Til at brække sig over

FAVNs efterårstour endte, hvor den begyndte: Underhuset i Holbæk. Første koncert d. 8/9 var spillemæssigt langt under niveau, da en længere spillepause kunne høres. Stemningen havde dog været rigtig god. Denne aften, seks koncerter senere, var vi i omdrejninger igen. Underhusets ejer forventede mange mennesker denne aften, og vi var tændte. Jeg havde dog en tør fornemmelse i halsen, som man ofte har, når en forkølelse er på vej, og jeg nævnte for Paw, at jeg nok skulle passe på min stemme i aften. Vi havde tre sæt á 45 minutter foran os. Da vi havde stillet op, fordrev vi ventetiden ved poolbordet ovenpå, hvor jeg havde den udsøgte fornøjelse at banke Simon tre gange i træk.

Vi lagde undtagelsesvis ud med Kim Larsens ”Hvis din far gir dig lov”, for at spille et sikkert kort fra starten. Der var mange mennesker, og de tog pænt imod sangen. Dog uden at rocke med for alvor, som de gjorde tilbage i september. Publikum er aldrig ens. Det ved vi. Og det her publikum skulle åbenbart tøs op. Desværre gik det hurtigt den gale vej. Vores egne numre var de ret ligeglade med, og sådan er det jo nogle gange, men det her var Underhuset i Holbæk! Da vi hed TIES, spillede vi der fire gange (som alle er beskrevet her på siden, kig i TIES’ biografi), og folk har altid været på! Det har altid været en fest at spille der. I løbet af denne aften fik vi det i stigende grad, som om vi var gået forkert og havnet på et diskotek. Næsten intet bifald mellem numrene. I det hele taget ikke rigtig nogen respons. Det er forhåbentlig ikke en tendens, der udvikler sig på Underhuset. Det ville være synd og skam! Nu hører det med til historien, at min stemme, som jeg havde frygtet ville begynde at stå af i tredje sæt, stod af i fjerde nummer, så jeg næsten måtte hviske mig igennem resten af første sæt. Så er det jo heller ikke nemt at få fat i et publikum, der i forvejen for 98 % vedkommende er bedøvende ligeglade.

I pausen søgte jeg hjælp i baren, og en venlig bartender forsynede mig med en trylledrik bestående af te og rom. Det smagte fortrinligt, og jeg gik op på herretoilettet og forsøgte at synge et par strofer for at se, hvor galt det stod til. Min stemme var i bedring, men jeg skulle helt klart passe godt på stadigvæk. Med bange anelser gik vi i gang med andet sæt, men det stod hurtigt klart, at der var håb om, at det ville kunne lade sig gøre at gennemføre andet sæt med stemmen nogenlunde i behold, og det var først i de sidste par numre, at den begyndte at stå af igen. Ikke at det betød det fjerneste for publikum, som ikke var blevet mere interesserede i vores tilstedeværelse. Tværtimod. Vi kunne måske have vendt stemningen ved at spille en masse covernumre og ved i den grad at gå til dem, men med et stemmebånd i laser, kan man ikke rigtig fokusere på andet end at overleve et nummer ad gangen.

I næste pause forsynede jeg mig desperat med mere te og rom. Vi trak den så længe som muligt, for at give stemmen så meget tid som muligt til at komme sig, så vi også kunne slippe levende igennem sidste sæt. Og så var det, at effekten af mit vidundermiddel for alvor slog igennem! Min stemme havde ikke været i stand til at gennemføre mere end første sæt uden. Det er helt sikkert. Min stemme holdt også det sidste stykke af vejen. Men nu meldte en anden effekt sig. Da tredje sæt begyndte, opdagede jeg gradvist, at jeg faktisk var blevet skidefuld… Heldigvis var jeg klar nok i hovedet til at kunne gennemføre sidste sæt, uden at nogen bemærkede noget. Jeg kunne nu nok have taget tøjet af og sunget indianske folkesange, uden at folk havde bemærket noget af den grund.

Vi pakkede sammen, imens min brandert tog til. Heldigvis var det Paw, der kørte hjem. Heldigvis for mig. Knap så heldigt for ham, for lige før vi drejede ind i indkørslen til øvelokalet, forsøgte jeg at tømme min mavesæk ud af hans bilvindue. Uden det store held. Det meste landede på indersiden af døren og på bagsædet. I virkeligheden siger det egentlig alt om den aften…

Don Falch

Sætlisten:

1.   Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
2.   Lån en lille løgn
3.   Mød mig i mørket (Malurt)
4.   På vej
5.   Antibussen
6.   This is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
7.   Hvor blev det hele af
8.   Født i en metro

Pause

9.   Nedtur
10. All Along the Watchtower (Bob Dylan)
11. C’mon Everybody (Eddie Cochran)
12. Lige her
13. Fire (Bruce Springsteen)
14. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
15. Tag mig op
16. Har vi hul igennem her

Pause

17. Hvis du får brug for mig
18. Midt om natten (Kim Larsen)
19. Alverden så på
20. Stand by Me (Leiber – Stoller – Ben E. King)
21. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
22. Vi lukker nu

Share:
Copyright 2018 favn.net | All Rights Reserved | Handels- Og Leveringsbetingelser | Designed By Sitepact