Kys dine ar 14

Denne podcast går bag om “Drøm din nye drøm”, som er 14. og sidste sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

Kys dine ar 13

Denne podcast går bag om “Sidste skridt”, som er 13. sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

Velgørende koncert i kirken

Kirken1

Det er ikke så tit, vi går i kirke om søndagen, men bliver vi lokket med en optræden for 250 mennesker, store musikalske oplevelser og muligheden for at hjælpe udsatte børn, er vi klar! Derfor deltog vi med stor fornøjelse i en overdådig velgørenhedskoncert i Sankt Katharinas Kirke i Store Heddinge, hvis borgmester var den stolte idémand. Han indledte i dagens anledning arrangementet med lidt trompetspil før sin velkomsttale.

Der var mest klassisk musik på programmet. Dygtige pianister, blæsere, sangere og en violinist, som alle kan give en “sølle” rockmusiker præstationsangst. Vi har jo en taknemmelig tjans. Laver vi fejl, er de som regel lette at camouflere, og man behøver ikke at være den store tekniker for være god til det, vi gør. Det må være angstprovokerende at skulle spille et fejlfrit stykke kompliceret musik, som kræver benhård disciplin at lære at mestre. Stor respekt herfra!
Efter lydprøven var der en kort briefing for alle de optrædende. Blandt dem var en ung, rødhåret kvinde, som jeg syntes havde en vis lighed med Sys Bjerre. Da jeg senere fik kigget programmet igennem, fandt jeg ud af, at hun ikke bare lignede, men også var Sys Bjerre, hvilket forklarer den slående lighed. Hun var åbenbart for nylig flyttet til Stevns og havde kun boet der i tre måneder. Nu fik hun da eftertrykkeligt meldt sin ankomst, da hun i arrangementets anden afdeling sang Anne Linnets meget smukke “Tabt mit hjerte” og sin egen “Fædrelandssang”. Jeg tror, at mange har visse fordomme om Sys Bjerre, men jeg kan kun sige, at hun i den grad leverede varen. Med sig havde hun en pianist ved navn Christian Connie, som spillede fantastisk. Ham kunne vi godt finde på at kontakte ved lejlighed.

Kirken

Selv var vi på tidligt i programmet. Jeg er som regel spændt før en optræden, men jeg må indrømme, at jeg her for en gangs skyld var en smule nervøs. Det skyldtes ikke så meget det talstærke publikum, men mere alle de vanvittigt dygtige musikere, vi skulle spille for. Jeg indledte med nogle ord om relevansen af de to sange, vi havde valgt. De filosoferer begge over livet, hvilket passede fint, da et kirkerum vel netop er bygget til dette formål. Vi startede med “De skrammer som man får”, som vi ikke har spillet så meget, som vi burde. De gange, vi har forsøgt, har vi bare ikke rigtig fået ram på den og den har derfor ikke rigtig virket. Problemet har primært været, at det er svært at ramme tempoet. Sangen går meget langsomt og vi har hidtil spillet den for hurtigt hver gang, hvor jeg har indledt med guitaren og først opdaget, at sangen gik for hurtigt, når jeg begyndte at synge.
Nu prøvede vi så en ny indgangsvinkel, da jeg startede med at synge første vers og lod guitaren følge vokalen. Det virkede, og sangen gik lige i tårekanalerne derude. Min sangpræstation blev tilmed godt hjulpet på vej af kirkens akustik og jeg har aldrig sunget den sang bedre.
Vores anden sang var “Under en stjerne”, som vi på denne tid af året plejer at kalde det nærmeste, vi kommer at have skrevet julesang. Den virkede som altid og vi fik stor ros fra Christian Connie og en anden fremragende pianist, Andreas Sørensen. Det betød meget. Senere gav også både borgmester og lydmand os pæne ord med på vejen.

Se billeder og læs mere om koncerten i Stevnsbladet.

Hør FAVNs del af koncerten:

Don Falch

Sætlisten:
1. De skrammer som man får
2. Under en stjerne

“Bunden af poppen” i Roskilde

favnlysaar

FAVN har efterhånden spillet på ret mange af Gimle i Roskildes scener. Sidste gang var i deres kælder i 2011, hvor vi holdt releasefest for vores forrige album, “Under en stjerne”. I 2008 stod vi på den store scene i “Tanken”, hvor vi var support for “Said the Shark”. I 2006 var vi på scenen i det gamle Gimle og spille support for Boat Man Love. Senere samme år spillede vi til et arrangement, der markerede Gimles flytning til deres nuværende adresse. I 2005 var vi support for Magtens Korridorer på samme, gamle scene og i 2003 gav vi vores allerførste koncert under navnet FAVN i Roskilde Roklub og den koncert var arrangeret af Gimle. Så det går langt tilbage, men indtil d. 11/11 2015 havde vi stadig til gode at optræde i Gimles cafe. Det kan vi så sætte hak ved nu.

favnlysaar2

Koncerten var den tredje og foreløbig sidste i rækken af de dobbeltkoncerter med enmandsbandet “Lysår”, i skikkelse af Thomas Ulrik Larsen, som har været et dejligt udfordrende og anderledes tiltag i år. Koncerten var arrangeret af Roskilde Sangskriverforening og både før og efter vores timelange koncert var der åben scene. Jeg har ikke tidligere deltaget i deres arrangementer, og da jeg trådte ind ad døren, var mit første indtryk, at det mindede lidt om de lignende arrangementer på Tjili Pop i København, hvor der er “åben mikrofon” imellem “hovednavnene”, der hver spiller et kort sæt, og hvor publikum de gange, jeg har været der, har virket væsentligt mere interesseret i deres indbyrdes samtaler, end i det, der leveres fra scenen. Ret uheldigt, eftersom der er tale om musik, der som regel kun ledsages af en enkelt guitar eller klaver. Den slags musik drukner fuldstændig, når folk sidder og plaprer løs. I Gimles cafe kunne jeg konstatere, at snakken gik, og justerede som det første min korte sætliste. Det mest stille nummer blev erstattet med et, der var lige på og hårdt. Efterhånden gik det op for mig, at en stor del af publikum faktisk var opmærksomme, og at snakken primært kom fra to engelsktalende gutter, der sad ved et bord og talte himmelhøjt, uden at tage sig af, at der blev spillet livemusik. Det gjorde de ufortrødent hele aftenen.

favnlysaar3

Vores faste startnummer i denne konstellation, som vi med et glimt i øjet kalder “bunden af poppen”, er FAVNs “Under en stjerne” og den tiltrak sig opmærksomhed. Både fordi det er en god, melodiøs sang, men også fordi, der pludselig var kommet trommer på scenen, så lydstyrken steg naturligt, og så var vores tremandskor i omkvædet også for fedt til bare at lade sig overhøre. Derpå gav Paw og jeg den fuld gas i et par numre, hvorefter det blev tid til at fortolke en af Lysårs sange. Vores sæt var beskåret med en halv time i forhold til de to koncerter, vi har givet sammen, så der var kun plads til at fortolke én af den andens sange. Vi spillede “Stills i Nashville”, som Thomas sneg sig op og lagde en andenstemme på. Da han bagefter overtog scenen, roste han vores version af sin sang, som det havde taget ham nogle “lyt” at danne sig en mening om. Jeg beundrer Thomas’ evne til bare at klø på, når han er på scenen. Det er umuligt for mig at være uanfægtet, når jeg står på scenen og skal konkurrere med respektløse mennesker, der bare sidder og taler himmelhøjt under hele koncerten. Jeg viser ikke min irritation og giver sangene alt, hvad jeg har, men vil altid være bedre foran et opmærksomt publikum. Denne aften tacklede jeg det som sagt ved at justere sætlisten og fokusere på sange, der simpelthen kunne overdøve dem. Thomas optrådte, som om han havde publikum i sin hule hånd, tog sig god tid til at introducere sangene, og opfordrede folk til at synge med uden at lade sig mærke med, at responsen ikke var overvældende. Det gav alligevel fortjent pote i form af et voksende engagement hos dem, der var interesserede i det, der foregik på scenen, men havde desværre ikke nogen indflydelse på snakkehovederne.

favnlysaar4

Ved vores første koncert sammen på Islands Brygge d. 28/8, havde vi bevidst lagt Lysårs “En åben bog” og FAVNs “Min hånd holder fast i din” efter hinanden på sætlisten, da begge sange er deres ophavsmands reaktion på at være blevet far. Ingen af sangene var på sætlisten på Gimle, men også her var der flere af vores sange, der kunne spejle sig i hinanden: Lysårs “Uintelligente børn”, som er en reaktion på den hovedløse skolereform, og FAVNs “Nu har du låst mig ude”, som blev skrevet i anledning af den lockout, der var resultat af lærernes protest imod reformen. Også Lysårs “Min biografi” og FAVNs “Genfærd”, som Thomas sidst i sættet gav sin dystre fortolkning af, delte tema, da begge er selvbiografiske. Han indledte i øvrigt “Genfærd” med at fortælle, at de fleste spøgelser i de danske husstande er afdøde mødre, der har forsøgt at lægge sengetøj på (typisk dynebetræk), som de så er blevet viklet ind i, hvorefter de er omkommet. Nu vender de så tilbage igen og igen for at finde hjørnerne. Efter den historie nænnede jeg ikke at afsløre, at sangen ikke har noget med spøgelser at gøre.

favnlysaar6

 

Ved de andre koncerter har vi sluttet med en sang af et fælles forbillede i form af Sebastian eller Kim Larsen, men den kortere tidsramme og det, at vi skulle spille et sæt i stedet for to, gjorde at vi i stedet startede og sluttede med et fællesnummer fra hvert vores repertoire. Vi sluttede således med aftenens andet og sidste fællesnummer, Lysårs “For enden af regnbuen”. Thomas havde til at starte med sagt, at han nok tog hjem igen, så snart vi havde spillet, for han følte sig lidt sløj. Da koncerten var slut, kom han imidlertid hen til mig og bekendtgjorde, at han havde det godt igen. Som en anden garvet musiker fra Roskilde, Dannie Nordlund Hansen, plejer at sige: “Musik er medicin”.

Hør hele koncerten her:

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:favnlysaar5

  1. Fælles: Under en stjerne (FAVN)
  2. FAVN: Hvis det gør ondt
  3. FAVN: Født i en metro
  4. FAVN: Stills i Nashville (Lysår)
  5. Lysår: Uintelligente børn
  6. Lysår: Min biografi
  7. Lysår: Den helt korrekte sangskriversang
  8. FAVN: Stille derude
  9. FAVN: Nu har du låst mig ude
  10. Lysår: Genfærd (FAVN)
  11. Lysår: Er det for tidligt
  12. Lysår: I de sidste to minutter
  13. Fælles: For enden af regnbuen (Lysår)

Kys dine ar 12

Denne podcast går bag om “Genfærd”, som er 12. sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

Kys dine ar 11

Denne podcast går bag om “Op igen”, som er 11. sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

En aften med Falch og Larsen

01

Lørdag d. 24/10 var jeg tilbage på scenen i Christianshavns Beboerhus til mit fjerde Sangbar Æ,Ø&Å-arrangement. Paw var blevet syg, hvilket af forskellige årsager gjorde denne optræden til min tredje solo-optræden på fire måneder. Det er værd at bemærke, for det er ellers aldrig sket i de ca. tyve år, vi har spillet sammen.

Helt alene på scenen ville jeg dog ikke være, for dette var ikke en helt almindelig aften i “Sangbaren”. Normalt er det sådan, at der er sat fire gange 45 minutter af til fire artister, og ind imellem er der “åben mikrofon”, hvor enhver kan gå på scenen og give et nummer. I aften havde FAVN og Lysår (alias Thomas Ulrik Larsen) fået stillet de to sidste sæt til rådighed til vores nye dobbeltkoncert-koncept, som vi med et glimt i øjet kalder “bunden af poppen”. Vi spiller vore egne og hinandens sange sammen og hver for sig. Dette var anden gang ud af (foreløbig) tre, hvor konceptet blev luftet.

02

Da det blev vores tur, fortalte Thomas om vores koncept, hvorefter vi lagde ud med en duetversion af FAVNs “Under en stjerne”, som med få undtagelser har været åbningsnummer ved alle FAVNs koncerter i år. Det har ikke været en bevidst beslutning, men den er et oplagt valg, fordi den er et godt, iørefaldende livenummer og dens enkelthed gør, at vi kan slappe af, når vi spiller den. Det er vigtigt at komme godt i gang.

Da den var slut, overlod Thomas scenen til mig. Jeg var spændt på min første soloafdeling, for jeg havde besluttet mig for et par verdenspremierer. Jeg spillede både “Første sal” og “Sidste skridt” fra “Kys dine ar”. Min fornemmelse var, at ingen af dem gik særlig godt, men det skyldtes nok, at jeg var meget koncentreret, da jeg spillede dem. I hvert fald synes jeg selv, jeg slap meget godt fra dem, når jeg ser nedenstående optagelser fra aftenen. (Min kære hustru var så venlig på eget initiativ at filme næsten hele første sæt. Se længere nede på siden.)

03

Sætlisten ved disse koncerter er struktureret således, at vi starter og slutter begge sæt med fælles at spille en af hinandens sange. I første sæt er det FAVNs sange, i andet sæt Lysårs. Midtvejs i begge sæt fortolker vi en af hinandens sange. Min fortolkning i første sæt var af sangen “Morfinen virker nu”, som Thomas efterfølgende forklarede handler om hans mors for tidlige afsked med livet pga. kræft. Det samme skete med min mor, så næste gang (d. 11/11 på Gimle i Roskilde) vil jeg spille “De skrammer som man får“, som er min reaktion på den oplevelse, før jeg fortolker Lysårs sang om samme emne.

04

Efter den triste sang løftede Thomas meget passende humøret med sin reggaeversion af FAVNs “Så sent som i går“, som han præsenterede som en sang om parforhold, der går i stykker. Den handler nu ikke nødvendigvis om det. Den kunne f.eks. lige så godt handle om en sygdom, der pludselig vender ens liv på hovedet. Men musikken er munter i begge versioner og det var der brug for nu.

05

Til min overraskelse spillede Thomas en coverversion. I anledning af Kim Larsens 70 års fødselsdag dagen før, spillede Lysår “i protest” en sang af Gasolins gamle rivaler, Shu-bi-dua: “Knuden”. Det passede mig fint, for jeg havde selv planlagt et covernummer i andet sæt. Vi sluttede første sæt med en meget vellykket version af FAVNs “Min hånd holder fast i din”, hvor Thomas spillede guitarsolo og vi endda præsterede at synge den tostemmige outro uden nogensinde at have øvet det.

06

Vi holdt en meget kort pause, for det var ved at blive sent, og leverede så et ganske forrygende andet sæt. Jeg spillede mit covernummer, Tom Waits’ “Martha”, som således var på sætlisten for tredje gang på to måneder efter en pause på seks år. Man må kun synge på nordisk i “Sangbaren”, så Peter Zappfe, en af Sangbar Æ,Ø&Å’s fædre, åndede lettet op, da jeg sagde, at den naturligvis var oversat til dansk. Thomas mente så, at sangens ophavsmand i den forbindelse måtte kaldes “Tom Venter”.

Fortolkningerne af hinandens sange i 2. sæt gik rigtig godt. Ligesom til vores første dobbeltkoncert drillede jeg Thomas ved at nævne hans fortid i “Pink Floyd Project”, som han gerne vil distancere sig fra, da den skygger for solokarrieren som “Lysår”, og havde inkorporeret Pink Floyds “Wish You Were Here” i min fortolkning af hans “Stills i Nashville”. Bagefter spillede Thomas sin stemningsfulde og dystre udgave af FAVNs “Genfærd“, hvorefter han gav to af sine ældre sange.

Det planlagte fælles Lysår-nummer “Elfenbensetværelseslejlighed” blev sprunget over pga. den fremskredne tid, og vi gik lige til afslutningsnummeret, som var en komplet uøvet version af Kim Larsens “Hvis din far giver dig lov”. Jeg valgte at benytte klaveret, der stod på scenen, i denne afsluttende hyldest til gårsdagens runde fødselar.

07

Således blev der sat et festligt punktum for en anderledes, meget hyggelig og vellykket aften i Christianshavns Beboerhus.

Michael Marquard Lund var som altid på banen for at filme. Se hans optagelse af åbningsnummeret her:

Se en videooptagelse af hele første sæt her. (De første to minutter blev ikke filmet, så der er der kun lyd):

Endnu en video fra aftenen af Sangbar ÆØ&Ås trofaste kameramand, Michael Marquard Lund:

Resten af andet sæt blev ikke filmet, men kan høres her i fuld længde:

Alle fotos er taget af Steen Marcussen / www.innocent.dk

Don Falch

Sætlisten:

  1. Fælles: Under en stjerne (FAVN)
  2. FAVN: Hvis det gør ondt
  3. FAVN: Første sal
  4. FAVN: Sidste skridt
  5. FAVN: Morfinen virker nu (Lysår)
  6. Lysår: Så sent som i går (FAVN)
  7. Lysår: Knuden (ShuBiDua)
  8. Lysår: Jeg gik med aviser
  9. Fælles: Min hånd holder fast i din (FAVN)

Pause

  1. Fælles: For enden af regnbuen (Lysår)
  2. FAVN: Nu har du låst mig ude
  3. FAVN: Martha (Tom Waits)
  4. FAVN: Stills i Nashville (Lysår)
  5. Lysår: Genfærd (FAVN)
  6. Lysår: Er det for tidligt
  7. Lysår: DDR
  8. Fælles: Hvis din far gi’r dig lov (Kim Larsen/M. Mogensen)

 

Tilbage i Baghuset

Fredag d. 9/10 spillede FAVN vores anden koncert for Visens Venner indenfor to måneder. Da vi sidst i august spillede for foreningen i Frederikssund, var det en bragende succes og derfor så vi selvfølgelig frem til at skulle spille for en anden afdeling af den landsdækkende forening i Baghuset i Ballerup. Vi kontaktede Visens Venner, fordi den forening om nogen går op i sangtekster. De lytter omhyggeligt efter, hvad der bliver sunget og det er jo dejligt, når man som band selv vægter sangenes tekster højt.

Baghusets scene var flyttet ned i den ene ende, hvilket jeg ikke kunne lade være med at nævne fra scenen. En i publikum råbte, at det var sket for femten år siden, men det var altså trods alt ”kun” ti år siden, vi sidst spillede der, og dengang stod scenen på ”langsiden”. Nu stod vi så foran et proppet baghus, på en dejlig stor scene med flot lys og med lydmand på. ”Viseværten”, Almer, præsenterede os og lagde vægt på, at der var tale om et eksperiment. Det var første gang, der stod trommer på scenen under et ”Visens Venner”-arrangement i Baghuset. Han var spændt på, hvordan det ville blive modtaget.

Vi lagde ud med et par sikre ”hits” fra repertoiret, ”Under en stjerne” og ”Min hånd holder fast i din”, og de blev modtaget med stor entusiasme. Da jeg til at starte med nævnte, at vi jo egentlig var et rockband, lød der jubelråb derude, så måske havde Almer ikke så megen grund til at være urolig. I Frederikssund var det blevet modtaget med begejstring, da vi spillede vores egne fortolkninger af viserne ”En yndig og frydefuld sommertid” samt Povl Dissing og Benny Andersens ”Hilsen til forårssolen”, så de var naturligvis begge på sætlisten denne aften. I Frederikssund havde vi spillet ”En yndig og frydefuld sommertid” uden nogensinde at have øvet den, og det havde ingen kunnet høre. Nu spillede vi den så for anden gang, og denne gang lød den faktisk, som om vi havde brugt tid på at arrangere den, men det havde vi ikke. Vi kender bare hinanden ualmindelig godt. Folk elskede vores version og jeg glæder mig til at indspille den en dag.

Derpå spillede vi en af de bedste versioner, jeg kan huske, af ”Tordenskrald og frydeskrig”. Den blev fulgt af ”Nu har du låst mig ude” og ” Hvor blev det hele af”, der som altid virkede, og så var det tid til at gå på eventyr. Da jeg d. 17/9 spillede i Musikcafe Gimle i Føllenslev, havde jeg spontant spillet vores danske version af Tom Waits’ ”Martha”, som sagtens kan betegnes som en vise. Derfor tænkte jeg også, at den ville være perfekt at spille for Visens Venner, selv om Paw og jeg ikke har spillet den live siden 2009. Vi slap også meget godt fra den, men jeg havde i kampens hede glemt at tjekke tonearten og endte med at synge den to toner dybere end jeg skulle. Det kunne godt lade sig gøre, men gik desværre lidt ud over sangens gennemslagskraft. Det vidste publikum imidlertid intet om, og sangen udløste et varmt bifald, mens Paw smågrinende trak på skuldrende og sagde: ”Det er livemusik”.

Vi er begyndt at spille ”Nogen at snakke med”, åbningsnummeret fra ”Under en stjerne”, igen efter et par års pause. Det er et godt livenummer, men da vi havde spillet den, kunne jeg mærke, at folk trængte til nogle gladere toner og lidt gang i gaden. En del af kunsten at give en vellykket koncert er, at kunne både udfordre og læse publikum. Ethvert publikum mister koncentrationen, hvis de i længere tid skal lytte til sange, de ikke kender, og så skal man vide, hvornår det er tid til at sadle om. Det var det nu. ”Hvis det gør ondt” røg spontant ud af sætlisten og blev erstattet af vores version af Kim Larsens ”Maria”. Det var det helt rigtige at gøre, og i det afsluttende tema nynnede folk beredvilligt med. Så fik de ”Genfærd” fra ”Kys dine ar”, før vi sluttede med vores egen version af Povl Dissing og Benny Andersens ”Hilsen til forårssolen”. Ligesom i Frederikssund udløste den et begejstret bifald, og masser af henvendelser efter koncerten, hvor folk kom hen og roste vores version af den fantastiske vise.

Der blev forlangt ekstranummer. Vi kvitterede med ”Forfra igen” og de lærte hurtigt svarkoret på Michael Falchs omkvæd, hvorefter hele Baghuset rungede af fællessang. Præsentationsrunden tog som altid kegler og indeholdt den sandsynligvis første trommesolo i Visens Venners historie. Havde vi lagt ud med den, var de nok stukket af, men nu havde vi dem i vore hule hænder og de reagerede med begejstrede tilråb og klapsalver. Min bemærkning om, at ”hans mor flyttede tidligt hjemmefra” og Paws supplerende ”og jeg har ikke set hende siden” udløste latter. Da sangen var slut, bukkede vi til taktfaste klapsalver. Vi blev på scenen og bidrog ligesom i Frederikssund til den traditionelle afslutningsvise, ”Go’ nu nat”, med mundharpe og trommer.

Denne succesfulde aften faldt på et tørt sted efter for nylig at være blevet udsat for en absurd anmeldelse af ”Kys dine ar”, skrevet af bloggeren Ken Damgaard Thomsen på siden GFR, som gav albummet nul stjerner ud af seks og bl.a. mente, at jeg skulle undlade at synge, hvilket da er morsomt at få at vide efter snart 30 år som udøvende musiker og sanger og et hav af koncerter bag sig. Hvis vi skulle tage alle mulige menneskers mening til efterretning, ville vi få mere travlt, end vi har i forvejen. At nogle ikke kan lide musikken, er ikke overraskende. Der findes ikke det musiknavn på jorden, der ikke er hadet af nogen. FAVN har fået decideret begejstret ros fra folk som Johan Olsen, Tim Christensen, Michael Falch og sågar Simon Phillips fra Toto, og har i år gentagne gange oplevet, at folk efter koncerterne flokkes for at købe vores musik og med blanke øjne fortæller, hvor rørte de blev af sangene. Desuden er vi jo blevet spillet i landsdækkende radio flere hundrede gange, så vi tillader os fortsat at gå ud fra, at vi har fat i den lange ende.

Efter koncerten fik vi en fyraftensfadøl og jeg havde en længere sludder med Almer, som ikke ligefrem kan betegnes som kedelig. Han fortalte blandt andet, at han hver sommer rejser rundt i tre uger som vagabond. De accepterer ham, fordi han rejser på deres præmisser. Han har kun de penge, han tjener som skærslipper eller i nødstilfælde ved at tigge. Og han har som regel penge med hjem! Han havde mange spændende ting at fortælle om vagabondernes regler. Stoffer er bandlyst. Kriminalitet fører til karantæne. Alkoholisme er en sjældenhed. Man kan vist godt pakke sine fordomme sammen. Jeg glæder mig til at gense Almer til sommer, hvor vi mødes igen til et af de mange arrangementer, han og hans kone, Britta, står for.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Under en stjerne
2. Min hånd holder fast i din
3. En yndig og frydefuld sommertid (ukendt forfatter/komponist)
4. Tordenskrald og frydeskrig
5. Nu har du låst mig ude
6. Hvor blev det hele af
7. Martha (Tom Waits)
8. Nogen at snakke med
9. Maria (Kim Larsen/Larsen – Ole Christensen)
10. Genfærd
11. Hilsen til forårssolen (Dissing/Andersen)

Ekstra:
12. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)

Fælles afslutningssang: Go’ nu nat (Dissing/Andersen)

Kys dine ar 10

Denne podcast går bag om “De skrammer som man får”, som er tiende sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

Kys dine ar 09

Denne podcast går bag om “Peer Gynt”, som er niende sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.