En aften på vandvognen

Lørdag d. 7/6 skulle FAVN spille til Anonyme Alkoholikeres årlige Stevnstræf, som fandt sted i Stevns Naturcenter på Mandehoved (hvem har dog fundet på det navn?!), ikke langt fra Holtug, hvor Paw bor.

Når vi fortalte venner og familie, at vi skulle spille for AA, blev vi mødt af skæve smil og ironiske kommentarer, der udsprang af de almindelige fordomme, som mange vel har om AA: De må VIRKELIG holde nogle kedelige fester! Her i Danmark er vi jo ligefrem berømte for at skulle have en ordentlig kæp i øret, før vi rigtig kan feste. Vi er et hæmmet folkefærd, og skal der være fest, er der kun ét at gøre: Hæmningerne må druknes.

Vi har så tit set vores forventninger og eventuelle fordomme blive gjort til skamme, så vi var nu ikke så sikre på, at det skulle blive så kedeligt endda. Måske havde disse mennesker været så meget igennem, at de var nået til et sted, hvor de simpelthen blev høje på selve livet og levede hvert øjeblik fuldt ud?

Det var muligvis tilfældet, men i så fald holdt de det umådelig godt skjult.

Planen var, at vi skulle spille to sæt, hvor det første skulle være et ”lyttesæt”, hvor vi præsenterede vores sange. Efter en lille pause skulle der danses, så da skulle vi spille en masse rockklassikere. Sådan plejer vi ikke at gøre, men det var da en interessant model at prøve af. Kunne måske være en ide fremover ved andre arrangementer af denne type?

I salen, hvor vi skulle spille, var der en stor scene, så vi stod højt hævet over de lidet forventningsfulde ansigter. Det gjorde det vanskeligt at styre lyden derinde, men vi regnede ikke med, at det ville være det store problem, da vi ville spille første sæt som et afdæmpet, næsten akustisk sæt. Det ville i hvert fald under ingen omstændigheder blive for højt. Når der skulle spilles op til dans, ville den elektriske guitar komme på banen, og lydstyrken ville stige, men det plejer ikke at være et problem, når folk alligevel skal kaste sig rundt til musikken. Tværtimod.

Jeg startede med at sætte forsamlingen ind i koncertens struktur. Nu skulle de bare lytte og bagefter ville de få mulighed for at danse og synge med. Undervejs slog det mig, hvor mange af sangene, især fra GENSTART, der næsten lyder, som om de var skrevet til lejligheden. Linjer som ”så sad jeg halvfuld med et halvtomt glas/smed kortene på bordet og meldte pas/begravet levende under lag på lag/af knuste drømme om en skønne dag” (”Genstart”) og ”her/under lygten med det pisgule skær/faldet i/der er skikkelser der haster forbi” (”Vent!”). Prøv selv at tænke på alkoholisme som gennemgående tema, og lyt så til sangene. Om publikum bemærkede det eller ej, er svært at sige. Hvis de bemærkede det, var det i hvert fald ikke et tema, de havde lyst til at høre om nu. Måske forståeligt nok. De havde ikke snakket om andet hele dagen. De så mest ud, som om vi var kommet for at genere dem. Flere og flere udvandrede.

Pludselig sagde en dame dernede, at hvis vi nu spillede lavere og så spillede noget, de kendte, ville folk komme ind igen. Jeg bekæmpede min trang til at kaste min guitar efter hende, mens jeg venligt repeterede aftenens struktur: 1. Koncert. 2. Dans til kendte numre. Og skulle vi spille lavere, ville det indebære at slukke for anlægget. Der kunne ganske enkelt ikke skrues mere ned. Vi spillede meget, meget lavt.

Der VAR enkelte, der lyttede interesseret, og dem fokuserede vi så på. Men det var meget svært ikke at føle, at det her simpelthen var spild af alles tid. Man kan ikke underholde et publikum, der dybest set er dødtrætte og helst vil sidde i fred og ro og småsludre lidt. Der skulle ikke have været livemusik overhovedet. Der skulle have højst have kørt lidt blid (og MEGET lav) baggrundsmusik, mens de sad og slappede af ved bordene. Men nu var vi der, og vi havde en opgave, som vi måtte forsøge at løse bedst muligt.

Da det blev tid til at afslutte første sæt med ”Forfra igen”, nævnte jeg naturligvis at omkvædet er skrevet af en af Danmarks mest kendte, tørlagte alkoholikere: Michael Falch. Det fik alligevel folk til at spidse ører dernede. Flere af dem har ganske givet mødt ham, og den sang udgjorde derfor trods alt højdepunktet af første sæt. Og det er jo ikke så tosset at slutte med højdepunktet.

Efter en pause, hvor vi var nede ved Stevns Klint og nyde udsigten over Øresund, blev det tid til det store dansesæt. Efter det, vi foreløbig havde oplevet, var det overraskende at se, at der faktisk var indtil flere, der dansede fra første nummer. Det holdt ca. en halv time, og så havde de danselystne fået deres lyst styret, og vi stod igen og spillede for ganske få mennesker, hvoraf endnu færre lyttede. Gasolins ”Langebro” var dog noget, de ikke kunne modstå, og da vi fulgte den op med Gnags’ ”Burhøns”, var der ligefrem kædedans. Det blev dog hurtigt bragt til ende, for nu blev det bekendtgjort, at der skulle være ”lysmøde”. Vi blev inviteret med af en meget entusiastisk, hærget mand med gråsprængt hestehale, der nærmest hev os med ud.

Det var en intens oplevelse. Alle samledes ved klinten med udsigt over vandet. Der var fakler, der lyste op i det tiltagende mørke. Og nu var det så tid til, at folk kunne sige, hvad de havde på hjerte. Man præsenterede sig med den fra film så velkendte ”jeg hedder … og jeg er alkoholiker”, hvorefter folk i kor svarede ”hej …”. En mand ville gerne have sig frabedt at blive fotograferet. Det viste sig, at det var én, der ikke havde været med før, der havde taget billeder. Ikke så godt, når nu det er Anonyme Alkoholikere… En anden takkede Gud for sit nye liv. Flere havde ros til arrangementet. Når ingen havde noget at sige, var der bare stille, bortset fra naturens lyde i den lune aften.

Efter en halv times tid trak vi os diskret tilbage. Ikke en stor koncertoplevelse rigere, men dog en oplevelse rigere og med stor respekt for disse mennesker, der har kæmpet sig ud af et misbrug og tilbage til livet.

Don Falch

Sætlisten:

1.    Det hele begynder her
2.    Genstart
3.    Rev mig løs
4.    Sort hul
5.    Vent!
6.    I mit stille sind
7.    Mysterium
8.    Alverden så på
9.    Har vi hul igennem her
10.  Afkrog af verden
11.  Født i en metro
12.  Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)

Pause

13.  Når lyset bryder frem (Sebastian)
14.  Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
15.  C’mon Everybody (Eddie Cochran/Jerry Capehart)
16.  I Still Haven’t Found What I’m Looking For (U2)
17.  This Is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
18.  Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
19.  With or Without You (U2)
20.  Glory Days (Bruce Springsteen)
21.  Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
22.  Light My Fire (The Doors)
23.  Fire (Bruce Springsteen)
24.  I Saw Her Standing There (Lennon/McCartney)
25.  Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
26.  Burhøns (Peter A.G. Nielsen)

Comments are Disabled