Små scener – små slag, eller…

Torsdag d. 21/9 var FAVN et af tre bands, der skulle optræde i Østerbrohuset til et månedligt arrangement kaldet “Små scener”, der giver bands mulighed for at prøve kræfter med den svære kunst at stå på en scene. Det har FAVN unægteligt prøvet nogle gange, men vi sagde alligevel ja, da vi blev spurgt, fordi vi øjnede muligheden for at spille for et lyttende publikum, der er kommet for at høre noget livemusik. Det er ikke så tit, den mulighed er der, og desuden lærer man jo altså noget ved hver eneste koncert.

Vi skulle spille sidst, så vi kunne i ro og mag studere publikum (som stort set bestod af de andre musikere) og bedømme stedets akustik under de to andre bands 45 minutters sæt. Først spillede La Lukes et sæt bløde og ganske iørefaldende og charmerende popsange. Knap så charmerende var det, at de skred umiddelbart efter deres sæt. Så kunne vi andre ligesom underholde hinanden…

En temmelig fuld og ganske underholdende mand sørgede aftenen igennem for at stemningen var så høj, som den nok kunne blive i det lille selskab. Han kom med godmodige tilråb og småhoppede rundt mellem de affolkede borde, mens han svingede armene og sit lange, gråsprængte hår. En eksiljyde ved navn Heine Hamborg var næste navn på scenen. Han og hans band skabte en hyggelig stemning med en række humoristiske sange, og det var lige noget, førnævnte fulderik kunne bruge. Det er svært at sige, hvad der egentlig var mest underholdende: Heines historier eller hans kamp for at få lov til at fortælle dem.

“Små scener” er tænkt som et afdæmpet arrangement. Vi havde skam tænkt os at efterleve dette, og det gik fint i den i forvejen afdæmpede “Taxa i tomgang”. Næste nummer, “Antibussen”, markerede afslutningen på det afdæmpede denne aften. Måske fordi vores fulde ven i det øjeblik jeg skiftede min 12-strengede akustiske guitar ud med en elektrisk, udbrød: “Nu kommer der noget ordentligt!”

Lydstyrken steg støt, men det lod ikke til at genere nogen. Snarere tværtimod. Der var også kommet nyt publikum til i form af en bilfuld jyder, der var kørt hele vejen fra Jylland, blot for at komme for sent til deres ven Heines optræden. Nu måtte de jo så nøjes med os, og vi gjorde vores bedste for at give dem en god oplevelse. Tirsdagens koncert på Drop Inn sad stadig i kroppen og gav os et spillemæssigt overskud. Vi spillede godt, gjorde vi, og muligheden for at sende sangene af sted med små anekdoter blev også udnyttet til fulde.

Efter koncerten viste Paw mig skindene på det lille sagesløse trommesæt, som var stillet til rådighed, og som han lige havde givet en ordentlig forskrækkelse. Det så nyt ud, da vi kom, og brugt ud, da vi gik. Det havde det rigtig godt af. Alle har godt af at få demonstreret, hvordan potentiale udnyttes optimalt. De trommer vil fra nu af længes efter et lag tæsk, som de nok desværre sjældent vil få. Trommer skal have tæsk og det skal rocksange også. Årsagen er enkel: De er skabt til det.

Don Falch

Sætlisten:

1. Taxa i tomgang
2. Antibussen
3. Alverden så på
4. Har vi hul igennem her
5. Hvor blev det hele af
6. Født i en metro
7. Hver sin vej
8. Vi lukker nu

Ekstra:
9. Lån en lille løgn

Comments are Disabled