Vores andet hjem i Vejle

Så blev det allerede tid til at gense vores nye stamsted, The Irish Pub i Vejle, og det var noget, vi glædede os til. Ejeren Thomas er det, som Paw på godt dansk kalder en ”character”. Et energibundt, som tilsyneladende er i kronisk godt humør, og som har et væld af historier at fortælle. Fælles for dem er en skyhøj underholdningsværdi. Han er for det meste selv hovedperson, og det er ikke småting, han har oplevet. Tag nu bare denne fredag aften, hvor Thomas på et tidspunkt smed en skidefuld fyr ud, der var blevet lovlig belastende for sine omgivelser. Fyren blev sur og stod på gaden og råbte og skreg af Thomas. Men ikke nok med det. Da han ikke kunne komme på flere ukvemsord, kylede han sin ølflaske efter Thomas, som GREB DEN. Det kunne den sure fulderik godt gennemskue ikke var så heldigt, så han tog flugten ned ad gaden, men Thomas agtede ikke at lade ham slippe så let. ”Nu er jeg jo rimelig god til at kaste, ikke?”, som han sagde, da han fortalte om episoden, og det kan vores uheldige fulderik tale med om, for han fik en smagsprøve på sin egen medicin, da Thomas kastede ølflasken efter ham og ramte ham lige på læggen.

Vi startede ellers med at give stakkels Thomas dårlige nerver. På vej til øvelokalet var Paw nemlig løbet tør for benzin, hvilket medførte en ordentlig forsinkelse. Da vi ankom til Vejle, blev det heller ikke lettere af, at der var noget byfest eller lignende i gang, så gaderne var stopfulde af mennesker, og GPS’en førte os lige lukt ind i masserne (og det var en hjernedød omvej, men min GPS er faktisk også hjernedød), så vi ankom først til The Irish Pub, kort før vi rent faktisk skulle spille. Thomas var lettelsen selv, da han så os, og gav endda Paw et kram. Han var nærmest blevet kronraget siden sidst, og havde en ordentlig skramme over det ene øje fra et fald ned ad en trappe, så han var ikke et syn for sarte sjæle.

Vi var en anelse stressede efter køreturen og med en musikhungrende masse inde i pubben, var det bare med at få stillet op. Nu viste det sig så, at der manglede et strømkabel til basforstærkeren, så Simon måtte spille bas over sanganlægget, hvilket betød en væsentlig forringelse af hans og Paws sammenspil, da de begge fik svært ved at høre og mærke bassen. Det manglende kabel og tidspresset betød desværre, at lyden ikke var særlig god denne aften, og det gjorde det naturligvis sværere at nå ud til publikum. Derfor fik vi nok ikke så meget ud af aftenen som vi kunne have fået, men masser af god respons var der dog. Det stod hurtigt klart, at vi denne gang spillede for et festpublikum, hvor vi i juli i højere grad havde givet en decideret koncert for et lyttende publikum. Denne aften var der langt flere fulde folk, der kun rykkede på de numre, de kunne genkende. Det gjorde jo så, at vores lille stunt med at indlede ”Lige her” med Larsens ”Det er en kold tid”, virkelig gav bonus. Da vi i omkvædet lavede den sædvanlige kunstpause, sang folk ”her på Østre Gaaaaasværk” i vilden sky, hvorefter vi gik i gang med ”Lige her”.

Forvirringen bredte sig.

Hvad er nu det? Den kender vi da ikke?! Gør vi?

Nej, det gør I ikke, men det kan I komme til!

Formået med at kombinere de to sange er ikke at forvirre folk, men at få dem til at lytte efter, og måske endda opdage, at de to tekster har noget tilfælles. Det sidste skete næppe, men lyttet blev der.

Vi havde en plan om at lave en hurtig lille live-video til ”Nedtur”, og Paw havde derfor taget sit kamera med. Vi havde egentlig tænkt, at vi bare ville finde en god plads til kameraet, og så få en primitiv ”fluen-på-væggen”-optagelse til hjemmesiden, men Thomas ville vældig gerne være kameramand, og ham kunne vi jo ikke sige nej til. Det skulle vi nok have gjort… I hvert fald vil vi spare offentligheden for resultatet af Thomas’ meget kreative kameraføring.

Ellers gik andet sæt glimrende og især vores helt egne versioner af TV2s ”Fald min engel” og Gasolin’s ”Langebro” tog kegler, og den accelererende afslutning på ”Har vi hul igennem her” satte et heftigt punktum for andet sæt.

Det var meget forskelligt, hvor meget respons, der var fra publikum denne aften. På visse tidspunkter ignorerede de os totalt. På andre tidspunkter var de helt med. I Kim Larsens ”Midt om natten” fik vi skabt en ordentlig gang fællessang og derfra havde vi et godt tag i dem. Præsentationsrunden i ”Vi lukker nu” blev noget længere end den plejer at være, da en ordentlig matrone indtog scenen i en kæmpe brandert. Hun overtog min mikrofon og sang/skreg “Fuck yoooooooooooooooooou” igen og igen, men det var jo kun meget sjovt. Et stykke tid. Hun havde så ikke lige fået lært timingens ædle kunst, så Thomas måtte til sidst ledsage hende ned af scenen, efter at hun undrende havde forsøgt at få mikrofonen til at virke igen. Paw havde skruet ned. Hun nåede naturligvis at få væltet en fadøl ud over scenegulvet, og det var et mindre mirakel at mine pedaler ikke fik sig et ordentligt ølbad. Efter den afslutning sagde vi tak for i aften, men fik heldigvis ikke lov at slippe så let, og vi lukkede og slukkede så med Sebastians ”Du er ikke alene” og Gasolin’s ”Det bedste til mig og mine venner”.

Da vi næste aften skulle spille på Ambolten i Ry, et andet stamsted, havde vi fået lov at overnatte hos Thomas og hans kone. Eller rettere i en tom lejlighed overfor deres. Så efter nogle fyraftensbajere og et godt glas whisky, spiste vi pizza i deres lejlighed og lagde os til at sove på en stor madras i den tomme lejlighed. Jeg havde sagt ja til at spille en sang til et bryllup i Vallekilde nord for Holbæk(!) næste dag kl. 14, så jeg havde bedt om at blive vækket kl. 11. Da jeg blev vækket 11.45, og derfor kom af sted ca. 12.15 fik jeg startet dagen med en heftig køretur tilbage til Sjælland. Min lorte-GPS gik død, så jeg måtte finde brylluppet vha. regelmæssig vejledning via mobiltelefon. Jeg nåede frem et kvarter før jeg skulle spille, og sad så i kirken og var meget spændt på, om jeg overhovedet kunne synge ordentligt efter den lange nat. Det kunne jeg heldigvis og alle var glade. Henimod aften gik turen så tilbage til Vejle, hvor Paw og Simon havde brugt det meste af dagen på at sove. Vi pakkede grejet sammen. Det stod stadig på scenen fra aftenen før, og så gik turen til Ry.

Don Falch

Sætlisten:

1.   Lån en lille løgn
2.   Mød mig i mørket (Malurt)
3.   Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
4.   Det er en kold tid (K. Larsen/Larsen-Hartmann-Petersen) – Lige her
5.   Antibussen
6.   Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
7.   Vent!
8.   Taxa i tomgang
9.   Født i en metro

Pause

10. Nedtur
11. Fremmed (Kim Larsen)
12. Burhøns (Peter A.G. Nielsen)
13. Alverden så på
14. Fald min engel (Steffen Brandt)
15. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
16. Tag mig op
17. Har vi hul igennem her

Pause

18. Genstart
19. Hvis du får brug for mig
20. Rev mig løs
21. Midt om natten (Kim Larsen)
22. Et sted derude (Steffen Brandt)
23. Når lyset bryder frem (Sebastian)
24. Vi lukker nu

Ekstra:
25. Du er ikke alene (Sebastian)
26. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)

Comments are Disabled