1. Learn To Laugh 2. When I Least Expect It 3. Honky Tonk Women (Jagger/Richards) 4. Melancholy 5. I’m Goin’ Down (Bruce Springsteen) 6. I Still Haven’t Found What I’m Looking For (U2) 7. Who Do You Think You Are 8. Gloria (Van Morrison) 9. Right Outside These Walls 10. All Along the Watchtower (Bob Dylan) 11. Glittering Trash 12. Blue Suede Shoes (Carl Perkins) - på opfordring af/med Henrik 13. Part Of the Crowd 14. Fire (Bruce Springsteen) 15. Knockin’ On Heavens Door (Bob Dylan) 16. Born in the U.S.A. (Bruce Springsteen) 17. I Saw Her Standing There (Lennon/McCartney) - på opfordring af/med Henrik 18. Somewhere Out There 19. Farmer John (Terry/Harris) 20. Sick As It Sounds 21. C’mon Everybody (Capeheart/Cochran) 22. Confused Little Man 23. One (U2) 24. Glory Days (Bruce Springsteen) 25. Rock and Roll (Page/Plant) 26. Sick and Tired 27. Light My Fire (The Doors) 28. Stand By Me (Leiber - Stoller - Ben E. King) - med Henrik 29. Wonderwall (Noel Gallagher) - på opfordring af/med Henrik 30. Take Action (Don Falch)/You Can’t Always Get What You Want (Jagger/Richards) 31. Closing Time Ekstra: 32. Twist and Shout (Medley-Russel)
En lidt besynderlig affære...
Vi skulle spille fire sæt og i første sæt tegnede det til at blive en hyggelig aften.
Der var pænt besøgt og folk lyttede interesseret. (Bortset fra en flok tøser, der forinden havde siddet og hygget sig gevaldigt til tonerne af tidens hits.
De forsvandt skyndsomst, da de blev udsat for musikere i kød og blod, der formastede sig til at spille live rockmusik).
Specielt selskabet omkring ét af bordene var meget entusiastiske og sang og klappede med.
Men ak, da andet sæt begyndte skulle det selskab åbenbart videre, og forlod stedet idet de roste os på vej ud.
Nu ændrede aftenen karakter...
Der var proppet med mennesker, som tilsyneladende fuldstændig ignorerede os hårdtarbejdende musikere!
I starten var det meget frustrerende, men efterhånden gik det op for os, at vi her var konfronteret med et publikum, der i den grad var gået i byen for at drikke og score.
De var ikke kommet for at gå til koncert.
Vi gik til den med krum hals, og opfordrede igen og igen publikum til at være med, og meget langsomt, men sikkert blev folk mere modtagelige for vores energi og spilleglæde.
Der blev danset og til tider sunget med, hvilket ellers ikke var noget folk var særligt villige til.
Især to mennesker i publikum skilte sig dog markant ud fra mængden:
Den ene var en gut, der flere gange uden videre greb en af vores mikrofoner - midt i et nummer- og begyndte at holde en uforståelig enetale, der vist nok omhandlede Se og hør...
Han blev hurtigt kåret til aftenens DJ af mig. Vi måtte dog pænt bede ham stoppe, da han for tredje gang stjal en mikrofon og holdt enetale.
Så var der Henrik, som selv havde været forsanger i et band, og som intet mindre end tre gange var gæstesanger (og dirigent...) hos TIES i løbet af aftenen,
bl.a. i en spontan, men ganske solid version af Oasis' "Wonderwall".
Dette var i øvrigt belejligt for mig, for min stemme havde valgt at løbe hjemmefra halvvejs inde i koncerten. Den vendte dog efterhånden delvist tilbage til sidst.
Claus overtog min sædvanlige rolle som toastmaster, og punkede stædigt publikum til at deltage i koncerten.
Og efter et brag af en afslutning med det faste afslutningsnummer "Closing Time", var stemningen pisket så meget op at folk faktisk bad om mere.
En version af "Twist and Shout" vendte derpå Toldboden på hovedet!
Pludselig gik alle amok, og halvvejs inde i nummeret blev Søren og undertegnede båret rundt i lokalet på skuldrene af ikke helt appelsinfri publikummer, mens vi kæmpede en brag kamp for at spille på vores instrumenter uden at falde ned og brække halsen.
Det varer ikke længe før TIES er tilbage på Toldboden!
Don Falch
Sætlisten: