Torsdag d. 12/10 var Paw og jeg på studietur i Hamburg, sammen med vores bedre halvdele og vores manager Line. Studieobjektet var Bruce Springsteen and the Seeger Sessions Band. Det var, som altid, et udbytterigt studie at se en mand, der som ingen andre formår at kommunikere spille- og livsglæde fra scenen ud til sit kæmpe publikum. Der står man så i en hal, der pludselig godt kunne ligne Paradis til forveksling, samtidig med at man bliver lidt misundelig. Der er alt, alt for meget at leve op til… Men vi vil fortsat prøve. Således inspirerede skiltes vore veje igen for en stund. Min kone Charlotte og jeg havde gjort turen til en ferie og blev i Hamburg til den følgende mandag. Line, Paw og hans kæreste Stine tog hjem næste dag.
Lørdag aften måtte Charlotte og jeg så afbryde ferien for at tage et ”lille” smut til Billund, hvor FAVN skulle give koncert. Stadig inspireret og grebet af spillelyst satte jeg mig bag rattet, iført mine nye cowboystøvler, som i alt for mange år har manglet i min rock-uniform. The Highlander er en pub, som består af et aflangt lokale, hvor man finder et billardbord og dernæst en lang bar i venstre side, når man kommer ind. I højre side er der borde, bænke og stole. Billardbordet blev pakket til side, og vi stillede så op mellem det og baren. Der var ikke mange mennesker, da vi kom, men det har vi oplevet før. Folk går sent i byen, og da vi begyndte at spille kl. 23 var pubben godt besøgt. I aftenens anledning blev Charlotte cd-sælger, mens vi kastede sangene efter publikum.
Det var naturligvis ikke lige et koncertpublikum, men folk, der var ude efter en glad aften i byen. Det har vi ikke noget imod at levere, men vi har også vores musik at præsentere, så koncerten blev en balancegang mellem at udfordre og tilfredsstille publikum. Typisk for denne efterårstour lagde vi ud med den afdæmpede ”Taxa i tomgang”, og vi blev hurtigt bekræftet i vores formodninger om et publikum, der ikke gav ved dørene. Covernumrene blev godt modtaget, mens vores egne numre mest blev tålt. Energien i ”Født i en metro” kunne de dog ikke helt ignorere, og de der forsøgte, blev forstyrret, da jeg i sangens afsluttende fase lånte dem mit plekter, så de kunne slå løs på mine strenge, mens jeg tog akkorderne. Midtvejs i andet sæt begyndte tingenes tilstand for alvor at ændre sig.
I anledning af vores studietur, hev vi Springsteens ”Fire”, som han rent faktisk havde spillet i Hamburg, op af posen, og den gik rent ind. Da den blev fulgt op af ”Langebro” var publikum tøet så meget op, at vores egne ”Tag mig op” og ”Har vi hul igennem her” blev rigtig godt modtaget. ”Tag mig op” var blevet rykket ned i andet sæt, og dens nye placering gav synligt bonus. Utroligt så stor betydning en sangs placering kan have. ”Har vi hul igennem her” med det nye, accelererende outro med mig stående på billardbordet, Paw tæskende i tønderne og Simon med spredte ben og rockattitude vakte jubel. Nu skulle så bare tage stikket hjem i sidste sæt.
Det gjorde vi eftertrykkeligt! Hjulpet på vej af lidt flere covernumre end ellers, men med vores egne på de prominente pladser i sættet (først, i midten og sidst). ”Stand by Me”, som ellers var lagt i mølposen, blev støvet af, og en gammel tradition vendte for en stund tilbage. I TIES-dagene inviterede vi altid til ”live-karaoke”, når vi spillede ”Stand By Me”, og vi har sandt for dyden lagt instrumenter til mangen en gæsts mildt sagt tvivlsomme fuldemandsvokal på den bekostning. Men et hit er det altid, når band og publikum bliver ét. På The Highlander havde jeg egentlig ingen intentioner om at overlade mikrofonen til nogen, men i hele tredje sæt stod to glade gutter lige foran mig og levede sig ind i musikken. I ”Stand by Me” sang de så meget med, at jeg overlod mikrofonen til dem og i stedet tog rollen som sufflør, for teksten sad ikke så godt fast hos dem. Vi lukkede og slukkede med et rockdrøn af dimensioner i form af Gasolin’s ”Det bedste til mig og mine venner” og vores egen ”Vi lukker nu”, som i øvrigt også er en slags videreførelse af en TIES-tradition, da den engelske version, ”Closing Time”, plejede at lukke ballet. Efter soli over hele linien, og en afsluttende guitarsolo, leveret tordnende højt fra billardbordet, sagde vi tak for i aften, men nu havde de alligevel fået smag for det derude. To gange ekstranumre skulle de have, før vi definitivt sagde tak for denne gang. Efter en fyraftensmorgenbajer var det så tid til at pakke sammen og, for mit og Charlottes vedkommende, køre den lillebitte tur tilbage til Hamburg og den ventende hotelseng.
Don Falch
Sætlisten:
1. Taxa i tomgang
2. Lån en lille løgn
3. Mød mig i mørket (Malurt)
4. På vej
5. Antibussen
6. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
7. Hver sin vej
8. Født i en metro
Pause
9. Nedtur
10. Indrømmer blankt (Malurt)
11. C’mon Everybody (Eddie Cochran)
12. Lige her
13. Fire (Bruce Springsteen)
14. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
15. Tag mig op
16. Har vi hul igennem her
Pause
17. Hvis du får brug for mig
18. Midt om natten (Kim Larsen)
19. Alverden så på
20. Stand by Me (Leiber – Stoller – Ben E. King) – med gæster
21. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
22. Vi lukker nu
Ekstra:
23. This is My Life(Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
24. I Saw Her Standing There (Lennon/McCartney)
Ekstra ekstra:
25. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
26. Twist and Shout (Medley-Russel)