Ikke særlig velgørende velgørenhed

Jeg mener, at have hørt, at der var en tid, hvor folk i højere grad end i dag tog ud og hørte musik. En tid, hvor de ikke havde de store forventninger om, at høre “noget, vi kender”, hvilket for mig er ca. lige så absurd, som at tage i biografen for at se en film, man kender til hudløshed. Det er der vist sjovt nok heller ikke så mange, der gør, med mindre det gælder virkelige klassikere, som fortjener et sjældent gensyn i biografmørket. Engang gik man vist simpelthen ud for at lytte til musik, som måske kunne udvide ens horisont lidt eller give én noget at tænke over.

Hvis der virkelig har været en sådan tid, er den i hvert fald gået, eller gælder nu blot andre kunstformer, såsom film. Ind imellem støder man dog som omrejsende band på steder, der på forunderlig vis har opbygget en sådan kultur, hvor publikum strømmer til og alle muligheder for en stor aften er til stede, hvis musikken vel at mærke er i orden. Café Retro gav os visse forhåbninger.

Cafeen er virkelig hyggelig med pejs, sofaer og bløde møbler, og så er den i to planer, hvilket betød at vi ind i mellem skulle huske at kigge op på det publikum, der befandt sig i de højere luftlag. Det tror jeg ikke, vi har prøvet før. Udvalget af øl var også godkendt. Øl og god samvittighed var vores hyre denne aften, da Cafe Retro er en nonprofit cafe, hvis overskud går til humanitært arbejde i udviklingslande.

Cafeen vil gerne hjælpe kunstnere på vej op og det gælder ikke kun musikere, men også f.eks. kunstmalere, der får lov at udstille på cafeen. Et initiativ, som vi hellere end gerne støttede med en akustisk koncert. Folk, der på den måde arbejder for kulturen og mennesker i nød, fortjener al den opbakning, de kan få.

Desværre må jeg sige, at vi sjældent har givet en koncert, der var mere spild af tid. De mennesker, der sad rundt omkring i cafeen, var fuldstændig uinteresserede i musikken. Aftenens højdepunkt var, da der lige i starten var nogen, der klappede mellem numrene. Det gik ret hurtigt over. Hvis ikke, det var fordi, vi har spillet så mange succesfulde koncerter rundt om i landet, ville vi nok have troet, at det var os, den var gal med. Jeg tror egentlig bare, at folk var kommet for at hygge sig med hinanden og ikke for at lytte til musik. Så vi var altså baggrundsstøj, og vores forhåbninger om et publikum, der ligesom cafeen var interesseret i at støtte op om bands som os, faldt til jorden med et stille brag.

Jeg håber for cafeens skyld, at vi bare var uheldige, og at det for det meste er en helt anden oplevelse, at spille der. Folkene bag Cafe Retro fortjener bedre. Det gør vi også. Måske var vi der på en uheldig aften, men det er ikke noget, vi har tænkt os at udforske yderligere.

Don Falch

Sætlisten:

1.    Det hele begynder her
2.    Genstart
3.    Hvis du får brug for mig
4.    På vej
5.    Sort hul
6.    Taxa i tomgang
7.    Afkrog af verden
8.    Tag mig op
9.    Vent!
10.  I mit stille sind
11.  Mysterium
12.  Se os nu
13.  Rev mig løs
14.  Hvor blev det hele af
15.  Alverden så på
16.  Fald min engel (Steffen Brandt)
17.  Lån en lille løgn
18.  Nedtur
19.  Født i en metro
20.  Lige her
21.  Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
22.  Har vi hul igennem her

Share:
Copyright 2018 favn.net | All Rights Reserved | Handels- Og Leveringsbetingelser | Designed By Sitepact