Vi havde virkelig glædet os til vores 8. koncert på The Irish Pub i Vejle, d. 29/11, for vi havde ikke givet en elektrisk koncert siden starten af august. Jeg selv var lige akkurat kommet nogenlunde til hægterne efter næsten en uges feber, og havde virkelig lyst til en festlig aften med masser af rockmusik.
Rockmusikken var der, for den havde vi jo med, men det festlige udeblev stort set hele aftenen. Aldrig har vi oplevet et så dødssygt publikum på The Irish Pub, og det havde personalet i øvrigt heller ikke. Julefrokoster fik skylden.
Vi gjorde os ellers umage. Da det fra starten var tydeligt, at stemningen ikke var til et ordentligt rockbrag, startede Paw og jeg med afdæmpede duoversioner af de to faste startnumre, ”Det hele begynder her” og ”Genstart”. Der var bifald. Det var en stor ting denne aften, måtte vi snart sande. Simon kom med på bas i 3. sang, Sebastians ”Når lyset bryder frem”, som vi spillede i vores countryversion (vi har også en rockversion). Derefter var det tid til at spille elektrisk. Jeg justerede sætlisten undervejs, men lige meget hjalp det. Publikum var for 98 % vedkommende fuldstændig uinteresseret. Kun bandet fik jeg op på mærkerne ved at kaste dem ud i ”På vagt for Dronningen”, som vi aldrig har spillet før. Og dog har vi faktisk spillet den masser af gange, for det er i virkeligheden Bob Dylans ”All Along the Watchtower” med dansk tekst af Kim Larsen.
For at gøre det hele lidt værre, var min monitor begyndt at stå af, pga. en løs forbindelse, så jeg i stigende grad ikke kunne høre, hvad jeg sang. Det kostede dyrt for stemmebåndet, der begyndte at lystre mindre og mindre, og ved første sæts afslutning var jeg temmelig nervøs for, om min stemme havde sagt definitivt tak for i aften. Det havde den heldigvis ikke, men slidt var den, og det var ikke just en velkommen kamp i kampen.
I andet sæt prøvede vi virkelig at få vækket zombierne derude, men ikke engang 60’er klassikeren ”C’mon Everybody” kunne vække dem. Det lignede et håbløst tilfælde… Heldigvis begyndte det at vende lidt i 3. sæt, hvor der ind i mellem rent faktisk blev klappet efter numrene. FAVNfan og Irish Pub-medejer Thomas, som nu sjældent står i baren på pubben, men denne aften var taget på arbejde for at høre os, kom op og ”sang” D:A:Ds ”Laugh’n’a ½”, som han også gjorde det for næsten et år siden, da vi afsluttede vores Nedtour på selvsamme scene. Det fik da vækket nogle af de levende døde, og spontaniteten brød nu ud i lys lue på scenen, hvor Simon, da Thomas ikke gad synge mere og bare forlod scenen, gik direkte over i Neil Youngs ”Hey Hey My My”, og Paw og jeg hovedkulds fulgte med.
Nogen afsmittende virkning havde den spontane energi nu ikke. Det var og blev en aften, som nok havde været en anelse festligere, hvis den var foregået i et krematorium.
Forhåbentlig var det en enlig, halvdød svale, for vi har haft mange gode oplevelser på The Irish Pub, og vi håber og tror på, at vi har mange flere til gode.
Don Falch
Sætlisten, som den endte med at se ud:
1. Det hele begynder her (duoversion)
2. Genstart (duoversion)
3. Når lyset bryder frem (Sebastian)
4. Sort hul
5. På vagt for Dronningen (K. Larsen/B. Dylan)
6. Hvis du får brug for mig
7. Hvis din far gir dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
8. Tag mig op
9. Vent!
Pause
10. I mit stille sind
11. Mysterium
12. Rev mig løs
13. C’mon Everybody (Capeheart/Cochran)
14. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
15. Burhøns (Peter A.G. Nielsen)
16. Alverden så på
17. Lån en lille løgn
Pause
18. Nedtur
19. Refrainet er frit (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
20. Født i en metro
21. Laugh’n’a 1/2 (D:A:D) – m. Thomas
22. Hey Hey My My (Neil Young)
23. Lev stærkt (Malurt)
24. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
25. Har vi hul igennem her