Værsgo!

Thomas Ulrik Larsen er en dygtig sangskriver og guitarist, og har ligesom jeg selv udgivet flere albums, siden vi begge slog vores musikalske folder i de samme kredse og de samme steder i starthalvfemserne. For få år siden “mødtes” vi igen på Facebook. Thomas udgiver under navnet Lysår og skriver altså på dansk, og tanker om at Lysår og FAVN burde deles om scenen en aften har flere gange været luftet. Det var ikke blevet til noget konkret, indtil jeg en dag på Facebook læste, at Thomas skulle være med til et arrangement, hvor en masse kunstnere skulle opføre Kim Larsens “Værsgo”-plade i anledning af dens 40 års fødselsdag. Tanken var, at hver kunstner skulle opføre en sang fra pladen. Sangene skulle spilles i samme rækkefølge som på pladen, og når “Værsgo” var spillet fra ende til anden, skulle alle de medvirkende hver spille et eget nummer i samme rækkefølge. Fedt koncept! Hvad der ydermere gjorde arrangementet interessant for FAVN var, at det hele var arrangeret af Peter Zapffe og Morten Marcussen, som vi mødte, da vi spillede på Klub Note i januar.

Jeg tøvede ikke med at tilmelde os, og der var heldigvis stadig nogle få sange at vælge imellem. Desværre var “Sylvesters drøm”, “Guleroden”, “På en gren i vort kvarter” og “Jacob den glade” alle taget. De tre første har vi ellers spillet ved flere lejligheder (og vi har også meget tit spillet “Hvis din far gi’r dig lov”, men den er ved at være slidt) og “Jacob den glade”, hvor Larsen lånte melodien til den smukke “Bells of Rhymney”, kunne jeg godt tænke mig at fortolke. Jeg havde ikke haft “Maria” højt oppe på prioriteringslisten, men den var for FAVN den mest oplagte sang af de få, der var tilbage, så den snuppede vi. Heldigvis. Det viste sig nemlig, at “Maria” rummede gode muligheder for fortolkning. At fortolke er en svær kunst, som jeg holder meget af. På den ene side er det lidt kedeligt at spille en version af en sang, der ligner originalen. På den anden side sker der ofte det, at kunstnere kammer over og fortolker så drastisk, at sangen bliver uigenkendelig (og ofte ødelagt). Kunsten er at finde og vise nye, skjulte sider af sangen, samt at forsøge at spille sangen, som var det ens egen. Det er noget, som Larsen selv er eminent til. Bare lyt til hans version af “Det var en lørdag aften“. Det er en sang, de fleste har lært som barn. Man kender den, og alligevel tror man næsten, det er Larsens egen sang, når han spiller den.

“Maria” er en sørgelig sang med en meget munter melodi. Teksten rummer billeder, som Franz Beckerlee ikke kunne “identificere sig med”, da Larsen i første omgang præsenterede sangen for de andre i Gasolin’: “Kærlighed ved første blik/og en lille pose slik/og en film vi aldrig så/da vi hen ad gulvet lå”. Den sang måtte Larsen vist hellere “gemme til solopladen”. Sangen starter med Marias forladte kæreste (i skikkelse af Larsen), der spørger den tabte Maria: “Hvorfor har du forladt mig? Du ved jo, jeg elsker dig, så det plasker”. Så begynder melodien, som er tredelt og hele tiden ændrer sig.

Jeg fik den ide, at vi i sangens første del, som fokuserer på hjertesorg, kunne fremhæve det sørgmodige ved at flytte den fra glade dur til melankolske mol. Det var såmænd ganske oplagt at forsøge, men effekten var overraskende stor, da melodien egner sig fortræffeligt til at blive sunget til molakkorder. Mindre oplagt, men lige så effektivt, var det at bruge et rigtigt Larsen-trick: At skifte taktart. Vi spillede sangens mol-start i valsetakt, og sangen forvandlede sig til noget i retning af en lidt sømandsagtig, russisk folkevise. Sangens anden del lavede vi ikke om på, men vendte efter den tilbage til vals og mol, hvor sangen ellers normalt slutter.

Jeg voksede op med “Værsgo” (og med Gasolin’) og min far har sagt, at valget nok ville falde på “Værsgo”, hvis han kun måtte tage én plade med til en øde ø. Derfor fortalte jeg ham naturligvis om arrangementet, som jeg tænkte, han sikkert ville have lyst til at overvære. Det havde han så sandelig også. Men ikke fra publikum. Næ, han ville med på scenen. Dén havde jeg ikke set komme, men min far har en god stemme, så han skulle da være velkommen på scenen. Hans engagement var faktisk så stort, at han senere gjorde mig opmærksom på, at hans yndlingssang, “På en gren i vort kvarter”, var blevet ledig. Jeg lagde billet ind på den, og så skulle vi synge to sange. På en måde havde det nok været bedre kun at synge “Maria”. “På en gren i vort kvarter” rummer i mine ører ikke de samme muligheder for fortolkning, så den spillede vi sådan set “bare”. På vores måde, naturligvis, men ikke vanvittig langt fra originalversionen. Min far fik rollen som forsanger i den, mens “Maria” mere var en duet.

Da aftenen oprandt, ærgrede det mig at se, at flere sange måtte udgå, fordi ingen havde valgt dem. Det betød jo, at pladen ikke blev fremført i sin helhed, og det syntes jeg var en skam. Det betød jo så også, at vi faktisk havde forhindret “På en gren i vort kvarter” i at udgå, og det ville jo have været helt godnat, hvis én af de bedste sange havde manglet. Rammen var helt rigtig: Christianshavns Beboerhus. Midt i “Gasolin’-land”. Flere af Gasserne havde endda i sin tid stået i beboerhusets bar! Musikhistoriens vingesus kunne mærkes. Aftenen bød på masser af anderledes fortolkninger af den lange perlerække af klassikere. Lysår (Thomas Ulrik Larsen) åbnede ballet med en riff-baseret version af “Nanna” på elektrisk guitar. Senere bød Lars Harboe på en flamengo-inspireret version af “Joanna”. Mest imponerende var Jacob Svendsens stille og meget stemningsfulde version af “Jacob den glade”. Vores to bidrag blev rigtig godt modtaget. Især “Maria”. “Værsgo”-delen blev afsluttet med alle aftenens kunstnere på- eller ved siden af den lille scene. Alle sang kor (og Paw kastede sig uopfordret over sine trommer) på den rigtig glimrende Niels Birkemoses version af “Christianshavns Kanal”. I aftenens anden del, hvor alle spillede egne sange, var det sjovt at høre, hvordan folks egen stil havde præget deres fortolkninger. Selv spillede vi meget passende vores vel mest Larsen-agtige sang, “Under en stjerne”.

En magisk aften, som vi ikke vil glemme. FAVN er tilbage hos Sangbar Æ, Ø og Å i Christianshavns Beboerhus d. 1/3 2014, og vi glæder os allerede.

Don Falch

Comments are Disabled