Posts in Category: Blog

Don Falch fra FAVN i Roskilde Dampradio 2015

Genfærd

2015-08-01 21.00.19

D. 1/8 var travl for FAVN! Efter koncerten på Bytrommen i Nyk. Sj. vendte vi snuden imod færgen til Jylland, for vi skulle for tredje gang spille for Musikdrevet i Koed og det var noget, vi glædede os til! Den første koncert fandt sted d. 22/3 2013 i Koed Forsamlingshus og var en forrygende aften, som du kan læse om – og lytte til – her. Den anden aften var udendørs til Skt. Hans aften i Musikdrevets græsgrønne ”grusgrav” og også den koncert var en kæmpe fornøjelse, som også er foreviget i tekst og lyd.

Vi havde regnet med at skulle spille i grusgraven igen, da det ikke særlig lunefulde sommervejr (for man kan vel ikke kalde det lunefuldt, når det egentlig bare har været overskyet stort set hele ”sommeren”) rent faktisk var lunt og tørt nok til en udendørskoncert. Sådan blev det alligevel ikke. Heldigvis! FAVN var andet navn på plakaten denne dag og vi ankom, da første navn, Rikke Lie, var ved at afslutte sit første sæt. Vi blev mødt af den fantastiske ildsjæl bag Musikdrevet, Lars Thyrre, som foreslog, at vi spillede inde i en stor lade, der støder ud til “grusgraven”, og hvor foreningens bar også er placeret. Vi kunne godt mærke, at det ville være alt for koldt, når vi skulle slutte ca. kl. 22, så det syntes vi var en god ide. Så kunne vi også stille op og holde lydprøve i ro og mag, imens Rikke Lie spillede sit andet sæt. På dette tidspunkt lavede Paw denne lille film:

Da klokken nærmede sig 21 var vi klar på den dejligt store scene, hvor der var rigelig plads til os to. Vi skulle spille i skæret af nogle få spots, hvoraf ingen lyste hvidt, og to terassevarmere med levende ild, samt nogle stearinlys i en stor lysestage, der stod tæt på scenen. Ikke ligefrem traditionel belysning til en koncert, men meget hyggeligt! Vi har solgt mange CD’er i Koed og allerede før vi spillede kunne vi tydeligt mærke, at vi havde vundet fans ved vores to tidligere besøg. Det havde vi faktisk også kunnet mærke ved Skt. Hans-koncerten sidste år. Vi hilste på folk, der kunne huske os og glædede sig til koncerten. Da koncerten skulle begynde, var laden proppet med forventningsfulde mennesker.

2015-08-01 21.00.42

Vi lagde ud med de samme to sange som på Bytrommen tidligere på dagen. Denne gang gik “Så sent som i går” ganske forrygende efter den kiksede livedebut om eftermiddagen og vores nye “medlem” (i form af mit nyindkøbte Voicelive 3-pedalboard) leverede kunstigt kor. Jeg tror, at der var nogle stykker blandt publikum, der spekulerede på, hvor i alverden vores korsangere gemte sig. “Kavalergang” (om en mands uheldige date) fik en længere, improviseret indledning om kvinders medfødte sans for at flirte og mandens som oftest totale mangel på samme. Også den gik rent ind hos det dejligt opmærksomme og medlevende publikum.

Koed-publikummet plejer ikke at være bange for at komme med sjove tilråb og i det hele taget være aktivt medlevende ved vores koncerter, men under de tre første sange var de mest “bare” opmærksomme lyttere. Aftenens første covernummer, FAVNs version af Larsens “Maria”, fik lavet om det. Nu blev der sunget med i laden, og det fortsatte under næste sang, “Under en stjerne“, som allerede var efterspurgt sidst, vi var der. Fantastisk! “Op igen” blev præsenteret som en slags titelsang fra “Kys dine ar”, da albummets titel er taget fra sangens omkvæd. Koed fik en solid version, men det var tydeligt, at de her sidst på aftenen var mere til gang i den og fest og mindre til teksttunge sange som “Op igen”. Vi fortsatte derfor i den retning med en enkelt undtagelse, som jeg vender tilbage til. Sebastians “Måske ku’ vi” var næste sang, og som forventet var der dømt fællessang i laden. Den sad lige i skabet, selv om det, så vidt jeg husker, var første gang, vi spillede den. To af FAVNs bedste livenumre, “Født i en metro” og “Nu har du låst mig ude” fortsatte festen, og derpå satte vi tempoet drastisk ned med en meget stemningsfuld version af C. V. Jørgensens “Det si’r sig selv”. SÅ var det tid til dagens anden livepremiere: En af de stærkeste sange på “Kys dine ar” er den intense, voksende ballade “Genfærd”, som handler om det mærkelige fænomen at blive ved med at vende tilbage til et sted, der har betydning for ens fortid, men som man helst vil holde sig fra. Deraf titlen, som altså intet har med spøgelser at gøre. Sangen fik en meget vellykket premiere, som tydeligvis fangede store dele af det ellers så feststemte publikum. Sangen har i stemning og dynamik en del tilfælles med “Hvor blev det hele af” fra vores debutalbum. De har tydeligvis også det tilfælles, at de fanger ethvert publikum, der er indstillet på at lytte til dem.

Vi sluttede vores sæt med et af vores mest pålidelige live-numre: “Min hånd holder fast i din“, hvilket vi efterfølgende fik “skæld ud” for. Vi har nemlig, indtil december sidste år, i årevis traditionelt (og nærmest rituelt) sluttet med “Har vi hul igennem her” og den manglede altså. Det er noteret! Den spiller vi altid fremover, når vi besøger Musikdrevet. Det var ellers en anderledes version af “Min hånd holder fast i din”, vi sluttede med. Paw havde nemlig medbragt sin tankdrum og da det blev tid til at præsentere hinanden, afbrød vi sangen og Paw spillede solo på den, hvilket kan høres via nedenstående link. En tankdrums lyd er nærmest meditativ, så det var noget af et stemningsskift, men det forbløffede publikum lyttede i stilhed og brød ud i et stort bifald, da Paw afsluttede sin solo. Da han præsenterede mig, havde jeg også en overraskelse i ærmet. Jeg brugte selvfølgelig min Voicelive 3 til at synge en lille, helt improviseret sang med kunstigt mandskor:

“Tak tak tak skal i ha’
Jeg synger kor med mig selv i dag
Det er noget som teknologien kan
Så man kan synge kor enemand”

Og så blev det publikums tur til at synge, idet vi genoptog “Min hånd holder fast i din”, og de sang beredvilligt med på sangens afsluttende falsetkor.

Vi fik ikke lov at stoppe, hvilket vi bestemt heller ikke havde lyst til. Det blev til fire ekstranumre i alt, hvoraf kun det første var vores eget, nemlig “Forfra igen”, hvor Musikdrevet igen var kor. Så var de også færdige med at sidde stille! Pludselig var der et fyldt dansegulv foran os og der blev danset løs og skrålet med på de danske klassikere, vi smed efter dem. Vi sluttede med en af de første sange, jeg kunne udenad: “Så længe jeg lever” af min barndomshelt, John Mogensen. Jeg var så stor fan af ham, at jeg kan huske, da det stod i avisen, at han var død. Jeg var været omkring syv år gammel.

2015-08-01 22.32.24

Efter koncerten var der masser af hyggesnak og en aftale om at FAVN i 2016 besøger Koed TO gange. Både som rockkvartet og senere som akustisk duo. Vi kan næsten ikke vente! Som en helt uventet bonus fortalte clairvoyante Tusmelda os, at vi om to år ikke længere selv skal slæbe vores grej. Gennembruddet nærmer sig. Det kræver bare, at vi bliver sammen, understregede hun.

Mon ikke, vi klarer det efter tyve års samarbejde?

Hør HELE koncerten her!

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Hvis det gør ondt
2. Så sent som i går
3. Kavalergang
4. Maria (Kim Larsen/Larsen – Ole Christensen)
5. Under en stjerne
6. Op igen
7. Måske ku’ vi (Sebastian)
8. Født i en metro
9. Nu har du låst mig ude
10. Det si’r sig selv (C. V. Jørgensen)
11. Genfærd
12. Min hånd holder fast i din

Ekstra:
13. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
14. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)

Ekstra ekstra:
15. Når lyset bryder frem (Sebastian)
16. Så længe jeg lever (John Mogensen)

Kys dine ar 04


Denne podcast går bag om “Stille derude”, som er fjerde sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

FAVNs nye ”medlem”

En duokoncert med FAVN bliver aldrig det samme igen. Vi har fået et nyt ”medlem” i form af en maskine, der går under navnet ”Voicelive 3”. Den kan rigtig meget, men især skal fremhæves, at den kan lægge kunstigt kor på det, jeg synger. Den kan også komme med spændende overraskelser til både band og publikum. Det vender jeg tilbage til.

Lørdag d. 1/8 havde FAVN med fem dages varsel fået et job på Bytrommen i Nykøbing Sj. Vi skulle spille tre sæt i deres lille gård om eftermiddagen, og det passede os fint, for vi skulle alligevel til Koed (ved Århus) om aftenen. Den ellers så grå sommer bød minsandten på sol, så vi kom ikke til at stå alene ude i en regnvåd gård, som man ellers kunne have frygtet. Der var for det meste pænt besøgt og fin respons på musikken.

2015-08-01 13.30.13

Nogle gamle krigsheste havde fundet vej tilbage til sætlisten: ”Lån en lille løgn”, ”Vent!” og ”Alverden så på”. De lød alle sammen fint, selv om de har tilbragt noget tid på udskiftningsbænken. Der var også en debut: ”Så sent som i går” fra ”Kys dine ar” blev spillet live for allerførste gang, og det viste sig at være mere modigt end fornuftigt. Det var ikke nogen køn version, vi dér leverede, for rækkefølgen af omkvædets akkorder kunne godt have tålt at blive genopfrisket på forhånd. Om publikum opdagede noget er dog tvivlsomt. Ellers gik det godt, bort set fra den sang, der gik helt galt. (Og her vender vi så tilbage til det med det nye ”medlem”, der kan komme med spændende overraskelser.) For at publikum ikke helt skal miste pusten af at blive overdænget med nyt materiale, havde vi strøet nogle danske klassikere ud over sætlisten. En af dem var TV-2s ”Kærligheden overvinder alt”. Den leverede vi også ganske fint, og der var endda folk, der sang med. Da vi var midtvejs i sangen, brød helvede imidlertid ud! En infernalsk larm væltede ud af højttalerne, og den skyldtes helt klart, at jeg var kommet til at træde et ømt sted på vores nye ven. Paw trommede videre, imens jeg bukkede mig ned for at løse problemet. Det kommer måske aldrig til at stå klart, hvad problemet skyldtes, men det stod hurtigt klart, at den eneste hurtige løsning var at slukke for skidtet. Det gjorde vi så, efter nogle meget lange sekunder, hvor folk havde haft den tvivlsomme fornøjelse at lytte til trommespil tilsat digital støj. (På den anden side ER der jo kunstnere, der har gjort karriere på den måde.) Jeg synes dog faktisk godt, at vi kan tillade os at klappe os selv på skulderen over måden, hvorpå vi rejste os efter den uheldige episode. Vi kastede os ud i ”Forfra igen” og fik det hårdt prøvede publikum til at synge med på omkvædets svarkor.

2015-08-01 13.30.18

Det sidste sæt blev afbrudt efter tre numre, da de sidste to publikummer skulle videre. Dem havde vi ellers hygget os en del med. Det var to unge musikentusiaster med stort fuldskæg. De havde spurgt, om vi kunne spille noget med Allan Olsen, og der måtte vi skuffe dem. (Men det er bestemt værd at overveje fremover.) Selv om de var meget glade for vores musik, ville de ikke investere i nogle af vores CD’er. De ville hellere streame musikken, og det fik vi vel også penge for? En krone pr. afspilning måske? Nej, nærmere 0,004 kr. pr. afspilning, måtte vi jo så svare. Det førte til en lille, afsluttende snak om, hvordan musikere stadig er dem, der har trukket nitten, når det gælder musiksalg. Engang var det pladeselskaberne, der skummede fløden. I dag er det i endnu højere grad streamingtjenesterne. De eneste, der åbenbart er dømt til ikke at skulle tjene penge på indspillet musik er dem, der laver den.

Det er en underlig verden, vi lever i.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Hvis det gør ondt
2. Så sent som i går
3. Lån en lille løgn
4. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
5. Farvel til verden
6. Vent!
7. Det si’r sig selv (C.V. Jørgensen)
8. Født i en metro

Pause

9. Under en stjerne
10. Nu har du låst mig ude
11. Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
12. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
13. Kavalergang
14. Når lyset bryder frem (Sebastian)
15. Stille derude
16. Hva’ gør vi nu, lille du (Gasolin’/M. Mogensen)
17. Min hånd holder fast i din

Pause

18. Alverden så på
19. Maria (Kim Larsen/Larsen – Ole Christensen)
20. Op igen

Paw Koch, interview i Stevns Lokalradio, juli 2015

Simon Jensen interviewer Paw Koch om “Kys dine ar” i Stevns Lokalradio, juli 2015

Der tales i interviewet en del om lydnørderi. Radioens limiter kan dog ikke helt håndtere de dybeste basfrekvenser. Vil du høre numrene i interviewet med deres rigtige lyd, kan det ske her: http://favn.net/musik/

Solokoncert i Råhuset

Råhuset 3

 

Efter lørdagens optræden i Nysted skulle FAVN give endnu en duokoncert søndag d. 21/6, hvor vi for første gang skulle spille til et ”Copenhagen Listening Room Sunday Open Stage”-arrangement i Råhuset, København.

Vi havde ladet al udstyret ligge i Paws bil, for det var smartest.
Indtil Paws søn Pelle brækkede håndledet, altså.
Lige pludselig blev det nemlig meget tvivlsomt, om Paw overhovedet ville komme af sted om aftenen. Planen blev nu, at jeg tog ind til Råhuset og satsede på at måtte låne en guitar, hvis jeg endte med at skulle spille alene. Da klokken nærmede sig 20, stod det klart, at det ville blive en solokoncert i aften.

Råhuset 4

Jacob Svendsen, som jeg havde lavet aftalen med, stod bag mixerpulten. Vi havde mødtes en enkelt gang før, da vi begge var med til at hylde Kim Larsens ”Værsgo”-album i Christianshavns Beboerhus i 2013. Den aften havde Jacob spillede en fremragende udgave af ”Jacob den Glade” og senere på aftenen præsteret at få folk til at tie helt stille og lytte ved at spille en meget stille sang, der ligesom bare forlangte det. Der er langt imellem folk, der kan det. At han ikke bare havde haft en heldig aften, beviste han også denne aften i Råhuset, da han var sidste artist før mig. Han begejstrede publikum med et meget smukt nummer, som han leverede på klaver. Tak for det, Jacob. Du forstår da at presse én.

Råhuset 5

Jeg fik lov at låne Jacobs Martin-guitar og han lod det i øvrigt være op til mig, om jeg ville aflyse, når nu halvdelen af bandet manglede. Det mente jeg ikke var nødvendigt. Jeg skulle jo i virkeligheden spille guitar og synge, som jeg plejer. Jeg manglede dog mine mundharper, men det var jo bare at springe solostykkerne over. Den planlagte sætliste blev også justeret, så jeg fokuserede på sange, hvor mundharpen ikke skulle bruges så meget.

Råhuset 1

Der var, så vidt jeg husker, én udover mig, der sang på dansk denne aften. Jeg kunne også høre, at der blev talt en del engelsk blandt publikum, så jeg blev helt bekymret for, om folk overhovedet ville forstå mit sæt. Jeg skulle spille kl. 22, men desværre trak programmet ud og det begyndte at tynde ud i publikum, for det var jo søndag. Der var dog stadig et lille publikum tilbage, da jeg omsider kom på scenen og lagde ud med ”Under en stjerne”. Da dette var en solhvervsfest, var det meningen, at sangene på en eller anden måde skulle handle om lyset, så den sang var i hvert fald passende. ”Hvis det gør ondt” blev præsenteret som en sang om, hvordan man som menneske kan være et lys for andre. Herefter fulgte et par sange, som ikke kan siges at have meget med emnet ”lys” at gøre. Publikum virkede trætte, hvilket gjorde, at jeg undervejs sprang den stemningsfulde, men vers-tunge ”Farvel til verden” over. Efterhånden fik sangene og jeg dog ædt os ind på dem, og da jeg havde bevæget mig fra en sang om mødet med livet (”Min hånd holder fast i din”) til en sang om mødet med døden (”De skrammer som man får”) syntes jeg, at jeg havde fået så godt fat i dem, at jeg ville slutte med en sang, som jeg i flere år har spillet for mig selv derhjemme; ”En yndig og frydefuld sommertid”. Hør den her: En yndig og frydefuld sommertid

Den gik rent ind og undervejs dukkede flere mennesker op, så da den var færdig, besluttede jeg at ride lidt længere på bølgen og sluttede alligevel af med ”Født i en metro”, som jeg ellers havde tænkt at droppe. Den virker altid og svigtede heller ikke denne gang.

Råhuset 2

Efter koncerten kom Jacob hen til mig med ordene: ”Det var fan’me fedt, det dér!”, og det var rart at høre fra en så dygtig sanger og sangskriver som ham. Han var meget frisk på, at FAVN dukker op på Råhusets scene i løbet af efteråret.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Under en stjerne
2. Hvis det gør ondt
3. Nu har du låst mig ude
4. Hvor blev det hele af
5. Min hånd holder fast i din
6. De skrammer som man får
7. En yndig og frydefuld sommertid (ukendt forfatter/komponist)
8. Født i en metro

FAVN på museum

D. 20/6 optrådte FAVN på Nysted Lyrik- og Visefestival.

Indgangen

Fra festivalens hjemmeside:
”Festivalen fandt sted første gang i juni 2014. Den fandt primært sted i og omkring lægen og digteren Emil Aarestrups hus, som nu fungerer som mindestue og museum.

Baggrunden for en lyrik-og visefestival har været et ønske om at skabe en tilbagevendende begivenhed, der har de store danske og udenlandske lyrikere som omdrejningspunkt. Hvad er mere oplagt end at placere den i Nysted på Lolland med Emil Aarestrup som omdrejningspunkt? Emil Aarestrup boede her i 11 år, og hans hjem her er det eneste, der er bevaret for eftertiden.

Der er nu museum/mindestuer, og der er en fin gårdhave, som også i 2015 vil danne rammen om nogle af arrangementerne. Han har haft en stor betydning for lyrikken og for romantikken, og hans digte er stadig aktuelle.”

FAVN var sidste navn på programmet denne lørdag eftermiddag. Da vi ankom, kunne vi høre lyden af en ung, kvindelig digters messende stemme omme fra gårdhaven. Efter at have båret vores udstyr ind, kiggede vi nærmere på stedet. Det var et meget opmærksomt publikum med en rimelig høj gennemsnitsalder. Jeg kastede et blik på sætlisten og besluttede mig for at skifte nogle sange ud. Dette publikum var vist ikke til megen larm og gang i den. De skulle have noget stille og stemningsfuldt. Mens vi ventede, gik vi rundt i det stemningsfulde hus/museum. Jeg var især fascineret af et stort monstrum af et ældgammelt klaver i stuen. Måske var det faktisk et spinette?

FAVNs udsigt til scenen

Udsigten inde fra huset til scenen og publikum.

Tidsplanen var skredet lidt, da det blev vores tur, og det gjorde desværre, at der nu var en del tomme stole i den have, der havde været proppet, da vi kom. Det var imidlertid stadig et opmærksomt publikum, som tog godt imod startnummeret, ”Under en stjerne”. ”Tordenskrald og frydeskrig” blev tilegnet det indtil videre generelt rædselsfulde ”sommervejr”, som dog viste sig fra sin tørre og rimelig lune side denne eftermiddag. ”Nu har du låst mig ude” var første sang fra ”Kys dine ar” på sætlisten, og vi fik atter en gang bekræftet, hvor det nummer bare virker. I sidste omkvæd sad folk og klappede i takt, og efter koncerten henvendte en tysker sig til mig. Han talte ikke dansk, og havde altså ikke forstået et kvæk af teksterne, men han var vild med den tredje sang, vi havde spillet.

FAVN Nysted

”Hvor blev det hele af” er en sang, vi meget ofte spiller ved duokoncerter, fordi den er blandt FAVNs bedste sange og altid fanger folk. Nysteds publikum fik dog en lettere alternativ udgave, da jeg glemte at sætte en capo på guitaren, hvilket resulterede i en version, hvor jeg måtte synge temmelig dybt, og hvor Paw desperat prøvede at finde sin korstemme. Publikum opdagede dog ikke noget. De var begejstrede.

”De skrammer som man får” var anden og sidste sang fra ”Kys dine ar”, og det var kun anden gang, vi har spillet den live. Første gang var tilbage i marts 2014 i Christianshavns Beboerhus. Man skal være af en særlig støbning for at kunne ignorere en så intens og stemningsfuld sang. Måske FAVNs bedste sang og indspilning overhovedet. Eneste udfordring ved at spille den, er tempoet. Den skal gå langsommere end man tror, og problemet er, at man først kan mærke, at den går for hurtigt, når man begynder at synge. Jeg fik startet den for hurtigt og prøvede stille og roligt at sætte tempoet ned, uden at det blev påfaldende. Jeg tror, det lykkedes.

Selv om de stille sange blev godt modtaget, var det til min overraskelse faktisk de to sange på sætlisten med mest gang i, der virkede bedst. Måske havde folk været vidne til så mange digtoplæsninger og viser, at de trængte til lidt gang i den nu. ”Forfra igen” blev indledt med historien om dens tilblivelse, og folk blev bedt om at synge med på omkvædet så snart, de havde lært det. Det gjorde de meget gerne. Undervejs fik jeg et spontant indfald, da jeg ville fortælle historien om en meget sangglad kvinde i Svendborg, jeg engang inviterede op på scenen for at synge med. Det viste sig dog, at hun havde fået galt fat i teksten, for i stedet for ”forfra igen” sang hun ”på vej hjem”. Da jeg begyndte at fortælle historien, var det min hensigt at musikken skulle spille videre, imens jeg fortalte. Det fandt jeg dog snart ud af, at jeg slet ikke kunne koncentrere mig om, så vi holdt op med at spille, indtil jeg havde fortalt historien færdig. Folk kan mærke den slags spontanitet, og de var helt med nu. Da vi tog fat i omkvædet igen, var de helt med, og da sangen var slut, fortalte de med taktfaste klapsalver, at de var klar på mere. Det tilbød jeg dem så, men arrangøren, Peter Abrahamsen, nedlagde veto, da tidsplanen ikke måtte skride yderligere. Der var endnu et arrangement i den lokale biograf, som folk skulle deltage i.

Vi fik masser af ros, imens vi pakkede sammen, og vi fik endda også solgt noget musik.

Don Falch

Sætlisten:

1. Under en stjerne
2. Tordenskrald og frydeskrig
3. Nu har du låst mig ude
4. Hvor blev det hele af
5. De skrammer som man får
6. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)

“Man må gerne synge med, når sangen er færdig”

Tjilipop

FAVNs første liveoptræden i 2015 var samtidig den sidste, hvor vi ”varmede op” til alle de koncerter, hvor vi skal promovere det nye album, ”Kys dine ar”. Albummet skulle egentlig have været ude nu, men trykkeriet har ikke været nemme at kommunikere med, og i det hele taget må vi sige, at dette album har haft en meget langtrukken fødsel.

Lidt over tre år efter, at vi sidst optrådte til et af Jacob Speakes ”Speake’s Corner”-arrangementer på Tjili Pop i København, var vi tilbage på den mikroskopiske scene. Vi kunne hurtigt konstatere, at stedets publikum stadig ikke har lært at vise de optrædende respekt ved i det mindste at tale dæmpet (og der er faktisk flere lokaler, man kan befinde sig i, så man behøver ikke at sidde og snakke lige foran de(n) optrædende). Ted Griffioen, en ung sangskriver fra Holland, åbnede ballet og udtrykte bagefter frustration over at blive ignoreret af det snakkende publikum. Jeg havde undervejs i hans korte koncert kunnet iagttage, hvordan hans kæreste, der havde siddet i et hjørne og fotograferet ham, først havde set spændt og stolt ud, men hurtigt mere udtrykte medfølelse med ham.

Da vi skulle på, var vi således mentalt forberedte på at blive ignoreret, men vi vidste også, at vi havde den fordel, at vi er erfarne og at vi optrådte som duo, der kan larme mere end en solist. Jeg kan egentlig bedst lide at starte en koncert med musik, og så hilse på publikum efter en sang eller to, men her virkede det fornuftigt at tale til dem først. Og der blev faktisk i første omgang stille, da jeg præsenterede os og den første sang. Jeg kunne ikke lade være med at joke med, at det mest spændende, man åbenbart kan gøre på Tjili Pop, er at gå på scenen og IKKE spille. Det var også sådan, at så snart musikken begyndte, gjorde snakken det også. Alligevel kunne jeg se, at de fleste faktisk fulgte med i vores koncert. Der var endda én, der lyttede så godt efter, imens vi spillede ”Nu har du låst mig ude”, at han sad og sang omkvædet, da sangen var slut. Den sang er en ørehænger, og jeg kunne ikke lade være med at lade en bemærkning falde om, at man da gerne måtte synge med, når sangen er færdig. Den forstod han godt.

Efter video-aktuelle ”Hvis det gør ondt”, tog vi fat på en livepremiere: ”Kavalergang” blev spillet live for første gang. Sangen er ren fiktion om en temmelig mislykket date, men inspireret af mine erfaringer fra den danske dating-jungle, som jeg heldigvis er kommet mere end helskindet ud af. Vi slap rigtig godt fra den, men det kunne mærkes på publikums svigtende koncentration (eller tiltagende snakken), at det var tid til variation, hvilket var meget passende, da næste sang var den mere stille og dystre ”Stille derude”.

Vi sluttede med to af de trofaste krigere. Først ”Under en stjerne”, som blev godt modtaget, hvorefter vi lukkede med ”Født i en metro”, der altid har været et effektivt livenummer. I løbet af den fik vi for alvor publikums opmærksomhed, da jeg præsenterede ”bandet”, hvilket jeg fejlagtigt bekendtgjorde, at jeg var den eneste, der kunne gøre denne aften. Det viste sig nemlig, at aftenens sidste navn også var en ret blæret duo (vokal og bas!), som oveni købet havde en gæstesanger med. Paws trommesolo tog dem med storm. Især da han vendte sig om for at finde noget at udvide trommesættet med og fik øje på en lille tamburin, der hang til pynt på væggen. Den fik nogle tæv, så den røg på gulvet, hvilket vakte stor begejstring. Alt i alt følte vi, at vi havde trængt så meget igennem til publikum, som det var muligt, og fik taget hul på årets koncerter på en ordentlig måde.

Don Falch

Sætlisten:

  1. Nu har du låst mig ude
  2. Hvis det gør ondt
  3. Kavalergang
  4. Stille derude
  5. Under en stjerne
  6. Født i en metro

En aften uden “hul igennem” – men med ris

D. 20/12 optrådte FAVN for fjerde og sidste gang i 2014. Det temmeligt magre år på livefronten skyldes, at vi har prioriteret færdiggørelsen af vores nye album. Derudover er der sket store, positive forandringer på hver vores private front, som også har lagt beslag på vores tid. I 2015 vil vi være lettere at finde ude på scenerne, når det nye album skal promoveres. Det glæder vi os til!

Koncerten fandt sted i Christianshavns Beboerhus, hvor vi for anden gang i 2014 var på Sangbar Æ,Ø&Ås program sammen med andre, dygtige folk. Der var hele tre solister før os, hvoraf de to første, Dr. Rolf (Ole Rolf Lassen) og Lars Skou, kom fra hhv. Rudkøbing og Århus. Så er man engageret! Imellem hver solist var der som altid åben scene, men den blev ikke ligefrem overrendt denne aften. Kun en mildt sagt farverig ældre herre ved navn Ole vovede pelsen, og det var tilsyneladende et stort pres, han dér lagde på sig selv. Han fik dog stor opbakning fra publikum, der beredvilligt sang med på hans version af Niels Hausgaards “Først en halv time på den ene side…”.

Danni Elmo var sidste navn før os, og han havde en stor, meget snakkesalig vennekreds med. De klappede dog i og lyttede til det meste af hans meget overbevisende koncert, men til sidst kom der gang i snakketøjet igen. Jeg gjorde mig ingen illusioner om, at deres snakkeri ville ophøre, når vi gik på, så vores stemningsfulde åbningsnummer, “Det hele begynder her”, blev strøget fra sætlisten og dermed reddet fra druknedøden. I stedet åbnede vi med den mere kontante og melodiøse “Nu har du låst mig ude”. Den blev fulgt af “Under en stjerne”, som er den sang i vores repertoire, der kommer tættest på en julesang. I et forsøg på at få lidt kommunikation i gang med Danni og hans venner, der sad og hyggede sig nede bagved, roste jeg ham for hans evne til at skille sig ud. Han var nemlig den eneste på scenen denne aften, der ikke optrådte iført ternet skjorte. Det synes tilhørerne foran scenen var meget sjovt, men Danni og hans venner hørte det desværre ikke. Efter vores koncert mødte jeg ham i musikerlokalet, da vi var ved at pakke sammen, og ville fortælle ham om min lille spøg. Minsandten om manden så ikke lige havde iført sig en ternet skjorte. Han undskyldte i øvrigt på eget initiativ den megen snak blandt vennerne.

Paw havde taget mine pedaler med, men da jeg kun skulle bruge tuneren, undlod jeg at sætte dem til. Jeg havde to guitarer med, og de plejer at holde stemningen, så det skulle nok gå, når nu vores sæt kun varede ca. 45 minutter, ikke? Selvfølgelig kom jeg til at kæmpe med begge guitarer undervejs i koncerten. Begge gik ud af stemning i løbet af kort tid, og jeg endte med at måtte stå og stemme min Gibson på øret.

Da vi sidst stod på den samme scene, i marts, måtte vi pga. tidsnød springe “Hvis det gør ondt” fra det kommende album over. Nu fik den revanche, men af en eller anden grund fik vi startet den i et afsindigt tempo, og måtte så bruge resten af sangen med foden på bremsen. Ikke så fedt, men det var måske ikke så slemt for publikum, der jo ikke kendte sangen på forhånd. “Tordenskrald og frydeskrig”, som er en af de sange, vi spiller for sjældent, blev med slet skjult ironi tilegnet ofrene for den frygtelige storm “Alexander”, som for nylig var blæst forbi, uden at mange andre end vejr-hystaderne på TV2 havde bemærket den. “Forfra igen” blev indledt med historien om, hvordan vi endte med at dele sangen med Michael Falch, og folk sang beredvilligt med på omkvædets svarkor.

I “Født i en metro” var der virkelig show på drengen til sidst, omend det ikke ligefrem var planlagt. Sangen blev leveret med masser af energi og i slutningen fik trommerne så mange tæsk, at låget i den ene ende af det rør, som Paw brugte som rytmeæg, røg af og alle risene røg ud. Da skaden først var sket, reagerede showmanden Paw hurtigt og fik sendt kaskader af ris ud i alle retninger til stor begejstring.

Har man fulgt FAVNs koncerter ved man, at hvis der er noget, der er sikkert, så er det, at koncerten altid slutter med “Har vi hul igennem her”. Sådan har det været siden d. 1/7 2008, men nu blev den tradition brudt. Faktisk blev sangen slet ikke spillet, og det var helt bevidst. Fremover vil forskellige sange få æren af at lukke ballet, og det kan såmænd sagtens være “Har vi hul igennem her”. I Christianshavns Beboerhus sluttede vi med “Min hånd holder fast i din”, der som ventet fungerede ganske fremragende som slutnummer med præsentation af “bandet” og fællessang til sidst.

Som ekstranummer havde jeg i første omgang tænkt, at vi kunne spille Sebastians “Du er ikke alene” i anledning af, at den store sangskriver for nylig fyldte 65. Imidlertid skete der det, at jeg lod blikket glide ned over vores repertoire på den medbragte iPad, og fik øje på en anden af Sebastians sange, “Den gamles drøm”, som vi kun har spillet to gange før. Begge gange i Kahytten i Svendborg. Paw kunne overhovedet ikke huske sangen, men det holdt os ikke tilbage. Faktisk havde han heller aldrig hørt den, første gang vi spillede den i Svendborg. Sangen satte et eftertrykkeligt punktum for endnu en hyggelig aften hos Sangbar Æ,Ø&Å og vi glæder os allerede til at komme igen engang i 2015. Med et nyt album i kufferten!

Don Falch

Fotos: Steen Marcussen – se fotos fra hele aftenen her
Video: Michael Marquard Lund

Hør hele koncerten her

Sætlisten:

1. Nu har du låst mig ude
2. Under en stjerne
3. Stille derude
4. Hvis det gør ondt
5. Tordenskrald og frydeskrig
6. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
7. Hvor blev det hele af
8. Født i en metro
9. Min hånd holder fast i din

Ekstra:
10. Den gamles drøm (Sebastian)

FAVN Podcast 02

FAVN Podcast 02

Indhold: FAVNs anden Podcast omhandler forvandlingen fra kvartetten TIES med engelske tekster til trioen (og kort efter duoen) FAVN med danske tekster.

Download