Vi har en højttaler, som af uvisse årsager gerne vil slå Paw ihjel. Det er efterhånden længe siden, den sidst har forsøgt, men den har åbenbart hele tiden planlagt tid og sted for næste overfald. Ved det første attentat, som fandt sted under vores første koncert på The Irish Pub i Vejle d. 14/7 2007, lignede det et hændeligt uheld, da en fuld mand tilsyneladende væltede højttalerstativet, mens Paw så den anden vej. Kun fordi Paw drejede hovedet i sidste øjeblik og lige nåede at værge for sig, fik han ikke smadret kraniet, og kun højttalerstativet led skade. Ingen gennemskuede dengang, at der var en psykotisk højttaler på spil. Det blev først åbenlyst i Nykøbing Falster, da FAVN for anden gang besøgte Joker Pub.
Attentatet var klart blevet planlagt ved vores første koncert i pubben en lille måneds tid tidligere. Et ujævnt gulv i en dunkel gårdhave = perfekte forhold, hvis man som højttaler vil have et mord til at se ud som et hændeligt uheld. Problemet for det morderiske bæst var, at den under ingen omstændigheder ville kunne ramme Paw, som sad for langt væk, godt beskyttet af en mur og et halvtag.
Men han kunne jo ikke blive siddende på den trommestol hele aftenen…
Vi havde Simon med denne gang. Han skulle også have været med sidste gang, men blev forhindret. Pubben var pænt besøgt, da vi gik i gang med første sæt. Der var gjort klar til en elektrisk koncert, men vi startede akustisk, da vi ellers ville have ryddet pubben i en fart. Koncerten forløb stort set som sidst, bort set fra det noget større fremmøde. Der blev lyttet og klappet entusiastisk i første sæt, og prognosen for aftenens videre forløb var lovende.
I pausen efter første sæt ville vi okkupere et tomt bord, der stod på den anden side af den mur, der skiller “scenen” og indgangen til gårdhaven, som man skal krydse for at komme ind i selve pubben. Vi nåede aldrig derhen, før højttaleren så sin chance og med et brag landede lige ved siden af Paw.
Sigter godt, men rammer skidt…
Hændeligt uheld med en lykkelig udgang? Ja, det troede vi også stadigvæk. Vi fik rejst stativ og højttaler igen. Heldigvis virkede det hele.
I andet sæt skete det for første gang nogen sinde, at ”Mysterium” fyldte dansegulvet. Denne smukke ballade, som ofte må lide den tort at blive fuldstændig ignoreret til vores koncerter (men som tager kegler, når folk gør sig den ulejlighed at lytte efter) udløste simpelthen massekinddans! I stort set hele andet sæt blev der danset flittigt, og vi afprøvede et nyt covernummer: ”I Fought the Law”, som vi ville spille for fangerne i Nyborg Statsfængsel, hvor vi skulle give to mindre koncerter næste dag. Vi havde aldrig spillet den før, men jeg havde spillet den igennem for Simon. Det var en lidt usikker, men fin version, vi fik spillet. Den viste sig dog ikke at være så dansevenlig, som vi havde troet. I hvert fald sagde en herre blandt de dansende, der havde forsøgt, at vi nok ikke skulle regne med, at fangerne ville kaste sig ud i dans til den. Det regnede vi faktisk ikke med alligevel.
Vi var knapt færdige med andet sæt, da højttaleren åbenbart var kommet frem til, at det var alt eller intet, og nu kastede sig ind over scenen i et sidste halsbrækkende forsøg på at gøre det af med Paw. Heller ikke denne gang kom Paw noget til, men alle mine guitarer blev væltet og min elektriske Gibson mistede en stemmeskrue. Tredje sæt måtte attentathøjttaleren tilbringe på jorden, da det i det mindste var lykkedes den at aflive stativet.
Tredje sæt var ligesom ved forrige besøg lidt af en ørkenvandring. Folk var – med skræmte blikke mod højttaleren – i vid udstrækning på hjem eller videre. De nyankomne var ikke interesserede i at høre vores musik, og at vi spillede et elektrisk sæt hjalp ikke. Det mest sindsoprivende der skete, var da jeg fejlplacerede capoen i ”Født i en metro”, hvilket Simon gjorde mig opmærksom på, da det betød, at han
skulle tænke hurtigt og spille sangen en halv tone lavere end normalt. Efter første omkvæd så jeg mit snit til at flytte capoen og Simon og jeg fik med et nik til hinanden flyttet sangen op i fis, hvor den hører til.
(Fis som i F#, altså.)
Pubejeren Pia sagde efterfølgende, at der plejede at være flere mennesker, og at vi klart skulle komme og spille tidligere på sæsonen til næste år. Det vil vi jo mægtig gerne prøve. Pia havde i øvrigt med stor fornøjelse læst mit indlæg om vores første koncert på Joker Pub, og så frem til at læse indlægget om denne aften. Fik jeg nævnt, hvor sympatisk og klog hun er?
Højttaleren er begyndt at rasle nu. Den har helt klart hele tiden haft en skrue løs, men det er først nu, man kan høre det. Den holdt sig også pænt på stativet den følgende aften på The Irish Pub i Vejle.
Jeg tror, Paw kan slappe af fremover.
Don Falch
Sætlisten, som den endte med at se ud:
1. Det hele begynder her
2. Genstart
3. Mød mig i mørket (Malurt)
4. Sort hul
5. Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
6. Lige her
7. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
8. Tag mig op
9. Vent
Pause
10. I mit stille sind
11. Mysterium
12. Se os nu
13. Rev mig løs
14. Når lyset bryder frem (Sebastian)
15. I Fought the Law (Sonny Curtis)
16. Alverden så på
17. Langebro (Larsen-Beckerlee- Jönsson/DP)
18. Lån en lille løgn
Pause
19. Nedtur
20. Refrainet er frit (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
21. Du er ikke alene (Sebastian)
22. Født i en metro
23. Burhøns (Peter A. G. Nielsen)
24. Lev stærkt (Malurt)
25. Forfra igen (Don Falch-Michael Falch)
26. Har vi hul igennem her