En sur rocker og et ølbad

Efter en lang aften og nat i Vejle, vågnede Paw og jeg ved at vores værter, Thomas og Vibeke, kom brasende ind i pubben, hvor vi vanen tro havde overnattet på bænke, der er glimrende at sidde på, men ikke ligefrem skabt til at ligge og sove på. Vi gik ud i min bil og sov videre.

Op af dagen fik vi morgenmad bestående af en mildt sagt rædselsfuld tre retters menu på en lille kinesisk grillsnask, som troede, den var en restaurant. Manden bag disken lignede godt nok en kineser, og var det sikkert også, men det mest positive jeg kan sige om maden er, at den i det mindste næsten så kinesisk ud. Hovedingrediensen i hovedretten lod til at være jævning…

Efter den opløftende oplevelse vendte vi snuden mod Svendborg, hvor aftenens slag skulle slås. Vi havde besøgt Kahytten en enkelt gang før sammen med Simon. Det havde været et mindeværdigt rockbrag. Hvordan ville de mon tage imod os, når vi nu kom som afdæmpet folk-duo? Ikke særlig godt, til at starte med…

I mit første blogindlæg om Kahytten luftede jeg nogle bange anelser og fordomme om stedet. Mest pga. navnet. Jeg så fulde, aggressive sømænd for mig. De var der ikke sidst. Men fulde og aggressive idioter blev vi ikke sparet for denne gang, hvor vi ankom meget tidligere end sidste gang. Det betød, at vi havde rigtig god tid til at stille op, hvilket jo var rart. Desværre betød det også, at vi fik den tvivlsomme fornøjelse at stifte bekendtskab med nogle af Svendborgs sutter.

Vi fik en lækker øl, for sådan nogle har de mange af, og lyttede lidt til samtalerne i baren, hvor en charmerende gut, som så ud til at være et sted i fyrrene, fortalte om sine 15 minutters berømmelse, da han engang havde været fremstillet som ”rocker i blodrus” på forsiden af Ekstra Bladet. Han havde været i byen i København, sammen med en ven, og de var blevet provokeret af nogle unge fyre. Det blev til slagsmål ude på gaden, og vor helt smadrede næsen på en af de unge fyre, hvilket uheldigvis blev fotograferet af en journalist fra Ekstra Bladet. Da geniet bar rygmærke, fordi han var med i en eller anden motorcykelklub, blev han altså kategoriseret som rocker. Nu sad han så i baren og beklagede sig over, hvor ubehageligt det var, at blive fremstillet på den måde, når man nu bare havde reageret – utrolig modent – på provokationer fra unge lømler. Da vi var ved at tjekke om der var hul igennem, skulle vor ven på toilettet og benyttede lige lejligheden til at spørge, om jeg ikke snart var færdig med al den ”tuning”, som han kaldte det. Han var nemlig ved at blive sindssyg. Det var fristende, at fortælle ham, at det løb vist var kørt, men jeg nøjedes med at sige, at jeg faktisk var færdig, hvad jeg også var.

Ved et bord i det fjerneste hjørne, som ikke er særlig fjernt i Kahytten, sad et par stive gutter, som kom med tilråb til folk. Da vi nu holdt lydprøve, blev vi et oplagt mål. HOLD SÅ KÆFT, lød det, da jeg havde spillet og sunget lidt, for at Paw kunne høre, om alt var som det skulle være. Vi ignorerede dem selvfølgelig bare, men der var en ubehagelig stemning i Kahytten, og vores forventninger til aftenens koncert kunne ligge på et ret lille sted på dette tidspunkt. Heldigvis fik vores lydprøve ”rockeren” og hans kæreste til at forlade Kahytten i stille protest. Det var befriende. Og heldigt. Han kunne jo have været gået amok i endnu en blodrus. Kort efter smed pigen, der stod i baren, de to andre idioter ud, da de fortsatte med at genere folk. Det var de meget fornærmede over.

Der var lidt tomt i Kahytten, nu hvor stedet var ryddet for de største fjolser, men vi skulle spille kl. 23, og det er jo der, folk begynder gå i byen. Kort før vi skulle spille, var der kommet ganske mange mennesker. vi lagde ud med ”Det hele begynder her”, som overraskende nok blev pænt modtaget hos folk, som ellers var opsatte på fest og gang i den. Vi havde overvejet, at spille den kortere singleversion af ”Genstart”, men da folk var knap så afvisende, som man kunne frygte, spillede vi vores nye, længere version, som vi havde spillet for første gang aftenen før på The Irish Pub i Vejle. Herefter valgte vi at kaste en Larsen-godbid til dem, og effekten udeblev ikke. I resten af første sæt vekslede vi mellem kendte hits og egne numre, og det virkede fint, selv om FAVNs sange foreløbig mere blev tålt end nydt.

I pausen gjorde en dame mig opmærksom på, at min kasket er en vinterkasket. Hun var nemlig ejer af en hattebutik ved navn Hataway. Fantasifuldt navn, syntes vi, men da hun var gået tilbage til sine veninder, fik vi en endnu bedre idé: Ji-hat. Jeg gik straks hen og foreslog hende det, og hun syntes, det var en fremragende idé. Den kom bare lidt sent.

Andet sæt valgte vi at starte med de fire egne numre, der på denne tour udgør et fast afsnit af sætlisten, når vi spiller tre sæt. Det er lidt af en satsning, da de to første sange er meget stille ballader, og den tredje, ”Se os nu”, er en længere, måske lidt snørklet affære. Ikke ligefrem festmateriale, men det er altså det sted i sættet, hvor vi insisterer på at give koncert. Den fjerde sang i rækken, ”Rev mig løs”, kom vi i første omgang til at springe over, da vi på det tidspunkt kunne mærke, at de skulle have lidt godbidder i Kahytten. Efter et par klassikere, som virkede efter hensigten, kom jeg i tanke om ”Rev mig løs”, og den virkede glimrende i det swingarrangement, vi bruger, når vi spiller ”akustisk”. Med ”Alverden så på”, i det countryarrangement, der efterhånden mere er reglen end undtagelsen, når vi spiller den, sad hvor den skulle, og Gnags’ ”Under bøgen” (med en lille tekstændring om Mogens Camre, som ingen tilsyneladende hørte), havde vi fået et fast greb om Kahyttens publikum. ”Har vi hul igennem her” var som altid det perfekte punktum for andet sæt. Vi holdt en velfortjent pause med følelsen af, at have kontrol over begivenhedernes gang.

Den fornemmelse skulle snart blive sat på prøve.

Stemningen var god, da vi startede tredje sæt, men allerede i sættets andet nummer forsvandt smilet fra Paws mund, da en stiv kolos af en mand snublede over scenekanten og faldt bagover. Han væltede ind i trommesættet, sendte en kaskade af øl ud over trommer og trommeslager, og formåede som prikken over i’et at afbryde strømmen, samt at vælte den ene P.A.-højttaler, som en vaks mand heldigvis greb. Nu gik der så lidt tid med at få styr på tingene igen. Paw måtte tørre op med sin skjorte, imens en kvinde ved navn Sanne, der indtil flere gange i løbet af aftenen havde råbt diverse kommentarer og ønsker til os, nu ihærdigt forsøgte at opmuntre Paw. Det havde nu kun den modsatte effekt… Sanne havde i øvrigt også et stort ønske om at synge, men vi havde nu ikke rigtig nogen numre, hvor det ville være oplagt. I en af pauserne havde hun taget sagen i egen hånd. Mens vi var ude på gaden i den friske luft, havde hun benyttet sig af, at Paw havde glemt at slukke for anlægget, og underholdt publikum med Negro Spirituals. Vi lod hende gøre det.

Da vi var klar igen, fortsatte vi ”Lån en lille løgn” fra hvor vi blev afbrudt. Den ufrivillige afbrydelse havde heldigvis ikke ødelagt stemningen i Kahytten. Folk var godt med og sang og dansede. Det blev til to ekstranumre, som begge var nye i duoregi. En fyr ønskede Gasolins ”Det bedste til mig og mine venner”, som vi har spillet et utal af gange som rocktrio. Nu forsøgte vi os med en akustisk duoversion og den gik rent ind. Derefter fik jeg lyst til at eksperimentere, og kastede os ud i Michael Falchs klassiker, ”Sommer på vej”. Jeg tænkte, at Paw nok havde styr på den. Han har da et livealbum med Malurt, hvor sangen er på, men han var helt blank, så sangens breaks sad ikke ligefrem, hvor de skulle, men det var jeg nok den eneste, der lagde mærke til. Teksten var i øvrigt heller ikke helt så present, som jeg havde troet, så jeg måtte digte eller synge sort hist og her. Folk lagde ikke mærke til noget, men dansede og sang med på omkvædet, og så sagde vi tak for denne gang.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1.   Det hele begynder her
2.   Genstart
3.   Dagen før (Kim Larsen)
4.   Hvis du får brug for mig
5.   Mød mig i mørket (Malurt)
6.   Sort hul
7.   Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
8.   Tag mig op
9.   Vent!

Pause

10. I mit stille sind
11. Mysterium
12. Se os nu
13. Når lyset bryder frem (Sebastian)
14. Hva’ gør vi nu, lille du? (Gasolin’/M. Mogensen)
15. Rev mig løs
16. Alverden så på
17. Under bøgen (Peter A.G. Nielsen)
18. Har vi hul igennem her

Pause

19. Nedtur
20. Lån en lille løgn
21. Hvis din far gir dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
22. Født i en metro
23. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
24. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
25. Lev stærkt (Malurt)
26. Vi lukker nu

Ekstra:
27. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
28. Sommer på vej (Michael Falch)

Comments are Disabled