Punktum

Efter 32 koncerter nåede FAVNs “Under en stjerne Tour” til vejs ende i Pakhus 8, Præstø d. 18/10 2013. Den endte på en måde, som den begyndte; med et “akustisk” duosæt efterfulgt af et elektrisk sæt med fem mand på scenen. Det var nu ikke planlagt fra starten, at det skulle være sådan. Der var tale om en nødløsning. Men på den anden side startede touren også med en nødløsning, der førte til samme resultat. Den begyndte i Gimles kælder i Roskilde d. 5/3 2011. Dengang skulle vores livebassist, Simon, spille med sit eget band samme aften, hvilket tvang os til at spille første sæt som duo. Det viste sig at være en god løsning, fordi FAVN på den måde fik vist de to centrale sider, der er af os: Den folk’ede, intime side og den eksplosive rock-side. Det gav en nuanceret og varieret koncert, som blev rost til skyerne.

To et halvt år senere i Pakhus 8 var vi i den situation, at vi havde været under tidspres. Vi havde udvidet vores livebesætning, så vi nu i en rum tid fremover er fem på scenen. Desværre kunne vi ikke finde tiden til at øve nok til, at vi kunne spille en to timers elektrisk koncert i Pakhus 8. Løsningen blev altså, at vi spillede første sæt som duo, hvilket også denne gang viste sig at være ret optimalt. Udover at give os selv en fornemmelse af at være kommet “full circle”, passede det også fint til det sparsomme publikum, der var mødt frem. Havde vi tordnet derudaf i to timer, tvivler jeg på, at de havde holdt ud.

Vi har igennem året løbende arbejdet med vores næste album, og undervejs fik Paw den ide, at det kunne være fedt at indspille et nummer med drengene fra bandet Jupid Oak. I sommers indspillede vi så sangen “Stille i bussen” (som FAVN har spillet live et par gange i 2009), der kort efter blev omdøbt til “Stille derude”. Det var god proces og en vellykket liveoptagelse i studiet, hvilket i høj grad skyldtes at drengene var godt forberedte. Det var den gode oplevelse, der fik os til at spørge dem, om de ville på landevejen med os. Det er således 3/5 af Jupid Oak, der udgør FAVNs besætning ved de fremtidige elektriske koncerter. Eller faktisk 3/4, da de for tiden er uden forsanger. Der er Lasse Solevad på bas. Han spiller med fingrene (og altså ikke plekter-bas), hvilket giver FAVN en anden bund, end man har været vant til. Hans power og attitude på scenen er svær at ignorere. Frederik Hvenegaard Christiansen på rytmeguitar giver musikken fylde og er samtidig en interessant rytmeguitarist at lytte til. Der bliver ikke bare “høvlet” akkorder. Hans store, krøllede røde hår og skæg gør ham heller ikke uinteressant at se på. Rasmus Møller Nielsen deler rollen som rytme- og leadguitarist med mig, hvilket allerede fungerer fremragende. Vi spiller meget forskelligt, og det er kun en styrke. Rasmus kan spille hurtige rock’n’roll-soli, hvilket ikke ligefrem har været hverdagskost i FAVN, da det ikke lige er min spidskompetence. Han er også fuld af gode ideer til riffs og harmonier, og kan sende noget energi og attitude ud over scenekanten.

Vi havde øvet to gange til koncerten i Pakhus 8. Første gang havde jeg besøgt drengene i deres øvelokale, hvor vi gennemgik de ni sange, vi skulle spille sammen til koncerten, og fordelte roller. Der skal jo tænkes lidt, når der pludselig er tre guitarister. Mandagen før koncerten havde vi så vores eneste øver med hele kvintetten. Den var vellykket, fordi drengene var godt forberedte. Faktisk var det kun tre af de ni sange, der blev spillet to gange. Resten blev kørt igennem en enkelt gang. Sjovt nok var det ikke det elektriske sæt med den nye besætning, der gjorde mig så anspændt, som jeg var. Det var duosættet. Ikke siden den fantastiske aften i Koed i marts havde vi givet koncert som akustisk duo. Jeg kunne godt mærke, at jeg skulle holde tungen lige i munden.

Fremmødet var sparsomt i Pakhus 8, som ellers burde være proppet hver aften. Det er nemlig et fantastisk hyggeligt spillested, og lå det ikke i Præstø, ville FAVN ikke tøve med at holde vores næste releasefest dér. Det passede os nu fint, at der ikke var proppet, for det havde gjort det sværere at slappe af. Duosættet gik godt. Jupid Oak-drengene overværede sættet, så vi benyttede lejligheden til at introducere dem for “Hvis det gør ondt”, som egentlig er færdigindspillet til det kommende album, men mangler den fornødne magi, der løfter den helt op til stjernerne. Derfor har vi tænkt os at genindspille den med vores nye kvintet.

Samme dag havde vi haft min far i studiet for at indspille en coverversion af Kim Larsens “Maria”. Lørdag d. 23/11 skal FAVN nemlig være med til at hylde og opføre Kim Larsens “Værsgo'”-album, som fortolkes af tyve forskellige kunstnere på Sangbar Æ,Ø&Å i Christianshavns Beboerhus. Jeg er vokset op med det album, og da min far også elsker det, havde jeg inviteret ham til arrangementet. Som publikum. Men han ville skam med på scenen, så som led i øvningen indspillede vi sangen, så han har noget at gå og øve sig på. Min far kunne ikke være til stede i Pakhus 8, men det var ret oplagt for os at spille vores version af “Maria”, når nu vi havde arbejdet med den hele dagen. Den fik stor ros, og vi glæder os til at lægge den på nettet ved en senere lejlighed. Den er anderledes end Larsens version, men på den gode måde.

Efter en kort pause blev vi så fem mand på scenen. Vi lagde ud med “Stille derude”, som er den, vi sammen var mest sikre i. Det er vigtigt at komme godt fra start, og det kom vi også. Derpå gik det ellers over stok og sten i ekspresfart! Især “Sikkerhed om bord” a href=”http://www.youtube.com/watch?v=Z1Gn1UZEvo8″>(her i en trioversion fra øveren)” blev spillet i et nærmest vanvittigt tempo. Der var ellers bemærkelsesværdigt få “bøffer”. Sangene blev leveret temmelig sikkert, men det opskruede tempo i flere af sangene afslørede, at vi skal have nogle flere koncerter sammen, før det for alvor bliver fedt. Men lovende var det i den grad! En anden ny sang, “Farvel til verden”, som vi har spillet live adskillige gange i år, sad godt og grundigt i skabet, og vi leverede også en solid version af “Nogen at snakke med”, som det virkelig klæder at blive spillet af en kvintet. Vores faste finale- og præsentationsnummer, “Har vi hul igennem her”, forløb også godt på trods af en misforståelse midtvejs. Paw præsenterede Jupid Oak-drengene, og de hang på med næb og kløer i den afsluttende fase af nummeret, hvor et blues’et riff accellererer til et afsindigt tempo. Som ekstranumre spillede vi et par klassikere af Bruce Springsteen og Neil Young. Youngs “Rockin’ in the free world” var et passende punktum for aftenen, for Jupid-drengene har spillet den sang masser af gange. Jeg optrådte med sangen i gymnasiet, da den var helt ny for ca. 23 år siden…

FAVN har eksisteret i ti år her i 2013, og Paw og jeg glæder os meget til at åbne næste kapitel i FAVNs historie sammen med de tre rockdrenge.

Don Falch

Sætlisten:

1. Afkrog af verden
2. Under en stjerne
3. Lusen
4. Hvis det gør ondt
5. Vent!
6. Alverden så på
7. Hvor blev det hele af
8. Maria (Kim Larsen/Larsen – Ole Christensen)
9. Min hånd holder fast i din

Pause

10. Stille derude
11. Sikkerhed om bord
12. Fugleskræmsel
13. Født i en metro
14. Farvel til verden
15. Nogen at snakke med
16. Har vi hul igennem her

Ekstra:
17. No Surrender (Bruce Springsteen)
18. Rockin’ in the Free World (Neil Young)

Comments are Disabled