Dobbeltkoncert i Krudttønden

Det er altid en fornøjelse, når man får mulighed for at spille på et vaskeægte spillested. Ikke et ondt ord om værtshuse og cafeer, men vilkårene er bare anderledes dér. Der handler det om at finde en balance mellem at give folk, det de vil have (hvad det så end er), og for vores vedkommende, at spille så mange af vore egne numre, som vi kan slippe af sted med. Og så er der jo det med lydstyrken, man jo også så ofte skal slås med. Det er anderledes på et spillested. Rammerne er i orden. Der er lys på scenen, og der er som regel tænkt over rummets akustik, så den rent faktisk er egnet til livemusik. Desuden forventes det faktisk, at man præsenterer sin egen musik, for det her skal være en koncert! Sådanne jobs ville vi gerne spille hele tiden, men der findes desværre ikke så mange rigtige spillesteder i Danmark. Og så har cafeerne og værtshusene faktisk også deres charme. Ind i mellem.

Krudttønden havde vi aldrig besøgt før, og det er et fedt lille spillested på Østerbro. Det ligger lidt afsides, så man fristes til at spørge sig selv, om der mon overhovedet er nogen, der har opdaget at det eksisterer. Det er ikke et sted, hvor forbipasserende lige tager en spontan beslutning om at gå indenfor og opdage noget ny musik. Mest fordi, der ikke rigtig ER nogle forbipasserende. De eneste vi mødte, var faret vild og ledte efter ”Dansescenen”.

Vi havde allieret os med bandet Josty. Krudttøndens booker mente, at det ville kunne trække flere mennesker til, hvis der var tale om en dobbeltkoncert. Jeg havde tidligere skrevet lidt sammen med Josty på MyMusic og luftet tanken om en dobbeltkoncert engang. Nu opstod muligheden så pludselig. Det skulle dog vise sig, at vi havde ret forskellige opfattelser af, hvad der er god tone ved dobbeltkoncerter. Mere om det senere. Josty skulle spille et sæt på en time, og derefter skulle FAVN spille to sæt á ca. en time. Da vi stillede op, oplevede jeg for en sjælden gangs skyld, at en anden guitarist brugte en guitarforstærker, der er identisk med min egen, selv om hans dog var mindre ramponeret end min. Det er jo så sjovt med guitargrej, at den, hvis grej er pænest, bliver misundelig på den, der har det mest ramponerede grej. Det skal helst være lidt smadret at se på.

Jostys guitarist, Michael Brøndum, er også lydmand og skulle lave lyd for os. Det var en fornøjelse trygt at kunne lade den side af sagen ligge i hans hænder. Da vi skulle spille sidst, lavede vi lydprøve først. Så overlod vi scenen til Josty, og gik ud for at finde et sted at spise noget hurtig aftensmad. En bemærkelsesværdig ting, der skete undervejs: Der var en McDonalds på Østerbrogade, men Simon ville gerne videre og lede efter noget andet. Paw og jeg er stadig i chok. Vi fandt et lille sted med tyrkisk fastfood og skyndte os at kyle det ned, så vi kunne nå tilbage og se Jostys koncert. Man bakker jo hinanden op ved dobbeltkoncerter, ikke? Man får udvidet sin horisont lidt ved at høre hinanden spille, og man sørger for at ens publikum er der, så det andet band også har glæde af dem. Som vores gamle manager i TIES-tiden, Jan, plejede at sige: ”Vi er jo alle sammen musikere for Vorherre, ikke?”. Så vi skyndte os tilbage til Krudttønden, og jeg blev lidt ærgerlig, da jeg hørte, at de allerede var i gang derinde. Det var sgu dårlig stil at komme væltende ind, når det andet band var startet. Det viste sig, at de stadig var i gang med lydprøven, mens publikum stod i foyeren og ventede. Det har vi også prøvet nogle gange. Det er ikke så sjovt, når man skal spille lige bagefter. Og klokken havde rundet 21, hvor koncerten skulle starte. Josty skulle imidlertid ikke spille nu, viste det sig. De skulle have aftensmad. Okay… Vi ventede så, mens vi glædede os over den logiske konsekvens, at VI jo så kom til at slutte så meget senere.

Josty gav en solid koncert for os, samt ”vores” og ”deres” publikum. Der var ikke ligefrem proppet, men det var okay og ganske hyggeligt. Jeg sad da og glædede mig, til det blev vores tur.

Da det så blev vores tur, skete det ubegribelige. Vi har godt nok oplevet det før, men det var med et meget ungt band, der nærmest lige havde smidt bleen. På nær lydmanden Michael, som jo havde en mixerpult at passe, satte Josty satte sig i foyeren sammen med de, der var tilbage af deres fremmødte venner. Jostys forsanger overværede dog en pæn portion af vores første sæt og trommeslageren var inde for en kort stund, men ellers sad de derude og sludrede under hele vores koncert. Begge sæt. Samfulde to timer. De kunne jo ikke tage hjem, da de var nødt til at vente, til vi var færdige. Det må siges at være noget af en fuckfinger at give det band, der skal spille bagefter, samt ikke mindst vores manager Line, der havde stået for arrangementet og altså skaffet Josty jobbet.

I starten var der også enkelte af dem, der var kommet for at se Josty, der blev hængende for at høre os, men de begyndte så småt at sive. Deres venner sad jo i foyeren. Vores lille skare havde sat sig til venstre for scenen, og da de efterhånden blev det eneste publikum, opstod den lidt akavede situation, at vi nærmest skulle spille på skrå, hvis vi skulle i direkte kontakt. Jeg prøvede såmænd at opfordre dem til at flytte sig, men det gad de ikke. Jeg skal åbenbart til at øve mig lidt mere i ”crowd control”. Vi spillede faktisk rigtig fedt hele aftenen, og havde heldigvis også fået Line til at filme koncerten. Både fordi det er ganske sundt at se sig selv med publikums øjne ind i mellem, og fordi det jo kunne være at vi fik nogle små godbidder ud af det, som var værd at lægge ud på Nettet. Det vil tiden vise.

En fotograf ved navn Gunnar Hansen tog desuden billeder af os, og på et tidspunkt kom han hen og spurgte mig, om det kunne passe, at jeg har skrevet en sang sammen med Michael Falch. Jo, på en måde… (Den historie kan du læse her.) Det syntes han var sjovt, for han havde nemlig været pladeselskabsmand engang, og udgav faktisk den allerførste plade med Malurt, “Kold krig”! Han huskede mange livlige diskussioner med Michael Falch om den plade, men det var nu meget længe siden, han havde hørt den. Interessant at møde sådan en mand.

Sætlisten var omstruktureret, da vi skulle spille to sæt i stedet for de sædvanlige tre. De første tre numre gled over i hinanden uden pause, og mens første nummers sidste akkord stadig ulmede, benyttede jeg lejligheden til at citere Josty, som havde spillet sangen ”Efter opsvinget” med omkvædslinjen ”Efter opsving kommer nedtur”. Den lå jo lige til højrebenet:

”Hvad var det nu, Josty sagde, kommer efter opsving? NEDTUR! 1 2 3 4!”

Som indledning til ”Lige her”, fortalte jeg om de seneste dages forkølelse, som havde truet med at fjerne min stemme. Jeg var nu næsten kommet til hægterne, men jeg kunne ikke lade være at fortælle historien om dengang, min stemme stod af i Holbæk, og der måtte te og rom til at få den til at komme tilbage. (Den historie kan du læse her.) Den sædvanlige intro til ”Lige her” i form af Larsens ”Det er en kold tid”, og TV2s ”Fald min engel” (som dukkede op i andet sæt) var aftenens eneste covernumre, og de var valgt ud, fordi de begge bliver spillet i FAVN-versioner, der ligger et godt stykke fra originalversionerne.

Andet sæt var temmelig eksplosivt, og det passede fint med, at vi havde brug for at afreagere. ”Antibussen” var sættets eneste stille nummer, og den er nu ikke så stille endda. Jeg havde egentlig ikke troet, at Paw og Simon havde den store lyst til soloekvilibrisme i afslutningsnummeret ”Vi lukker nu”, men der tog jeg fejl. Den lille trofaste skare derude fik soli hele vejen rundt. Så var det tid til at pakke sammen, og finde en grimasse, der kunne passe, når man skulle sige farvel til aftenens andet band, og fik en kommentar som: ”Godt spillet!”

Hvor fanden ved du det fra?

Don Falch

Sætlisten:

1.    Lån en lille løgn
2.    Nedtur
3.    Genstart
4.    Det er en kold tid (K. Larsen/Larsen-Hartmann-Petersen) – Lige her
5.    Afkrog af verden
6.    Vent!
7.    Taxa i tomgang
8.    Født i en metro

Pause

9.    Tag mig op
10.  Har vi hul igennem her
11.  Antibussen
12.  Hvis du får brug for mig
13.  Rev mig løs
14.  Alverden så på
15.  Fald min engel (Steffen Brandt)
16.  Vi lukker nu

Comments are Disabled