Én på Havnekassen

Der er langt til Nakskov fra Ballerup. Det ved enhver med blot det mindste kendskab til geografi.
Der er imidlertid det sjove ved det, at når man rammer Farø-broen, tænker man: Wow, nu er vi der sgu da snart! Var det ikke andet??...
Den næste times tid går det så mere og mere op for én, at man kun var nået halvvejs, bedst som man troede, man var ganske tæt på sit mål...

TIES' mål denne regnvåde lørdag var at give Nakskov en af de rockkoncerter, som er vores vartegn, og som det er vor ypperste mission at berige så mange menneskers liv med som overhovedet muligt.
I Nakskov var der blandede følelser over for rockmusik, men der var stor respekt fra selv de største popelskere, og en af vores største fans bor i Nakskov, ingen tvivl om det.
Jeg nåede aldrig at få fat i hendes navn, men hun var entusiastisk fra første minut og piftede, klappede og hujede, så det var en ren fryd.
Faktisk var vi så glade for tydeligvis at have givet en meget stor musikoplevelse, at vi forærede hende en cd som tak for indsatsen. Hun var uden tvivl aftenens bedste publikummer!

En lidt spøjs hændelse denne aften var, da Claus' gamle soldaterkammerat, Tvede, viste sig at være blevet bartender på Havnecafeen, Nakskov.
Begge gik i længere tid og lurede på hinanden: Kan det nu også passe? Er det ham? Men det var det, og gensynets glæde var stor.
Claus kvitterede med, fra scenen, at fortælle en historie fra den virkelige verden - om Tvede.
Af hensyn til Tvedes omdømme springer jeg den over her.

En lang lang køretur og mangen en Dylan- og Neil Young-plade senere, var vi hjemme i god behold.

Paw Koch

Sætlisten:

TILBAGE