Støvledans på Bagsværd Gymnasium

Fredag d. 7/12 spillede TIES på Bagsværd Gymnasium, og det blev til én af de arbejdssejre, som vi efterhånden har specialiseret os i.
Som bannerførere for den klassiske, tidløse rock er TIES nok ikke umiddelbart det band, man ville vente at se på scenen til en gymnasiefest.
Første nummer, "Sick and Tired", blev da også overværet med nysgerrighed af en flok elever, der holdt sig på behørig afstand af scenen.
Vi fik et pænt bifald, og gik videre med "Glittering Trash", der blev indledt med en velkomst til de fremmødte, som fik at vide, at det var TIES' andet besøg på Bagsværd Gymnasium, og at det dengang var endt i den rene fest.

Da TIES første gang spillede på gymnasiet var det til en "caféaften", hvor eleverne dryssede rundt, spillede spil og sludrede i sofaerne. Det var d. 24/2 - 2000, og det var TIES' første egentlige koncert med Søren på bas. Vi havde dog aftenen før spillet 5 numre til en konkurrence på Rock Amar.
Ved hjælp af store armbevægelser og uhæmmet opførsel lykkedes det dengang at forvandle dette arrangement til en fest, hvor alle eleverne sprang rundt som gale foran scenen.
Det var svært at se, hvordan denne succes skulle kunne blive gentaget i fredags...

Vi stod på en scene i den ene ende af en gymnastiksal, og langt væk i den modsatte ende stod nogle borde og en bar med fadølsanlæg.
Her opholdt hovedparten af eleverne sig, og var lykkeligt fri for at behøve beskæftige sig særligt meget med det dér band, det stod langt nede i den anden ende af salen.
Efter de første to numre, havde nysgerrigheden fortaget sig, og de fleste elever havde konstateret at TIES ikke havde en DJ med, og vist ikke havde nogen intentioner om at spille noget med Safri Duo.
Så koncerten begyndte at ligne en "offentlig øver".

Efter fire numre fik sætlisten lov til at passe sig selv lidt, og vi kastede os ud i "C'mon Everybody". Virkningen udeblev ikke.
Slet ikke da jeg sprang ned fra scenen sammen med Claus, og begyndte at løbe rundt blandt de forbløffede dansende.
En pige råbte, at vi skulle spille "Yellow Submarine", og slutningen af "Come On Everybody" gled derfor over i en god gang fællessang om den gule u-båd.
Nu var det tid til at gå tilbage til sætlisten igen, og vi spillede albummets ballade: "Who Do You Think You Are". Det kostede nogle kunder, men det har vi ikke noget imod.
Vi er et tålmodigt band, og vi ved vi vinder dem tilbage senere.
Første sæt sluttede med "Learn To Laugh", der med sin accelerende slutning, hvor vi kravler op på alt der kan kravles på, altid virker. Også denne gang.

Andet sæt startede med to sange fra albummet. Publikum virkede lidt mere tændte nu, men der var mildt sagt langt til ekstase.
Nu blændede vi så forventningsfuldt op for vores nye udgave af "Santa Claus Is Coming To Town", og jeg holdt udkig efter en bestemt elev, der var klædt ud som julemanden.
Han var naturligvis ingen steder at se. Jeg opfordrede alle med nissehuer til at komme ud at danse, og efter en del opfordringer begyndte der at ske noget.
En spontan version af Springsteens "Glory Days" fulgte, og den faldt i god jord, selv om det er usandsynligt at særligt mange - om nogen - elever nogen sinde har hørt den sang.
Den blev også godt hjulpet på vej af endnu en udflugt for Claus og undertegnede.
Claus blev båret rundt på skuldrene af vores knald-hamrende dygtige brandmandsfotografroadiemusikerbærer Lars, mens jeg dansede Rhumba (eller noget, der lignede) med en af de dansende piger.

Så var det tid til karaoke-indslaget: "Stand By Me". Ikke færre end to elever, Torben og Anders, var på scenen og synge en ca. 10 minutters version af denne klassiker.
Det var noget, der kunne tænde publikum.
Der var tale om jubel, og vi fulgte op med vores nye version af "Closing Time", vores faste slutnummer, og specielt Paws trommesolo under præsentationsrunden tog kegler!
Min ikke just fejlfrie guitarversion af "Jingle Bells" vakte i al ubeskedenhed også stor jubel. Ja, faktisk stod eleverne og skrålede med, og de blev endda ved efter jeg var stoppet med at tortere melodien.

Julemanden var nu omsider vendt tilbage, og han blev kaldt op på scenen under Claus' afsluttende guitarsolo, hvor han underholdt med en støvledans til musikken.
Aftenens ekstranummer var "Twist and Shout", tilegnet den nyligt afdøde Beatles-guitarist, George Harrison.
Stemningen kunne nu snildt overgå caféaftenens, og jeg fik nu også selv en tur på Lars' skuldre, hvorfra jeg dirigerede fællessangen.

Næste stop: Cafe Bagergården, Korsør!

Don Falch

Sætlisten: