Monthly Archives: juni 2015

Solokoncert i Råhuset

Råhuset 3

 

Efter lørdagens optræden i Nysted skulle FAVN give endnu en duokoncert søndag d. 21/6, hvor vi for første gang skulle spille til et ”Copenhagen Listening Room Sunday Open Stage”-arrangement i Råhuset, København.

Vi havde ladet al udstyret ligge i Paws bil, for det var smartest.
Indtil Paws søn Pelle brækkede håndledet, altså.
Lige pludselig blev det nemlig meget tvivlsomt, om Paw overhovedet ville komme af sted om aftenen. Planen blev nu, at jeg tog ind til Råhuset og satsede på at måtte låne en guitar, hvis jeg endte med at skulle spille alene. Da klokken nærmede sig 20, stod det klart, at det ville blive en solokoncert i aften.

Råhuset 4

Jacob Svendsen, som jeg havde lavet aftalen med, stod bag mixerpulten. Vi havde mødtes en enkelt gang før, da vi begge var med til at hylde Kim Larsens ”Værsgo”-album i Christianshavns Beboerhus i 2013. Den aften havde Jacob spillede en fremragende udgave af ”Jacob den Glade” og senere på aftenen præsteret at få folk til at tie helt stille og lytte ved at spille en meget stille sang, der ligesom bare forlangte det. Der er langt imellem folk, der kan det. At han ikke bare havde haft en heldig aften, beviste han også denne aften i Råhuset, da han var sidste artist før mig. Han begejstrede publikum med et meget smukt nummer, som han leverede på klaver. Tak for det, Jacob. Du forstår da at presse én.

Råhuset 5

Jeg fik lov at låne Jacobs Martin-guitar og han lod det i øvrigt være op til mig, om jeg ville aflyse, når nu halvdelen af bandet manglede. Det mente jeg ikke var nødvendigt. Jeg skulle jo i virkeligheden spille guitar og synge, som jeg plejer. Jeg manglede dog mine mundharper, men det var jo bare at springe solostykkerne over. Den planlagte sætliste blev også justeret, så jeg fokuserede på sange, hvor mundharpen ikke skulle bruges så meget.

Råhuset 1

Der var, så vidt jeg husker, én udover mig, der sang på dansk denne aften. Jeg kunne også høre, at der blev talt en del engelsk blandt publikum, så jeg blev helt bekymret for, om folk overhovedet ville forstå mit sæt. Jeg skulle spille kl. 22, men desværre trak programmet ud og det begyndte at tynde ud i publikum, for det var jo søndag. Der var dog stadig et lille publikum tilbage, da jeg omsider kom på scenen og lagde ud med ”Under en stjerne”. Da dette var en solhvervsfest, var det meningen, at sangene på en eller anden måde skulle handle om lyset, så den sang var i hvert fald passende. ”Hvis det gør ondt” blev præsenteret som en sang om, hvordan man som menneske kan være et lys for andre. Herefter fulgte et par sange, som ikke kan siges at have meget med emnet ”lys” at gøre. Publikum virkede trætte, hvilket gjorde, at jeg undervejs sprang den stemningsfulde, men vers-tunge ”Farvel til verden” over. Efterhånden fik sangene og jeg dog ædt os ind på dem, og da jeg havde bevæget mig fra en sang om mødet med livet (”Min hånd holder fast i din”) til en sang om mødet med døden (”De skrammer som man får”) syntes jeg, at jeg havde fået så godt fat i dem, at jeg ville slutte med en sang, som jeg i flere år har spillet for mig selv derhjemme; ”En yndig og frydefuld sommertid”. Hør den her: En yndig og frydefuld sommertid

Den gik rent ind og undervejs dukkede flere mennesker op, så da den var færdig, besluttede jeg at ride lidt længere på bølgen og sluttede alligevel af med ”Født i en metro”, som jeg ellers havde tænkt at droppe. Den virker altid og svigtede heller ikke denne gang.

Råhuset 2

Efter koncerten kom Jacob hen til mig med ordene: ”Det var fan’me fedt, det dér!”, og det var rart at høre fra en så dygtig sanger og sangskriver som ham. Han var meget frisk på, at FAVN dukker op på Råhusets scene i løbet af efteråret.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Under en stjerne
2. Hvis det gør ondt
3. Nu har du låst mig ude
4. Hvor blev det hele af
5. Min hånd holder fast i din
6. De skrammer som man får
7. En yndig og frydefuld sommertid (ukendt forfatter/komponist)
8. Født i en metro

FAVN på museum

D. 20/6 optrådte FAVN på Nysted Lyrik- og Visefestival.

Indgangen

Fra festivalens hjemmeside:
”Festivalen fandt sted første gang i juni 2014. Den fandt primært sted i og omkring lægen og digteren Emil Aarestrups hus, som nu fungerer som mindestue og museum.

Baggrunden for en lyrik-og visefestival har været et ønske om at skabe en tilbagevendende begivenhed, der har de store danske og udenlandske lyrikere som omdrejningspunkt. Hvad er mere oplagt end at placere den i Nysted på Lolland med Emil Aarestrup som omdrejningspunkt? Emil Aarestrup boede her i 11 år, og hans hjem her er det eneste, der er bevaret for eftertiden.

Der er nu museum/mindestuer, og der er en fin gårdhave, som også i 2015 vil danne rammen om nogle af arrangementerne. Han har haft en stor betydning for lyrikken og for romantikken, og hans digte er stadig aktuelle.”

FAVN var sidste navn på programmet denne lørdag eftermiddag. Da vi ankom, kunne vi høre lyden af en ung, kvindelig digters messende stemme omme fra gårdhaven. Efter at have båret vores udstyr ind, kiggede vi nærmere på stedet. Det var et meget opmærksomt publikum med en rimelig høj gennemsnitsalder. Jeg kastede et blik på sætlisten og besluttede mig for at skifte nogle sange ud. Dette publikum var vist ikke til megen larm og gang i den. De skulle have noget stille og stemningsfuldt. Mens vi ventede, gik vi rundt i det stemningsfulde hus/museum. Jeg var især fascineret af et stort monstrum af et ældgammelt klaver i stuen. Måske var det faktisk et spinette?

FAVNs udsigt til scenen

Udsigten inde fra huset til scenen og publikum.

Tidsplanen var skredet lidt, da det blev vores tur, og det gjorde desværre, at der nu var en del tomme stole i den have, der havde været proppet, da vi kom. Det var imidlertid stadig et opmærksomt publikum, som tog godt imod startnummeret, ”Under en stjerne”. ”Tordenskrald og frydeskrig” blev tilegnet det indtil videre generelt rædselsfulde ”sommervejr”, som dog viste sig fra sin tørre og rimelig lune side denne eftermiddag. ”Nu har du låst mig ude” var første sang fra ”Kys dine ar” på sætlisten, og vi fik atter en gang bekræftet, hvor det nummer bare virker. I sidste omkvæd sad folk og klappede i takt, og efter koncerten henvendte en tysker sig til mig. Han talte ikke dansk, og havde altså ikke forstået et kvæk af teksterne, men han var vild med den tredje sang, vi havde spillet.

FAVN Nysted

”Hvor blev det hele af” er en sang, vi meget ofte spiller ved duokoncerter, fordi den er blandt FAVNs bedste sange og altid fanger folk. Nysteds publikum fik dog en lettere alternativ udgave, da jeg glemte at sætte en capo på guitaren, hvilket resulterede i en version, hvor jeg måtte synge temmelig dybt, og hvor Paw desperat prøvede at finde sin korstemme. Publikum opdagede dog ikke noget. De var begejstrede.

”De skrammer som man får” var anden og sidste sang fra ”Kys dine ar”, og det var kun anden gang, vi har spillet den live. Første gang var tilbage i marts 2014 i Christianshavns Beboerhus. Man skal være af en særlig støbning for at kunne ignorere en så intens og stemningsfuld sang. Måske FAVNs bedste sang og indspilning overhovedet. Eneste udfordring ved at spille den, er tempoet. Den skal gå langsommere end man tror, og problemet er, at man først kan mærke, at den går for hurtigt, når man begynder at synge. Jeg fik startet den for hurtigt og prøvede stille og roligt at sætte tempoet ned, uden at det blev påfaldende. Jeg tror, det lykkedes.

Selv om de stille sange blev godt modtaget, var det til min overraskelse faktisk de to sange på sætlisten med mest gang i, der virkede bedst. Måske havde folk været vidne til så mange digtoplæsninger og viser, at de trængte til lidt gang i den nu. ”Forfra igen” blev indledt med historien om dens tilblivelse, og folk blev bedt om at synge med på omkvædet så snart, de havde lært det. Det gjorde de meget gerne. Undervejs fik jeg et spontant indfald, da jeg ville fortælle historien om en meget sangglad kvinde i Svendborg, jeg engang inviterede op på scenen for at synge med. Det viste sig dog, at hun havde fået galt fat i teksten, for i stedet for ”forfra igen” sang hun ”på vej hjem”. Da jeg begyndte at fortælle historien, var det min hensigt at musikken skulle spille videre, imens jeg fortalte. Det fandt jeg dog snart ud af, at jeg slet ikke kunne koncentrere mig om, så vi holdt op med at spille, indtil jeg havde fortalt historien færdig. Folk kan mærke den slags spontanitet, og de var helt med nu. Da vi tog fat i omkvædet igen, var de helt med, og da sangen var slut, fortalte de med taktfaste klapsalver, at de var klar på mere. Det tilbød jeg dem så, men arrangøren, Peter Abrahamsen, nedlagde veto, da tidsplanen ikke måtte skride yderligere. Der var endnu et arrangement i den lokale biograf, som folk skulle deltage i.

Vi fik masser af ros, imens vi pakkede sammen, og vi fik endda også solgt noget musik.

Don Falch

Sætlisten:

1. Under en stjerne
2. Tordenskrald og frydeskrig
3. Nu har du låst mig ude
4. Hvor blev det hele af
5. De skrammer som man får
6. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)