Et hyggeligt afbræk

 

I aftes spillede TIES for tredje gang på Vallentin's i Ringsted.
De to forrige gange var dejlige, og det var det også denne gang!
Dog må det nævnes at aftenen fik en anderledes drejning, da Paw i studieforvirringen ikke havde fået sin stortrommepedal med, og måtte tilbage til Ballerup for at hente en.
Det meste af første sæt blev således uden trommer, og det blev til en meget uformel og hyggelig affære.
Numre, som TIES aldrig har spillet blev forsøgt med held, eksempelvis Bob Dylans "Just Like A Woman" og U2s "With Or Without You" (som Paw nåede at være med til slutningen af).
Paw måtte nu resten af aftenen døje med bemærkninger som "han er på deltid", osv. i den dur.

Andet sæt var lige så uformelt som første.
Vi fokuserede for en sjælden gangs skyld på covernumrene, og spillede bare op til fest. Og fest blev der!
En gut, der hele aftenen højlydt havde sunget "Ta mig med til Joanna..." mellem hvert nummer, blev hevet op som gæstesanger i "Stand by Me".
Resultatet mindede nok mest om stand-up comedy.
Derudover var det vist første gang at TIES nogensinde har spillet samme nummer TRE gange på en aften, men publikum kunne ikke få nok af vores version af U2s "Stuck In A Moment You Can't Get Out Of".
Der blev sunget højlydt med! En fan roste tidligt på aftenen Claus, og sagde at han spillede næsten lige så godt som The Edge.
Lidt senere havde samme fan fået en del mere inden for vesten, og Claus var nu lige så god som The Edge.
Da koncerten var ved at være forbi, var Claus bedre end The Edge...
En anderledes og skæv aften, som mest blev et hyggeligt afbræk i vores studiearbejde.

Don Falch

Første syv sange er uden Paw. Der var meget improvisation, så dette er en cirka-sætliste:

 

1.       Cortez the Killer (Neil Young)

2.       Stuck In A Moment You Can’t Get Out Of (U2)

3.       Gloria (Van Morrison)

4.       Baby What Do You Want Me To Do (Jimmy Reed)

5.       Just Like a Woman (Bob Dylan)

6.       Who Do You Think You Are

7.       All Along the Watchtower (Bob Dylan)

8.       With Or Without You (U2) - med Paw i slutningen

9.       Break These Ties

10.     When I Least Expect It

 

Pause

 

11.   Don’t Think Twice It’s Alright (Bob Dylan) – Don solo, på opfordring

12.   Loner By Nature

13.   Light My Fire (The Doors)

14.   Stuck In A Moment You Can’t Get Out Of (U2) - på opfordring igen

15.   Farmer John (Terry/Harris)

16.   I’m Goin’ Down (Bruce Springsteen)

17.   One (U2)

18.   Glory Days (Bruce Springsteen)

19.   Stand By Me (Leiber - Stoller - Ben E. King)

20.   Closing Time

 

Ekstra:

21.   Stuck In A Moment You Can’t Get Out Of (U2) - på opfordring igen igen

22.   Rock And Roll (Page/Plant)

23.   Gloria (Van Morrison)

TILBAGE