette årligt tilbagevendende arrangement.

Tilsyneladende var der bare sket det, at folk havde fået forfrysninger ude i gaderne og var gået hjem for at tø op foran brændeovnen. I hvert fald blev fremmødet på intet tidspunkt andet end sparsomt. Det betød dog ikke, at det blev en lang og dødssyg aften, for vi havde tre stangstive kvinder til at holde os beskæftiget det meste af aftenen. Lad os tage dem én for én:

“Chefen”:
Når man spiller op til fest, er der altid mindst én, (og ni ud af ti gange er det en kvinde), der mener, at bandet udelukkende er der for at opfylde lige præcis hendes behov. Det medfører en byge af bestillinger (ikke ønsker), og én af dem er stort set altid “Himmelhunden”… Det er så her, man skal øve sig i, at afslå med et venligt smil, frem for det “FUCK OFF”, man har lyst til. Sådan en kvinde var der også denne aften, og hun bestilte naturligvis bl.a. “Himmelhunden”. Den fik hun ikke, men hun fik sat nogle tydelige fingeraftryk på sætlisten. Både Van Morrisons “Brown Eyed Girl” (som jeg mest sang på vrøvleengelsk, når jeg ikke lige var i stand til at mundaflæse hende, for hun havde godt styr på teksten), og Gasolin’s “Inga, Katinka…” var blandt hendes bestillinger. I det hele taget fik vi i løbet af aftenen så mange opfordringer til div. Kim Larsen/Gasolin’-numre, at vi efterhånden begyndte at føle os som “Peter og de andre kopier”.

“Den stive”:
Så var der blondinen, som var iført læderbukser med lynlås til bagdelen… Hun sejlede rundt og rendte flittigt ind og ud af den tilstødende værtshusafdeling for at hente sagesløse mænd, hun kunne danse med (eller rettere: Vælte rundt med). Hun stod for aftenens bemærkning, da hun efter “Burhøns” kiggede op på mig og sagde: “Det er en god kneppesang!” Jaså… Tak? Hendes omtågede hjerne havde tydeligvis lukket ned for hukommelsesafdelingen, for da jeg senere imødekom et vildt udbrud fra hende med hendes egen bemærkning om en “god kneppesang”, kiggede hun undrende og tydeligvis helt uforstående på mig. Det kan selvfølgelig også være, at hun bare ikke syntes, at det pågældende nummer havde levet op til standarderne for gode kneppesange.

“Den helt afsindigt stive og tilmed skæve”:
Så var der en kvinde, der skiftevis skreg, væltede rundt og rullede joints. Nogle gange gjorde hun det hele samtidig. I en af pauserne erfarede vi fra en af de andre gæster, at hun aldrig vaskede sig, hvilket måske i nogen grad forklarede det noget affolkede dansegulv. Da vi stod og holdt pause før fjerde og sidste sæt, sluttede hun aftenen i fin stil ved at gå ud i gården, hvor hun brækkede sig noget så eftertrykkeligt. Først stående, dernæst gående. Jeg tror aldrig, jeg har set noget menneske, der i den grad var i stand til målrettet at begive sig hjemad, samtidig med at en meget stor del af de fadøl, hun havde indtaget, én efter én blev leveret tilbage til moder natur.

I sidste sæt var det kun “chefen”, der stadig var til stede, og afgav fortsat bestilling efter bestilling. Ellers var festen temmelig meget ved at dø ud. Da vi nåede til den afsluttende “Har vi hul igennem her”, var det kun Paws trommesolo, der tiltrak sig lidt opmærksomhed. Aftenen havde nok føltes mere vellykket, hvis vi havde spillet et sæt mindre, men det var ikke det, aftalen lød på, og alle havde jo i øvrigt forventet, at det meste af byen var mødt op for at feste hele natten. Takket være det pragtfulde danske sommervejr, var det ikke lige sådan, det skulle blive.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Guleroden (Kim Larsen)
2. Lusen
3. Under en stjerne
4. Når lyset bryder frem (Sebastian)
5. Heart of Gold (Neil Young)
6. Sort hul
7. Vent!
8. Sylvesters drøm (Kim Larsen)
9. Alverden så på

Pause

10. Tordenskrald og frydeskrig
11. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
12. Står på en alpetop (Seals/Shubidua) – på opfordring
13. Min hånd holder fast i din
14. Undergang
15. Et sted derude (Steffen Brandt)
16. Blaffersangen (Kim Larsen)
17. Sikkerhed om bord
18. Født i en metro

Pause

19. Den sidste bus er gået
20. This is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
21. Mød mig i mørket (Malurt)
22. Genstart
23. Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
24. Brown Eyed Girl (Van Morrison) – på opfordring
25. Burhøns (Peter A.G. Nielsen)
26. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
27. Lån en lille løgn

Pause

28. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
29. C’mon Everybody (Eddie Cochran)
30. Nanna (Kim Larsen/Gasolin’)
31. Længes hjem (Gasolin’/M. Mogensen) – på opfordring
32. Inga, Katinka og smukke Charlie på sin Harley – på opfordring
33. Nogen at snakke med
34. Har vi hul igennem her