Monthly Archives: oktober 2015

En aften med Falch og Larsen

01

Lørdag d. 24/10 var jeg tilbage på scenen i Christianshavns Beboerhus til mit fjerde Sangbar Æ,Ø&Å-arrangement. Paw var blevet syg, hvilket af forskellige årsager gjorde denne optræden til min tredje solo-optræden på fire måneder. Det er værd at bemærke, for det er ellers aldrig sket i de ca. tyve år, vi har spillet sammen.

Helt alene på scenen ville jeg dog ikke være, for dette var ikke en helt almindelig aften i “Sangbaren”. Normalt er det sådan, at der er sat fire gange 45 minutter af til fire artister, og ind imellem er der “åben mikrofon”, hvor enhver kan gå på scenen og give et nummer. I aften havde FAVN og Lysår (alias Thomas Ulrik Larsen) fået stillet de to sidste sæt til rådighed til vores nye dobbeltkoncert-koncept, som vi med et glimt i øjet kalder “bunden af poppen”. Vi spiller vore egne og hinandens sange sammen og hver for sig. Dette var anden gang ud af (foreløbig) tre, hvor konceptet blev luftet.

02

Da det blev vores tur, fortalte Thomas om vores koncept, hvorefter vi lagde ud med en duetversion af FAVNs “Under en stjerne”, som med få undtagelser har været åbningsnummer ved alle FAVNs koncerter i år. Det har ikke været en bevidst beslutning, men den er et oplagt valg, fordi den er et godt, iørefaldende livenummer og dens enkelthed gør, at vi kan slappe af, når vi spiller den. Det er vigtigt at komme godt i gang.

Da den var slut, overlod Thomas scenen til mig. Jeg var spændt på min første soloafdeling, for jeg havde besluttet mig for et par verdenspremierer. Jeg spillede både “Første sal” og “Sidste skridt” fra “Kys dine ar”. Min fornemmelse var, at ingen af dem gik særlig godt, men det skyldtes nok, at jeg var meget koncentreret, da jeg spillede dem. I hvert fald synes jeg selv, jeg slap meget godt fra dem, når jeg ser nedenstående optagelser fra aftenen. (Min kære hustru var så venlig på eget initiativ at filme næsten hele første sæt. Se længere nede på siden.)

03

Sætlisten ved disse koncerter er struktureret således, at vi starter og slutter begge sæt med fælles at spille en af hinandens sange. I første sæt er det FAVNs sange, i andet sæt Lysårs. Midtvejs i begge sæt fortolker vi en af hinandens sange. Min fortolkning i første sæt var af sangen “Morfinen virker nu”, som Thomas efterfølgende forklarede handler om hans mors for tidlige afsked med livet pga. kræft. Det samme skete med min mor, så næste gang (d. 11/11 på Gimle i Roskilde) vil jeg spille “De skrammer som man får“, som er min reaktion på den oplevelse, før jeg fortolker Lysårs sang om samme emne.

04

Efter den triste sang løftede Thomas meget passende humøret med sin reggaeversion af FAVNs “Så sent som i går“, som han præsenterede som en sang om parforhold, der går i stykker. Den handler nu ikke nødvendigvis om det. Den kunne f.eks. lige så godt handle om en sygdom, der pludselig vender ens liv på hovedet. Men musikken er munter i begge versioner og det var der brug for nu.

05

Til min overraskelse spillede Thomas en coverversion. I anledning af Kim Larsens 70 års fødselsdag dagen før, spillede Lysår “i protest” en sang af Gasolins gamle rivaler, Shu-bi-dua: “Knuden”. Det passede mig fint, for jeg havde selv planlagt et covernummer i andet sæt. Vi sluttede første sæt med en meget vellykket version af FAVNs “Min hånd holder fast i din”, hvor Thomas spillede guitarsolo og vi endda præsterede at synge den tostemmige outro uden nogensinde at have øvet det.

06

Vi holdt en meget kort pause, for det var ved at blive sent, og leverede så et ganske forrygende andet sæt. Jeg spillede mit covernummer, Tom Waits’ “Martha”, som således var på sætlisten for tredje gang på to måneder efter en pause på seks år. Man må kun synge på nordisk i “Sangbaren”, så Peter Zappfe, en af Sangbar Æ,Ø&Å’s fædre, åndede lettet op, da jeg sagde, at den naturligvis var oversat til dansk. Thomas mente så, at sangens ophavsmand i den forbindelse måtte kaldes “Tom Venter”.

Fortolkningerne af hinandens sange i 2. sæt gik rigtig godt. Ligesom til vores første dobbeltkoncert drillede jeg Thomas ved at nævne hans fortid i “Pink Floyd Project”, som han gerne vil distancere sig fra, da den skygger for solokarrieren som “Lysår”, og havde inkorporeret Pink Floyds “Wish You Were Here” i min fortolkning af hans “Stills i Nashville”. Bagefter spillede Thomas sin stemningsfulde og dystre udgave af FAVNs “Genfærd“, hvorefter han gav to af sine ældre sange.

Det planlagte fælles Lysår-nummer “Elfenbensetværelseslejlighed” blev sprunget over pga. den fremskredne tid, og vi gik lige til afslutningsnummeret, som var en komplet uøvet version af Kim Larsens “Hvis din far giver dig lov”. Jeg valgte at benytte klaveret, der stod på scenen, i denne afsluttende hyldest til gårsdagens runde fødselar.

07

Således blev der sat et festligt punktum for en anderledes, meget hyggelig og vellykket aften i Christianshavns Beboerhus.

Michael Marquard Lund var som altid på banen for at filme. Se hans optagelse af åbningsnummeret her:

Se en videooptagelse af hele første sæt her. (De første to minutter blev ikke filmet, så der er der kun lyd):

Endnu en video fra aftenen af Sangbar ÆØ&Ås trofaste kameramand, Michael Marquard Lund:

Resten af andet sæt blev ikke filmet, men kan høres her i fuld længde:

Alle fotos er taget af Steen Marcussen / www.innocent.dk

Don Falch

Sætlisten:

  1. Fælles: Under en stjerne (FAVN)
  2. FAVN: Hvis det gør ondt
  3. FAVN: Første sal
  4. FAVN: Sidste skridt
  5. FAVN: Morfinen virker nu (Lysår)
  6. Lysår: Så sent som i går (FAVN)
  7. Lysår: Knuden (ShuBiDua)
  8. Lysår: Jeg gik med aviser
  9. Fælles: Min hånd holder fast i din (FAVN)

Pause

  1. Fælles: For enden af regnbuen (Lysår)
  2. FAVN: Nu har du låst mig ude
  3. FAVN: Martha (Tom Waits)
  4. FAVN: Stills i Nashville (Lysår)
  5. Lysår: Genfærd (FAVN)
  6. Lysår: Er det for tidligt
  7. Lysår: DDR
  8. Fælles: Hvis din far gi’r dig lov (Kim Larsen/M. Mogensen)

 

Tilbage i Baghuset

Fredag d. 9/10 spillede FAVN vores anden koncert for Visens Venner indenfor to måneder. Da vi sidst i august spillede for foreningen i Frederikssund, var det en bragende succes og derfor så vi selvfølgelig frem til at skulle spille for en anden afdeling af den landsdækkende forening i Baghuset i Ballerup. Vi kontaktede Visens Venner, fordi den forening om nogen går op i sangtekster. De lytter omhyggeligt efter, hvad der bliver sunget og det er jo dejligt, når man som band selv vægter sangenes tekster højt.

Baghusets scene var flyttet ned i den ene ende, hvilket jeg ikke kunne lade være med at nævne fra scenen. En i publikum råbte, at det var sket for femten år siden, men det var altså trods alt ”kun” ti år siden, vi sidst spillede der, og dengang stod scenen på ”langsiden”. Nu stod vi så foran et proppet baghus, på en dejlig stor scene med flot lys og med lydmand på. ”Viseværten”, Almer, præsenterede os og lagde vægt på, at der var tale om et eksperiment. Det var første gang, der stod trommer på scenen under et ”Visens Venner”-arrangement i Baghuset. Han var spændt på, hvordan det ville blive modtaget.

Vi lagde ud med et par sikre ”hits” fra repertoiret, ”Under en stjerne” og ”Min hånd holder fast i din”, og de blev modtaget med stor entusiasme. Da jeg til at starte med nævnte, at vi jo egentlig var et rockband, lød der jubelråb derude, så måske havde Almer ikke så megen grund til at være urolig. I Frederikssund var det blevet modtaget med begejstring, da vi spillede vores egne fortolkninger af viserne ”En yndig og frydefuld sommertid” samt Povl Dissing og Benny Andersens ”Hilsen til forårssolen”, så de var naturligvis begge på sætlisten denne aften. I Frederikssund havde vi spillet ”En yndig og frydefuld sommertid” uden nogensinde at have øvet den, og det havde ingen kunnet høre. Nu spillede vi den så for anden gang, og denne gang lød den faktisk, som om vi havde brugt tid på at arrangere den, men det havde vi ikke. Vi kender bare hinanden ualmindelig godt. Folk elskede vores version og jeg glæder mig til at indspille den en dag.

Derpå spillede vi en af de bedste versioner, jeg kan huske, af ”Tordenskrald og frydeskrig”. Den blev fulgt af ”Nu har du låst mig ude” og ” Hvor blev det hele af”, der som altid virkede, og så var det tid til at gå på eventyr. Da jeg d. 17/9 spillede i Musikcafe Gimle i Føllenslev, havde jeg spontant spillet vores danske version af Tom Waits’ ”Martha”, som sagtens kan betegnes som en vise. Derfor tænkte jeg også, at den ville være perfekt at spille for Visens Venner, selv om Paw og jeg ikke har spillet den live siden 2009. Vi slap også meget godt fra den, men jeg havde i kampens hede glemt at tjekke tonearten og endte med at synge den to toner dybere end jeg skulle. Det kunne godt lade sig gøre, men gik desværre lidt ud over sangens gennemslagskraft. Det vidste publikum imidlertid intet om, og sangen udløste et varmt bifald, mens Paw smågrinende trak på skuldrende og sagde: ”Det er livemusik”.

Vi er begyndt at spille ”Nogen at snakke med”, åbningsnummeret fra ”Under en stjerne”, igen efter et par års pause. Det er et godt livenummer, men da vi havde spillet den, kunne jeg mærke, at folk trængte til nogle gladere toner og lidt gang i gaden. En del af kunsten at give en vellykket koncert er, at kunne både udfordre og læse publikum. Ethvert publikum mister koncentrationen, hvis de i længere tid skal lytte til sange, de ikke kender, og så skal man vide, hvornår det er tid til at sadle om. Det var det nu. ”Hvis det gør ondt” røg spontant ud af sætlisten og blev erstattet af vores version af Kim Larsens ”Maria”. Det var det helt rigtige at gøre, og i det afsluttende tema nynnede folk beredvilligt med. Så fik de ”Genfærd” fra ”Kys dine ar”, før vi sluttede med vores egen version af Povl Dissing og Benny Andersens ”Hilsen til forårssolen”. Ligesom i Frederikssund udløste den et begejstret bifald, og masser af henvendelser efter koncerten, hvor folk kom hen og roste vores version af den fantastiske vise.

Der blev forlangt ekstranummer. Vi kvitterede med ”Forfra igen” og de lærte hurtigt svarkoret på Michael Falchs omkvæd, hvorefter hele Baghuset rungede af fællessang. Præsentationsrunden tog som altid kegler og indeholdt den sandsynligvis første trommesolo i Visens Venners historie. Havde vi lagt ud med den, var de nok stukket af, men nu havde vi dem i vore hule hænder og de reagerede med begejstrede tilråb og klapsalver. Min bemærkning om, at ”hans mor flyttede tidligt hjemmefra” og Paws supplerende ”og jeg har ikke set hende siden” udløste latter. Da sangen var slut, bukkede vi til taktfaste klapsalver. Vi blev på scenen og bidrog ligesom i Frederikssund til den traditionelle afslutningsvise, ”Go’ nu nat”, med mundharpe og trommer.

Denne succesfulde aften faldt på et tørt sted efter for nylig at være blevet udsat for en absurd anmeldelse af ”Kys dine ar”, skrevet af bloggeren Ken Damgaard Thomsen på siden GFR, som gav albummet nul stjerner ud af seks og bl.a. mente, at jeg skulle undlade at synge, hvilket da er morsomt at få at vide efter snart 30 år som udøvende musiker og sanger og et hav af koncerter bag sig. Hvis vi skulle tage alle mulige menneskers mening til efterretning, ville vi få mere travlt, end vi har i forvejen. At nogle ikke kan lide musikken, er ikke overraskende. Der findes ikke det musiknavn på jorden, der ikke er hadet af nogen. FAVN har fået decideret begejstret ros fra folk som Johan Olsen, Tim Christensen, Michael Falch og sågar Simon Phillips fra Toto, og har i år gentagne gange oplevet, at folk efter koncerterne flokkes for at købe vores musik og med blanke øjne fortæller, hvor rørte de blev af sangene. Desuden er vi jo blevet spillet i landsdækkende radio flere hundrede gange, så vi tillader os fortsat at gå ud fra, at vi har fat i den lange ende.

Efter koncerten fik vi en fyraftensfadøl og jeg havde en længere sludder med Almer, som ikke ligefrem kan betegnes som kedelig. Han fortalte blandt andet, at han hver sommer rejser rundt i tre uger som vagabond. De accepterer ham, fordi han rejser på deres præmisser. Han har kun de penge, han tjener som skærslipper eller i nødstilfælde ved at tigge. Og han har som regel penge med hjem! Han havde mange spændende ting at fortælle om vagabondernes regler. Stoffer er bandlyst. Kriminalitet fører til karantæne. Alkoholisme er en sjældenhed. Man kan vist godt pakke sine fordomme sammen. Jeg glæder mig til at gense Almer til sommer, hvor vi mødes igen til et af de mange arrangementer, han og hans kone, Britta, står for.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Under en stjerne
2. Min hånd holder fast i din
3. En yndig og frydefuld sommertid (ukendt forfatter/komponist)
4. Tordenskrald og frydeskrig
5. Nu har du låst mig ude
6. Hvor blev det hele af
7. Martha (Tom Waits)
8. Nogen at snakke med
9. Maria (Kim Larsen/Larsen – Ole Christensen)
10. Genfærd
11. Hilsen til forårssolen (Dissing/Andersen)

Ekstra:
12. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)

Fælles afslutningssang: Go’ nu nat (Dissing/Andersen)

Kys dine ar 10

Denne podcast går bag om “De skrammer som man får”, som er tiende sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

Kys dine ar 09

Denne podcast går bag om “Peer Gynt”, som er niende sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

Kys dine ar 08

Denne podcast går bag om “Kavalergang”, som er ottende sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.