Tjekkisk fadøl og klassisk rockmusik

 

I fredags (2002-03-22) spillede TIES den første koncert i 29 dage...
Det føles efterhånden som et år med sådan en pause, fordi vi er blevet vant til at spille mange koncerter.
Men der har været meget at gøre i øvelokalet, så...
Det var anden gang Café Svejk på Frederiksberg slog dørene op for en rockaften med TIES.
Egentlig er cafeen holdt op med at have livemusik, men ejeren Kim - som er kendt for sit fadøl og berygtet for sit store Kim Larsen-imiterende organ på hele Frederiksberg - syntes så godt om TIES' debutalbum, at han gjorde en undtagelse.
Svejk er et af størrelse ganske beskedent sted, og derfor var vi indstillede på en ikke larmende, men forhåbentlig hyggelig, aften med rockglade frederiksbergere.
Desværre kom der ikke mange af de lokale rockfans på Café Svejk, fordi samtlige lokale medier havde valgt fuldstændig at ignorere talrige og meget seriøse henvendelser fra både TIES og Kim.
Heldigvis dukkede talrige familiemedlemmer og gode venner op. Bl.a. var der mange musikere i publikum.
Der var stor applaus mellem numrene. Ingen tvivl om, at TIES’ musik, som denne aften for 98 %s vedkommende bestod af egne rocknumre, faldt i god jord!
Som en bekendt (og forhåbentlig kommende lysmand i TIES) sagde efter koncerten:
"Det er sgu fedt at høre, at der er nogen, der spiller den stil og elsker den. Det er jo meget tydeligt, at I brænder for den musik" (læs: den klassiske amerikanske singer-/songwriter rock).
I det hele taget var den hyggelige snak og de nye kontakter, som blev skabt efter koncerten med til at gøre det til en rigtig god aften.
Der blev samlet en masse e-mail-adresser ind til vores mailingliste, der blev delt visitkort ud, og der blev solgt billetter til Pumpehuset d. 12/4.
Alle numre sad i skabet, og vi er ved at være parat til at vælte Gimle i Roskilde på lørdag d. 30.
Og så en lille opsang til de danske spillesteder: Køb noget tjekkisk fadøl!

Paw Koch

 

Sætlisten:

 

1.      Loner By Nature

2.      Break These Ties

3.      When I Least Expect It

4.      My Hand Is My Baby’s Toy

5.      Hey Taxidriver

6.      Sick As It Sounds

7.      Gloria (Van Morrison)

8.      Melancholy

9.      Who Do You Think You Are

10.   Learn To Laugh

 

Pause

 

11.   Sick and Tired

12.   Glittering Trash

13.   Black Hole

14.   Right Outside These Walls

15.   Confused Little Man

16.   Stand By Me (Leiber - Stoller - Ben E. King)

17.   Take Action (Don Falch)/You Can’t Always Get What You Want (Jagger/Richards)

18.   Closing Time

 

TILBAGE