A Hard Day’s Night

Det mest spændende ved beretningen om FAVNs koncert på Koppen i Aabenraa d. 12/8 er nok i virkeligheden turen til og fra Koppen. Der er i forvejen langt fra Roskilde-området til Sønderjylland, men FAVNs tur blev meget, meget lang… Paw har en lille trailer, der ligesom hans bil blev proppet med udstyr, og så var det af sted til Aabenraa. Desværre var der et dæk på traileren, som ikke havde lyst til at køre længere end til Odense. Det punkterede… Nu var gode dyr rådne! Vi købte noget spray, der skulle forhindre luften i at fise ud, og den blev brugt flittigt og jævnligt undervejs. Nu var det så bare sådan, at turen fra Odense til Aabenraa skulle foregå MEGET langsomt, hvis der skulle være nogen som helst chance for overhovedet at nå frem. Jeg prøvede forgæves at komme i telefonisk kontakt med Koppen, mens vi trillede af sted, vel vidende at vi ville nå frem sådan cirka kl. 01, hvor vi efter planen skulle have været startet på 3. sæt… Når vi nåede frem, skulle vi selvsagt stille op og lave lyd, så vi ville først komme i gang med koncerten sådan cirka kl. 02… Og med de planlagte tre sæt, ville det betyde at koncerten ville slutte kl. 5 om morgenen! Og derefter skulle vi pakke sammen, og vende snuden hjemad i sneglefart… AK, man var mildt sagt træt ved tanken.

Men det skulle vise sig ikke at være så slemt. Det var værre! Da vi endelig nåede frem, var dækket smadret til ukendelighed. Da vi havde lånt et par højttalerstativer, der skulle afleveres inden kl. 10 næste formiddag, stod det klart, at der ventede mig en tidlig togtur hjem, mens Paw og Simon måtte vente til et værksted åbnede, før de kunne vende snuden hjemad. Eneste lyspunkt ved vores ankomst var, at ejeren Jonathan på ingen måde var ophidset over vores sene fremmøde. Vi skulle bare gå i gang, så snart som muligt. Jeg foreslog, at vi måske kunne slå de tre sæt sammen til to, når vi nu var kommet så sent. Det ville betyde at en pause blev droppet, og at koncerten dermed ville slutte lidt senere. Det blev afvist. Vi skulle bare spille de tre sæt, som aftalt. Heldigvis var der da et rimeligt fremmøde på dette sene tidspunkt. Mest teenagere. Det ville have været den ultimative nedtur, hvis vi efter den lange tur skulle spille for et tomt lokale.

Det ville være synd at sige, at vi var tændte, da vi gik i gang med at spille, men heldigvis er det sådan, at musikken kan få én til at glemme tid og sted, og da vi først var begyndt, kørte det bare derudaf. Det unge publikum skulle ind i mellem lige undervises i at klappe, når nogen spiller for dem, men de var efter omstændighederne rimelig lærenemme. Dørmanden syntes i hvert fald, at vi var fede. Han var på hele natten! Slutnummeret ”Lån en lille løgn” havde som altid en slags magisk indvirkning, der gjorde, at vi blev opfordret til at give et ekstranummer. To unge gutter havde flere gange spurgt, om vi kunne spille et af Guns’n’Roses’ numre, for dem havde de åbenbart lige ”opdaget”. Jeg havde svaret nej, da jeg ikke mente, vi kunne efterkomme det ønske. Men Simon gjorde mig på falderebet opmærksom på, at ”Knockin’ On Heaven’s Door”, der som bekendt er skrevet af Bob Dylan, faktisk er et af Guns’n’Roses’ største hits. Dén kunne vi spille, og de to henrykte gutter fik nu lov til at ”synge”. Der blev råbt og skreget ind i min stakkels mikrofon, og det var ikke kønt, men underholdningsværdien opvejede den mildt sagt udfordrende lytteoplevelse. Vi rundede aftenen af med ”Har vi hul igennem her”, og så kunne vi se frem til adskillige timer som levende døde i Aabenraas gader.

Mens vi læssede bilen, overhørte jeg tre unge gutters samtale. En af dem var åbenbart tidligere på aftenen blevet smidt ud af dørmanden, og ville nu have hævn. Han var stangstiv og temmelig aggressiv. Derfor tænkte jeg også, at det ville være den perfekte afslutning på denne tur, hvis nu vi kunne komme i klammeri med ham. Den var Simon ved at klare. Han havde ikke overhørt deres samtale, men afbrød dem for på mine vegne at spørge, hvor togstationen lå. Et kort øjeblik fik han et prøvende blik fra den stive treenighed, men så faldt de åbenbart for hans rolige venlighed, og oplyste ham om, at der ikke er en togstation i Aabenraa. Næ, man skal såmænd tage en taxi til en nærliggende by for at komme hjem til Sjælland. Selvfølgelig.

Bilen blev parkeret et stykke fra farezonen omkring Koppen, og der stod vi så lidt og gloede. Vi besluttede os for at fordrive tiden med at lede efter et værksted, som (når solen engang stod op) kunne gøre traileren kampklar igen. Og så skulle vi jo også lige have lidt natmad ved den charmerende pølsevogn ”Æ pøls” (og ja, det hed den), som havde specialiseret sig i durum med chili uden chili, men til gengæld med hår. Som pigen i vognen sagde, da Paw hev et langt, lyst hår op af sin mad: ”Det er nok mit”. Bon appettit…

Jeg tog en taxi til togstationen, og lignede en indskrumpet og meget træt udgave af Arnold Schwarzenegger i Terminator: Iklædt læderjakke og med et bazookalignende højttalerstativ i hver arm. Jeg nåede lige akkurat at aflevere stativerne til tiden næste dag.

Don Falch

Den noget specielle og lovligt behårede durumoplevelse, som Don beskriver ovenfor, blev ikke større af, at rullen smagte umiskendeligt af ostereje. Simpelthen: Ostereje. Underholdningsværdien var imidlertid særdeles stor, da Simon forgæves forsøgte at bestille en ristet pølse med stærk sennep. Han kunne ikke få en ristet, og gik derfor med til en rød. Kravet om stærk sennep blev dog fastholdt på det bestemteste. Men der var “desværre kun sød fransk sennep”, kunne blondinen i vognen nu meddele. Som Simon forgæves forsøgte at argumentere: Men det er jo ikke stærk sennep… Så sandt. Til gengæld var der ostereje-durum med chili – uden chili – til alle.

Den flinke Flemming fra Hjulcentret lappede dagen efter trailerhjulet for en rørende billig pris. Og så var han flink og gav kaffe. Han ville klart komme at se os næste gang, vi spiller på Koppen.

Paw Koch

Sætlisten:

1.     C’mon Everybody (Eddie Cochran/Jerry Capehart)
2.     Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
3.     Alpetoppen (Kasper Winding)
4.     Hvis du får brug for mig
5.     Mød mig i mørket (Malurt)
6.     Downtown (Neil Young)
7.     Lige her
8.     Nanna (K. Larsen/Gasolin’)

Pause

9.     Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
10.   På vej
11.   Fire (Bruce Springsteen)
12.   All Along The Watchtower (Bob Dylan)
13.   Alverden så på
14.   Satisfaction (Jagger/Richards)
15.   Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
16.   Født i en metro

Pause

17.   This Is My Life  (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
18.   Rock And Roll (Page/Plant)
19.   Hey Hey My My (Neil young)
20.   Tag mig op
21.   Midt om natten (K. Larsen)
22.   Lån en lille løgn

Ekstra:
23.   Knockin’ On Heaven’s Door (Bob Dylan)
24.   Har vi hul igennem her

Comments are Disabled