Monthly Archives: august 2013

Udkantsrock


Det er ikke mange koncerter, FAVN har givet udenfor Sjælland på vores “Under en stjerne Tour”. Med koncerten i Horbelev på Falster lørdag d. 17/8 nåede vi op på 5 ud af 32. Vi spillede på en nystartet festival, kaldet “Horbelev Blues-/Rock-/Folkfestival” eller bare “Udkantsrock”.

Det tog lidt længere tid at komme derhen end beregnet, så da vi ankom, havde vi et kvarter til at blive klar. Det kunne vi godt nå, men det skulle gå hurtigt, og jeg hader at skulle stresse lige før en koncert. Det ødelægger min koncentration og gør mig ufokuseret og indadvendt, hvilket ikke er det smarteste, når man er forsanger og dermed hovedansvarlig for kontakten til publikum.

Der var en scene i hver ende af teltet, så et band kunne gøre sig klar i den ene ende, mens et andet band optrådte i den anden. Smart. Efter en næsten ikke-eksisterende lydprøve kastede vi os ud i at spille for de mange mennesker i det fyldte telt. De første tre numre var i den “folk’ede” ende, og ud fra bifaldet at dømme virkede det som om, der blev taget godt imod dem. Det var svært at afgøre, for der var ret mørkt i teltet, og når man stod i scenelyset, var det mest en masse silhuetter, man kunne se.

Med “Sikkerhed om bord” flyttede vi foden over på gaspedalen. Jeg havde endnu ikke nok fornemmelse af publikum til at kunne vurdere, om det nu var et klogt træk, men det måtte jo prøves. Bifaldet var entusiastisk, så jeg vovede nu at indlede “Født i en metro” med påstanden om, at vi har levet det vilde “sex, drugs & rock’n’roll”-liv, før jeg gik til bekendelse og fortalte den sande historie om tekstens tilblivelse på Roskilde bibliotek. Ikke meget sex osv. over det… Om historien virkede, var svært at vurdere, men sangen gjorde i hvert fald, og jeg er ret sikker på, at det bla. skyldtes præsentationen. Isen var ved at være brudt.

Nu satsede vi så for alvor ved at spille den nye, tunge og dystre “Farvel til verden”, som rent musikalsk i den grad viser, at vi har brugt en del timer af vores liv på at lytte til Neil Young & Crazy Horse. Den fik en meget varm modtagelse, men det var også helt klart tid til at skifte stemning. Væk med det dystre (for en kort stund) og ind med noget mere letbenet med gang i. “Lån en lille løgn” fra vores første album, har altid haft den kvalitet, at den fiser lige ind på lystavlen. Som vi før har gjort, dæmpede vi musikken til sidst i sangen og jeg foretog den ultimative test af publikum: Fællessang. Som en lille prøveballon blev de først bedt om at klappe med på rytmen. Det gjorde de uden tøven, så jeg sang noget, de skulle gentage, og var spændt på, hvad der nu ville ske… Al tvivl om publikums engagement blev blæst væk, da et hav af stemmer fra teltet kastede den frase tilbage, jeg havde kastet derud. Vi havde dem! Jeg gjorde gradvist udfordringen større og slog efterhånden over i noget scat-sang, som de uden at blinke hoppede med på. Optur!

Så gik vi tilbage til det dystre med “Nogen at snakke med”. Den åd de råt, så vi trak en gammel krigshingst frem: “Forfra igen”, som igen udløste massiv fællessang i teltet, da de var blevet instrueret i deres opgave som kor. Før sangens start havde en af scenefolkene givet mig et tegn, der betød, at vi snart skulle slutte. Jeg tror, at han regnede med, at vi så ville takke for i aften efter “Forfra igen”, men vi har jo et afslutningsnummer, som nærmest er et ritual: “Har vi hul igennem her”. Den udelader vi ikke, så uden pause mellem numrene gik vi direkte over i den efter “Forfra igen”.

“Har vi hul igennem her” har et løst arrangement, der giver plads til en del jam. Normalt er der også præsentationsrunde med efterfølgende soli, og derfor kan sangen ofte være ret lang, men vi skar ind til benet og gav publikum en kompakt version. Bandet blev dog præsenteret til stor jubel, men soli blev der ikke meget af. Havde det bragende bifald ikke været overbevisende nok, kunne vi efter koncerten betragte, hvordan vores kuffert med cd’er blev overfaldet. Mange fra Horbelev og omegn havde FAVN med hjem den aften. Dejligt!

Simon skulle tidligt op næste morgen, så han sagde farvel kort efter koncerten. Paw og jeg besøgte en til lejligheden opstillet pølsevogn og fik nogle ristede hotdogs og varme dåseøl sammen med vores chauffør (og spontane fotograf) på aftenen, Lisbeth Aaskov Dybbro, som også er FAVNs kommende booker (og kæreste med den ellers så eftertragtede forsanger).

Don Falch

Sætlisten:

1. Under en stjerne
2. Vent!
3. Min hånd holder fast i din
4. Sikkerhed om bord
5. Født i en metro
6. Farvel til verden
7. Lån en lille løgn
8. Nogen at snakke med
9. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
10. Har vi hul igennem her

Gang i gaden i Præstø

Det var ikke med skyhøje forventninger, FAVN skulle spille til arrangementet “Sommerlørdage i Præstø” d. 27/7. Vejret var fremragende, så rammerne til udendørskoncerten på hovedgaden var fine. Det er bare ofte en temmelig utaknemmelig opgave at spille til et arrangement, hvor der foregår meget andet, der kan tage folks fokus væk fra musikken.

Vi havde såmænd også kun spillet én sang, da vi måtte afbryde sættets anden sang, fordi “Gjøngegarden” kom marcherende op igennem gaden. Vi spillede lidt med på “Skuld gammel venskab” og regnede med, at de nok snart var væk, så vi kunne spille videre, men nej. De stoppede op og gav et par numre. Vi ventede tålmodigt og fordrev ventetiden i solen med nogle dejlige Ale No. 16, som Sussis Bodega havde forsynet os med. Den lå lige skråt bagved, hvor vi spillede, og vi nød godt af deres kunder under hele koncerten.

Koncerten var faktisk en rigtig god oplevelse for os. Mange stoppede op og hørte adskillige sange eller endda hele sæt, og vi fik masser af rosende ord med på vejen. Faktisk fik vi adskillige nye kontakter og aftaler om koncerter i hus. Eneste klager kom, da vi tidligt i første sæt forsøgsvis trykkede den af. Efter en potent udgave af Dylans “All Along the Watchtower” blev vi pænt bedt om at dæmpe os lidt. Den elektriske guitar blev skiftet ud med en akustisk, hvilket sådan set ikke bragte lydniveauet nævneværdigt ned, men mange mennesker oplever musikken lavere, når de ser en akustisk guitar…

Efter ønske fra arrangørerne, var der mange covernumre på sætlisten. C. V. Jørgensens “Det si’r sig selv”, som passede fremragende til lejligheden, var et af koncertens musikalske højdepunkter, men folk tog også virkelig godt imod FAVNs egne sange. Efter forespørgslen om lavere lydstyrke fandt jeg det nødvendigt at justere andet sæt, som ellers var spækket med rocknumre. (Jeg valgte dog at undlade at inkludere et ønske fra en ældre herre, der sad uden for Sussis Bodega. Han ville gerne høre den russiske klassiker “Kalinka”. Den mente jeg nu nok lå lidt for langt fra vores øvrige repertoire.) Det medførte bla. at Gnags’ klassiker “Burhøns” blev skiftet ud med en mindre heftig af deres klassikere: “Under bøgen”. Musikalsk var den mildt sagt ikke noget højdepunkt, men det var den, når det gjaldt underholdning. For det første kendte vores livebassist Simon den ikke. Det var dog en mindre udfordring, da sangen er ret enkel, og han lærte den hurtigt. For det andet havde jeg sat tonearten for dybt, hvilket gjorde det til lidt af en udfordring at synge sangen fedt. For det tredje lykkedes det mig at glemme teksten, som ellers må siges at være blandt de enkleste i dansk rock. Heldigvis var der en gammel musiker, der i øvrigt overværede hele andet sæt, til stede. Han kunne teksten og trådte til som min sufflør, og jeg slap levende igennem sangen ved at mundaflæse ham.

I sidste sæt iførte jeg mig forsøgsvis min trofaste Jazzmaster igen, og denne gang lød der ingen klager. Til især klientelet hos Sussis Bodegas store fryd blev der nu trykket til den. Én af dem ville gerne høre “Under bøgen” igen, hvilket gav os mulighed for at spille en mere solid, omend knap så underholdende version af sangen. Gasolins “Langebro” gik rent ind, da Kofods Skole, hvor der som bekendt “stod en flok og drak sig ihjel”, i denne version blev ændret til “Sussis Bodega”. Et gammelt og billigt trick, der udløste stor jubel, og de glade mennesker foran Sussis Bodega kunne ikke få nok af os nu.

Da vi sagde tak for i dag, ville de ikke slippe os. Ham, der tidligere havde ønsket en gentagelse af “Under bøgen”, ville minsandten høre den en tredje gang nu, men nu syntes vi altså, at vi havde spillet den sang nok for i dag. I stedet spillede vi for en sjælden gangs skyld Gasolin’s “Rabalder” (ikke “Rabalderstræde”), som især Simon altid har elsket at spille. Efter den ville de stadig have mere, og da det primært var et bodegapublikum, vi havde med at gøre, spillede vi en vaskeægte bodegaklassiker til sidst: John Mogensens “Så længe jeg lever”. De sang med af fuld hals og lod ikke til at tage speciel notits af, at vi spillede sangen i en tung rockversion a la Neil Young & Crazy Horse. (Lyt til “Roll Another Number” fra albummet “Weld”, hvis du vil have en god ide om, hvordan det lød.) De ville stadig have mere, men vi ville ikke overfodre dem, så vi sagde pænt tak for denne gang og pakkede sammen med smil på læben.

Don Falch

Fotos: Paw Koch (de tre øverste) og Lisbeth Dybbro

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Under en stjerne
2. Heart of Gold (Neil Young)
3. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
4. I Still Haven’t Found What I’m Looking For (U2)
5. All Along the Watchtower (Bob Dylan)
6. Vent!
7. Alverden så på
8. Det si’r sig selv (C. V. Jørgensen)
9. Min hånd holder fast i din

Pause

10. Lusen
11. Undergang
12. No Surrender (Bruce Springsteen)
13. Under bøgen (Peter A. G. Nielsen)
14. Du er ikke alene (Sebastian)
15. Født i en metro
16. Et sted derude (Steffen Brandt)
17. Lev stærkt! (Malurt)
18. Den sidste bus er gået

Pause

19. Lån en lille løgn
20. Mød mig i mørket (Malurt)
21. Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
22. Under bøgen (Peter A. G. Nielsen) – på opfordring
23. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
24. Nogen at snakke med
25. Når lyset bryder frem (Sebastian)
26. Har vi hul igennem her

Ekstra:
27. Rabalder (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
Ekstra ekstra:
28. Så længe jeg lever (John Mogensen)