Posts in Category: Podcast

Kys dine ar 07

Denne podcast går bag om “Tåben”, som er syvende sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

Kys dine ar 06

Denne podcast går bag om “Farvel til verden”, som er sjette sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

På besøg hos Visens Venner

Elvaerket

Igennem årene har vi i FAVN gjort os den erfaring, at vi faktisk kan erobre langt de fleste publikummer, hvis de ellers er opmærksomme. Det er jo rigtig dejligt at vide. Desværre er det faktisk ikke så let at finde et opmærksomt publikum, da kulturen mange steder er, at man sidder og hyggesnakker, imens livemusikken betragtes som mere eller mindre hyggelig baggrundsstøj. Det er vores musik ikke skabt til og vi gider ikke at spilde vores tid. Derfor har vi i år, i højere grad end nogensinde før, udelukkende opsøgt steder eller begivenheder, hvor der i hvert fald er stor sandsynlighed for, at folk hører efter. Det er ikke lykkedes hver gang, men det gjorde det i den grad fredag d. 28/8, da vi besøgte Visens Venner i Frederikssund.

Jeg havde kontaktet Visens Venner, da en sådan forening naturligvis må være glade for gode tekster, som vi også i FAVN vægter meget højt. Til gengæld er det måske så som så med interessen for rockmusik, men nu spiller vi for tiden også kun som akustisk duo, så det skulle jo nok gå. Da vi ankom til Elværket i Frederikssund, hvor slaget skulle stå, kunne vi høre høj fællessang derindefra. Jeg parkerede min bil lige ved den berømte statue af ”den indre svinehund”, som står vagt ved P-pladsen. Da vi bar udstyr ind, blev vi budt velkommen af arrangøren, Erling, som havde sørget for højt belagt smørrebrød til os. Det var jo dejligt, bortset fra, at vi kom lige fra vores dobbeltkoncert med Lysår i Kulturhuset på Islands Brygge, hvor vi havde spist os mætte. Det forsøgte jeg at forklare Erling, men han insisterede nærmest på, at vi skulle spise det. Jeg endte med at tage det med hjem.

Der var nok omkring 100 mennesker inde i salen og de sang med af hjertens lyst, imens nogle ældre kvinder, klædt ud som bakkesangerinder, sang en række af bakkens viser. Da de sluttede med ”Køb blomster, køb blomster”, kastede de roser ud til publikum, som til gengæld kastede mønter op på scenen. Guitaristen deroppe var noget bekymret for sin nye guitar, som han senere fortalte mig, havde kostet 20.000,-

Vi skulle spille to sæt á 20 minutter og jeg havde forberedt sætlisten hjemmefra. Jeg blev dog i tvivl om mine valg, da jeg mærkede stemningen i salen. Jeg havde valgt nogle af vores mest teksttunge sange, såsom ”Taxa i tomgang”, som vel nok kan betegnes som en egentlig vise. Det er lidt diffust, hvad en vise egentlig er. Der er dog en vis enighed om, at det er en sang, der fortæller en historie og hvor teksten er vigtigere end melodien. Men der er på den anden side mange viser, der ikke fortæller en egentlig historie og som har smukke melodier. Paw kom mig til hjælp, da jeg stod med iPad’en og lod blikket glide ned over repertoiret. Vi blev efterhånden enige om, at flytte vægten lidt væk fra viserne og i stedet fokusere på de iørefaldende melodier. Jeg sneg ”En yndig og frydefuld sommertid”, som jeg i juni havde spillet min egen fortolkning af i Råhuset, ind på sætlisten uden at sige det til Paw. Den måtte da være et sikkert kort.

Koncerten blev indledt med en bøn til publikum om at lade være med at kaste med mønter, da jeg også er øm over mine guitarer. Så hvis de kunne holde sig til sedler, ville det være fint. Det morede de sig over og så var isen allerede brudt. Da vi havde spillet ”Under en stjerne”, dristede jeg mig til at spørge, om man ikke kunne kalde den for en vise. Det var der tydeligvis bred enighed om, at det kunne man godt. Så langt, så godt. Så blev ”Antibussen” hevet ind fra bænken. Jeg var kommet til at tænke på den, fordi vi for nylig lagde den ud på hjemmesiden til gratis download. Den udkom oprindelig på den nu udsolgte single ”Nedtur” i 2007 og blev senest spillet til releasefesten for vores 2. Album ”Genstart” d. 17/4 2008. Den fortæller også en decideret historie, endda tilsat en god portion humor, men kræver også et opmærksomt publikum, hvis den skal virke. Det havde vi og det gjorde den. Vi spillede i øvrigt det oprindelige arrangement, som er ret anderledes end det mere rockede arrangement, der endte på singlen. ”En yndig og frydefuld sommertid” faldt ikke overraskende i god jord, og fik stor ros i pausen og efter koncerten. Det var meget positivt at opleve, for vi går for tiden og leger med en ide om at vores næste album skal rumme en hel del fortolkninger af gamle danske sange og viser. ”Min hånd holder fast i din” lukkede det første, korte sæt, og den virkede som altid upåklageligt. Den fik endda en anderledes og spontan afslutning, da jeg i til sidst i sangen trak mig væk fra mikrofonen og vinkede Paw hen til mig, hvorefter vi sang det sidste i tostemmig falset uden mikrofon. Når man forlader mikrofonen og synger direkte ud i lokalet, bliver det pludselig meget intimt. Tak til Elvis Costello for at have lært os det trick.

I andet sæt stod den også på ”greatest hits”, som i vores tilfælde betyder sikre publikumstræffere. ”Lån en lille løgn” er en gammel krigshingst, som har tjent os godt, men efterhånden har måttet vige pladsen for nyere ”hits”. Den blev fulgt af vores nok bedste livenummer overhovedet: ”Nu har du låst mig ude” fra vores nye album, ”Kys dine ar”. Da 100 mennesker sad og klappede i takt til sidste omkvæd, var vi ikke blevet mindre sikre på, at den sang skal i landsdækkende radio. Det kan kun gå for langsomt! Gode gamle ”Hvor blev det hele af” fra vores debutalbum tjente derpå som et stemningsfuldt dyk, og virkede som altid upåklageligt. Til sidst hev vi trumfkortet frem. Jeg tror, det er første gang, vi har spillet vores version af Dissing/Andersens ”Hilsen til forårssolen” udenfor sæsonen, men det ER jo en vise og den var et stensikkert hit. Vi bukkede til taktfaste klapsalver, der blev ved et godt stykke tid, indtil arrangementet meget passende sluttede med Dissing/Andersens ”Go’ nu nat”.

Sent samme aften skrev Paw følgende på sin Facebookprofil:

”Respons på en FAVN-koncert som: “Det var en meget stor og rørende oplevelse for mig. Jeg er helt høj. I er meget sjælfulde. Jeres sammenspil er helt utroligt. Det rørte mig virkelig dybt. Tusind tak.” Det er svært at blive træt af. Citatet er et blandt mange lignende her til aften. Selv tak, Visens Venner, Frederikssund. Don og jeg har 20 års fælles erfaring på alle tænkelige skrå brædder. Det fornægter sig ikke. Det er som at bære på en stor skat, vi kan dele ud af, og som kun bliver større, jo mere vi deler ud af den. Musik er magi. Et fællesskab, der er større end dets elementer. En kraft i livet.”

Ja, hvor er det dog fantastisk at spille for et lyttende publikum! Det er heller ikke ligefrem deprimerende at blive overdænget med ros, imens man står og sælger CD’er til dem bagefter. Tak til Visens Venner i Frederikssund!

Hør hele koncerten her.svinehunden

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

  1. Under en stjerne
  2. Antibussen
  3. En yndig og frydefuld sommertid (trad.)
  4. Min hånd holder fast i din

Pause

  1. Lån en lille løgn
  2. Nu har du låst mig ude
  3. Hvor blev det hele af
  4. Hilsen til forårssolen (Dissing/Andersen)

Dobbeltkoncert på Islands Brygge

geyser

Jeg har tidligere nævnt Thomas Ulrik Larsen, som benytter kunstnernavnet “Lysår“, i forbindelse med Værsgo-hyldestkoncerten i Christianshavns Beboerhus i 2013. Thomas skriver også sange, hvor der er lagt væk på de danske tekster, og hvor musikken har dybe rødder i især 70’er-rocken.
Der er dog stor forskel på vores lyd og udtryk, men udgangspunktet er det samme. Vi har også det tilfælles, at vi lige nu er albumaktuelle, så da jeg i starten af året fik den ide, at vi skulle spille nogle dobbeltkoncerter sammen, så Thomas hurtigt fornuften i det. Der er flere fordele i den model: Et større netværk at trække på. Erfaringer og viden, der kan udveksles. Der er også en musikalsk gevinst, idet vi spiller med på nogle af hinandens sange og fortolker to af hinandens sange. Det kan være en temmelig horisontudvidende oplevelse at høre sin sang fortolket og spillet af en anden.

Vores første optræden sammen fandt sted fredag d. 28/8 i Kulturhuset Islands Brygge. Arrangeret af Klub Geyser, som er personificeret af en anden herre, jeg også har nævnt før: ildsjælen Jacob Speake. Det var anden gang i år, FAVN mødte ham, for han havde også arrangeret aftenen på Tjili Pop i maj. Koncerten skulle have været udendørs, men kort før koncertstart begyndte det at styrte ned, så vi rykkede ind på en temmelig befolket restaurant og stillede op dér. Akustikken var ikke lovende og folk var der for at spise, ikke høre musik. Jeg havde mine betænkeligheder.

Regnen viste sig at være en byge, men nu stod vi jo så dér i restauranten og havde stillet op og lavet lyd. Da vi åbnede med en fælles version af FAVNs “Under en stjerne” var det ikke overraskende temmelig minimalt med interessen fra “publikum”. Der var dog faktisk en ældre kvinde, der overværede store dele af koncerten. Da vi spillede vores sikre publikumstræffer, “Nu har du låst mig ude”, sad hun endda og sang med til sidst! Ellers var der drypvis kortvarig interesse fra forbipasserende.

Midtvejs i første sæt spillede vi så vores fortolkning af Lysårs “Morfinen virker nu“. En trist sang om at sige farvel til en af sine nære, der ligger bedøvet i en hospitalsseng. Sangen har nogle akkorder, som jeg aldrig ville bruge, da jeg simpelthen ikke tænker i de baner. Ikke at der er noget som helst galt med dem. Jeg tænker bare ikke musik på den måde. Det havde gjort det til en interessant udfordring at fortolke sangen. Når jeg skal fortolke noget, prøver jeg at forestille mig, hvordan sangen ville lyde, hvis jeg havde skrevet den. Det lykkedes med “Morfinen virker nu”, fordi jeg med vilje kun lige akkurat havde hørt den nok til at lære melodien at kende. Arrangementet nåede aldrig at sætte sig fast i mine ører, hvilket gav mig friheden til at smide mine egne akkorder på melodien og synge sangen på min måde.

Derpå var det Thomas’ tur til at fortolke FAVN. Han havde valgt “Så sent som i går” fra “Kys dine ar” og forvandlet powerpop til reggae. Det var overraskende, men jeg kunne godt høre, hvordan han havde fået ideen. Der er visse steder i melodien, der med en let omfrasering kan lyde som en reggae-melodi. Thomas udelod dele af omkvædet, hvilket gav mening, fordi omkvædet er lidt for akkordrigt til at kunne fungere i reggae. Derpå spillede han et par egne sange, hvorefter vi sammen lukkede første sæt med FAVNs “Min hånd holder fast i din”. Den var ikke placeret tilfældigt på sætlisten. For det første er den et meget effektivt livenummer. For det andet kom den lige efter Lysårs “En åben bog“, som handler om hans dengang nye status som far, hvilket er præcis hvad “Min hånd holder fast i din” handler om for mit vedkommende.

Ved føromtalte aften i Christianshavns Beboerhus havde Lysår spillet en sang, der hed “For enden af regnbuen“. Den kunne jeg huske, da den er meget iørefaldende, og derfor havde jeg ønsket den med på vores fælles sætliste ved vores fælles koncert. Jeg var da også helt sikker på, at den ville være at finde på det nye Lysår-album, “Teknisk knock-out”, men til min overraskelse var den blevet valgt fra, da den ikke passede med det øvrige materiale på albummet. Thomas havde ikke noget imod at spille den alligevel, så vi åbnede andet sæt med den. Derpå spillede FAVN et par sange.

De stærkeste fortolkninger lå midt i andet sæt, hvilket ingen af os kunne vide på forhånd. Vi havde nemlig med vilje ikke hørt hinandens fortolkninger før nu. Jeg havde glædet mig til at spille Lysårs “Stills i Nashville“. Thomas har en fortid i Pink Floyd Project og da jeg arbejdede med hans “Stills i Nashville” havde jeg fået en åbenbaring. I første omgang havde min eneste ide været, at gøre broen mellem vers og omkvæd til en del af omkvædet. Det virkede godt og medførte, at omkvædet kom til at slutte med linjen “ville ønske du var lige her”. Kender man lidt til pink-Floyd ved man, at et af deres største hits er “Wish you were here“. Pludselig var brikkerne faldet på plads for mig. Jeg tog temaet fra Pink Floyds sang og flettede det ind i Lysårs sang, således at linjen “ville ønske du var lige her” blev fulgt af Pink Floyds tema. “Stills i Nashville” egnede sig i øvrigt glimrende til at blive spillet i samme tempo som Floyd-klassikeren. Den version var Thomas glad for.

Han slap også rigtig godt fra sin version af FAVNs “Genfærd”, som han sang med dyb stemme. Lige på det tidspunkt havde vi faktisk et lille publikum, og de var så optagede af Lysårs version af den sang, at jeg næsten følte trang til at understrege, at det altså var en sang af FAVN. Det var fedt at opleve sangens styrke på den måde. Resten af sættet bestod nu af Lysårs egne sange, undtagen den sidste, hvor vi havde valgt at slutte på neutral grund med en fælles udgave af Sebastians klassiker, “Du er ikke alene”.

Bagefter var vi godt tilfredse med at have prøvet projektet af. “Jeres næste album skal være et livealbum”, sagde Thomas til mig. “Sangene virker godt live.” Vi er ganske enige og et livealbum er faktisk vores plan. Vi glæder os til at give endnu en dobbeltkoncert, denne gang formentlig for et opmærksomt publikum, i Christianshavns Beboerhus d. 24/10.

Lyt til dette sammendrag af koncerten med FAVN og Lysårs fælles optrædener, samt alle fire fortolkninger.

lysaarDon Falch

Sætlisten:
1. Fælles: Under en stjerne (FAVN)
2. FAVN: Hvis det gør ondt
3. FAVN: Kavalergang
4. FAVN: Stille derude
5. FAVN fortolker: Morfinen virker nu
6. Lysår fortolker: Så sent som i går
7. Lysår: Er det for tidligt
8. Lysår: En åben bog
9. Fælles: Min hånd holder fast i din (FAVN)

Pause

10. Fælles: For enden af regnbuen (Lysår)
11. FAVN: Født i en metro
12. FAVN: Nu har du låst mig ude
13. FAVN fortolker: Stills i Nashville
14. Lysår fortolker: Genfærd
15. Lysår: Loppetjans
16. Lysår: Lige død af alderdom
17. Fælles: Elfenbensetværelseslejlighed (Lysår)
18. Fælles: Du er ikke alene (Sebastian)

Kys dine ar 05

Denne podcast går bag om “Så sent som i går”, som er femte sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

Genfærd

2015-08-01 21.00.19

D. 1/8 var travl for FAVN! Efter koncerten på Bytrommen i Nyk. Sj. vendte vi snuden imod færgen til Jylland, for vi skulle for tredje gang spille for Musikdrevet i Koed og det var noget, vi glædede os til! Den første koncert fandt sted d. 22/3 2013 i Koed Forsamlingshus og var en forrygende aften, som du kan læse om – og lytte til – her. Den anden aften var udendørs til Skt. Hans aften i Musikdrevets græsgrønne ”grusgrav” og også den koncert var en kæmpe fornøjelse, som også er foreviget i tekst og lyd.

Vi havde regnet med at skulle spille i grusgraven igen, da det ikke særlig lunefulde sommervejr (for man kan vel ikke kalde det lunefuldt, når det egentlig bare har været overskyet stort set hele ”sommeren”) rent faktisk var lunt og tørt nok til en udendørskoncert. Sådan blev det alligevel ikke. Heldigvis! FAVN var andet navn på plakaten denne dag og vi ankom, da første navn, Rikke Lie, var ved at afslutte sit første sæt. Vi blev mødt af den fantastiske ildsjæl bag Musikdrevet, Lars Thyrre, som foreslog, at vi spillede inde i en stor lade, der støder ud til “grusgraven”, og hvor foreningens bar også er placeret. Vi kunne godt mærke, at det ville være alt for koldt, når vi skulle slutte ca. kl. 22, så det syntes vi var en god ide. Så kunne vi også stille op og holde lydprøve i ro og mag, imens Rikke Lie spillede sit andet sæt. På dette tidspunkt lavede Paw denne lille film:

Da klokken nærmede sig 21 var vi klar på den dejligt store scene, hvor der var rigelig plads til os to. Vi skulle spille i skæret af nogle få spots, hvoraf ingen lyste hvidt, og to terassevarmere med levende ild, samt nogle stearinlys i en stor lysestage, der stod tæt på scenen. Ikke ligefrem traditionel belysning til en koncert, men meget hyggeligt! Vi har solgt mange CD’er i Koed og allerede før vi spillede kunne vi tydeligt mærke, at vi havde vundet fans ved vores to tidligere besøg. Det havde vi faktisk også kunnet mærke ved Skt. Hans-koncerten sidste år. Vi hilste på folk, der kunne huske os og glædede sig til koncerten. Da koncerten skulle begynde, var laden proppet med forventningsfulde mennesker.

2015-08-01 21.00.42

Vi lagde ud med de samme to sange som på Bytrommen tidligere på dagen. Denne gang gik “Så sent som i går” ganske forrygende efter den kiksede livedebut om eftermiddagen og vores nye “medlem” (i form af mit nyindkøbte Voicelive 3-pedalboard) leverede kunstigt kor. Jeg tror, at der var nogle stykker blandt publikum, der spekulerede på, hvor i alverden vores korsangere gemte sig. “Kavalergang” (om en mands uheldige date) fik en længere, improviseret indledning om kvinders medfødte sans for at flirte og mandens som oftest totale mangel på samme. Også den gik rent ind hos det dejligt opmærksomme og medlevende publikum.

Koed-publikummet plejer ikke at være bange for at komme med sjove tilråb og i det hele taget være aktivt medlevende ved vores koncerter, men under de tre første sange var de mest “bare” opmærksomme lyttere. Aftenens første covernummer, FAVNs version af Larsens “Maria”, fik lavet om det. Nu blev der sunget med i laden, og det fortsatte under næste sang, “Under en stjerne“, som allerede var efterspurgt sidst, vi var der. Fantastisk! “Op igen” blev præsenteret som en slags titelsang fra “Kys dine ar”, da albummets titel er taget fra sangens omkvæd. Koed fik en solid version, men det var tydeligt, at de her sidst på aftenen var mere til gang i den og fest og mindre til teksttunge sange som “Op igen”. Vi fortsatte derfor i den retning med en enkelt undtagelse, som jeg vender tilbage til. Sebastians “Måske ku’ vi” var næste sang, og som forventet var der dømt fællessang i laden. Den sad lige i skabet, selv om det, så vidt jeg husker, var første gang, vi spillede den. To af FAVNs bedste livenumre, “Født i en metro” og “Nu har du låst mig ude” fortsatte festen, og derpå satte vi tempoet drastisk ned med en meget stemningsfuld version af C. V. Jørgensens “Det si’r sig selv”. SÅ var det tid til dagens anden livepremiere: En af de stærkeste sange på “Kys dine ar” er den intense, voksende ballade “Genfærd”, som handler om det mærkelige fænomen at blive ved med at vende tilbage til et sted, der har betydning for ens fortid, men som man helst vil holde sig fra. Deraf titlen, som altså intet har med spøgelser at gøre. Sangen fik en meget vellykket premiere, som tydeligvis fangede store dele af det ellers så feststemte publikum. Sangen har i stemning og dynamik en del tilfælles med “Hvor blev det hele af” fra vores debutalbum. De har tydeligvis også det tilfælles, at de fanger ethvert publikum, der er indstillet på at lytte til dem.

Vi sluttede vores sæt med et af vores mest pålidelige live-numre: “Min hånd holder fast i din“, hvilket vi efterfølgende fik “skæld ud” for. Vi har nemlig, indtil december sidste år, i årevis traditionelt (og nærmest rituelt) sluttet med “Har vi hul igennem her” og den manglede altså. Det er noteret! Den spiller vi altid fremover, når vi besøger Musikdrevet. Det var ellers en anderledes version af “Min hånd holder fast i din”, vi sluttede med. Paw havde nemlig medbragt sin tankdrum og da det blev tid til at præsentere hinanden, afbrød vi sangen og Paw spillede solo på den, hvilket kan høres via nedenstående link. En tankdrums lyd er nærmest meditativ, så det var noget af et stemningsskift, men det forbløffede publikum lyttede i stilhed og brød ud i et stort bifald, da Paw afsluttede sin solo. Da han præsenterede mig, havde jeg også en overraskelse i ærmet. Jeg brugte selvfølgelig min Voicelive 3 til at synge en lille, helt improviseret sang med kunstigt mandskor:

“Tak tak tak skal i ha’
Jeg synger kor med mig selv i dag
Det er noget som teknologien kan
Så man kan synge kor enemand”

Og så blev det publikums tur til at synge, idet vi genoptog “Min hånd holder fast i din”, og de sang beredvilligt med på sangens afsluttende falsetkor.

Vi fik ikke lov at stoppe, hvilket vi bestemt heller ikke havde lyst til. Det blev til fire ekstranumre i alt, hvoraf kun det første var vores eget, nemlig “Forfra igen”, hvor Musikdrevet igen var kor. Så var de også færdige med at sidde stille! Pludselig var der et fyldt dansegulv foran os og der blev danset løs og skrålet med på de danske klassikere, vi smed efter dem. Vi sluttede med en af de første sange, jeg kunne udenad: “Så længe jeg lever” af min barndomshelt, John Mogensen. Jeg var så stor fan af ham, at jeg kan huske, da det stod i avisen, at han var død. Jeg var været omkring syv år gammel.

2015-08-01 22.32.24

Efter koncerten var der masser af hyggesnak og en aftale om at FAVN i 2016 besøger Koed TO gange. Både som rockkvartet og senere som akustisk duo. Vi kan næsten ikke vente! Som en helt uventet bonus fortalte clairvoyante Tusmelda os, at vi om to år ikke længere selv skal slæbe vores grej. Gennembruddet nærmer sig. Det kræver bare, at vi bliver sammen, understregede hun.

Mon ikke, vi klarer det efter tyve års samarbejde?

Hør HELE koncerten her!

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Hvis det gør ondt
2. Så sent som i går
3. Kavalergang
4. Maria (Kim Larsen/Larsen – Ole Christensen)
5. Under en stjerne
6. Op igen
7. Måske ku’ vi (Sebastian)
8. Født i en metro
9. Nu har du låst mig ude
10. Det si’r sig selv (C. V. Jørgensen)
11. Genfærd
12. Min hånd holder fast i din

Ekstra:
13. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
14. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)

Ekstra ekstra:
15. Når lyset bryder frem (Sebastian)
16. Så længe jeg lever (John Mogensen)

Kys dine ar 04


Denne podcast går bag om “Stille derude”, som er fjerde sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.

Kys dine ar 03


Denne podcast går bag om “Nu har du låst mig ude”, som er tredje sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Kys dine ar 02


Denne podcast går bag om “Første sal”, som er anden sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Kys dine ar 01

Kys dine ar 1

Denne podcast går bag om “Hvis det gør ondt”, som er første sang på FAVNs album fra 2015, “Kys dine ar”.

Lyt.