Elværket indtaget af Julemanden i dameundertøj

Der var udsolgt 2. juledag på Elværket i Holbæk! Det var den hidtil største koncert, TIES har spillet til dato.
Det største lokale, det største publikum og den største scene. Dejligt!
Derfor havde vi også fået den gode idé, at lade hele koncerten blive optaget i både lyd og billeder.
Tre digitale kameraer og en harddisc recorder skulle forevige aftenen.

Vore egne forventninger blev heller ikke mindre af at Peter Brander (producer af vores album) havde sagt ja til at lave lyd på koncerten.
Men der skal jo opstå problemer...
Første store spand koldt vand kom om eftermiddagen i form af et afbud fra Brander. Han var syg.
Nu havde vi så kun få timer til at finde en anden lydmand, og det blev Elværkets egen lydmand, Jonas, der nu skulle løfte den opgave.

Gasolin'-kopibandet "Peter og de andre kopier" åbnede ballet.
Vi sludrede lidt med dem inden koncerten, og der faldt nogle lidt tørre kommentarer fra dem, da de havde læst omtalen af arrangementet i den lokale avis.
I TIES' pressemeddelelse står der nemlig bl.a. at "med TIES begynder modbølgen til tidens drengebands, opsamlings-albums og kopiorkestre"...
"Kopiernes" koncert fulgte jeg kun sporadisk med i, og det var mest for at studere publikum. Jeg havde vores egen koncert at fokusere på.
Vi har spillet så meget efterhånden at nerver ikke rigtig er noget, man mærker meget til.
Denne aften var der dog mere nervøsitet at spore end ellers, pga. koncertens størrelse og forventningerne til optagelsen.
Da "Kopiernes" ca. to timers koncert var forbi, skulle de have alt deres udstyr ned fra scenen, og vi skulle have alt vores op på scenen og lave en smule lyd.
Alt dette skulle helst være klaret, inden folk mistede tålmodigheden.

Selv om alle arbejdede på højtryk, gik der imidlertid over en time. Lydprøven bestod i at checke om der var "hul igennem" over hele linien.
Heldigvis var der stadig mange mennesker tilbage, da vi gik på.
Efter første nummer, så jeg mig nødsaget til at få folk til at gentage vores navn et par gange, da vi to gange var blevet præsenteret af aftenens "konferencier" som "Theis"...
Det viste sig desværre hurtigt at være en sej kamp at holde fast i publikum, da vi havde to store problemer at slås med:
1. Ingen lydprøve, og en lydmand der ikke kendte vores musik. Dette medførte at det var meget svært at høre hvad der skete på scenen.
Min stemme begyndte allerede efter fem numre at forsvinde, fordi jeg var nødt til at overbelaste den for at kunne høre den bare lidt.
Normalt kan vi spille tre timer uden nogen problemer med hæshed.
2. Publikum havde i forvejen været til koncert i to timer. Mange var trætte, og stort set alle var fulde. TIES går ikke ned på den slags problemer. Vi kørte hårdt på!
Næstsidste nummer i første sæt var "Santa Claus Is Coming To Town", og indeholdt aftenens overraskelse:
Søren Thinghuus, min gamle ven og kollega i showduoen "Don og Thinghuus", kom på scenen iført julemandskostume.
Han satte en stor blæser igang, som blæste kunstig sne ud over publikum.
Det kunne nok have set flot ud, hvis ikke der havde siddet nogle mennesker på scenekanten lige foran maskinen.
De nægtede at flytte sig, selv om de pludselig befandt sig i det rene snehelvede.
"Julemanden" smed nu sin dragt, og stod pludselig i dameundertøj og skreg "ho ho ho" ind i den nærmeste mikrofon.
Lars, vores fantastiske roadie-brandmand-fotograf-booker-trommesæthenter-kamearamandskontakt-vagt kom nu på scenen i vagtuniform. 
Han lagde det sindssyge "kvindemenneske" i håndjern, hvorpå han førte "hende" ud.

Efter en kort pause, der mest gik med at tale om lydproblemer, startede vi igen med "Right Outside These Walls".
Det var nu tydeligt at publikums kræfter var ved at slippe op, men vi gik til den på trods af vort lydmæssige handicap (min stemme fik efterhånden koncerten til at lyde som en Tom Waits tribute).
Et nyt nummer, "Hey Taxidriver", blev debuteret som bandnummer, og godt modtaget. Et sikkert tegn på at folk var ved at være flade, var at balladerne generelt faldt i god jord.
Folk ville meget gerne danse kinddans. Aftenens live-karaoke indslag, "Stand By Me", lignede en fiasko til at begynde med.
Der var ingen, der ville/turde komme op og synge sangen, men jeg blev ved med at opfordre, og pludselig stod ca. 10 mennesker oppe på scenen og sang!
Herefter kørte resten af koncerten i højt gear.
Paw debuterede denne aften med sit splinternye, gigantiske trommesæt (som han sagtens kunne skrive et selvstændigt indlæg om), og da det var tid til præsentationsrunden i "Closing Time" var han klar!
Trommerne fik et ordenligt lag tæsk til publikums store fryd. Det var faktisk ret utroligt, og typisk "Holbækkere", at folk stadig kunne stå op og ovenikøbet forlangte mere!
Vi gjorde et sidste forsøg på at slå dem ned med to ekstranumre: "Rock and Roll" og "Twist and Shout". Så var der også "udsolgt" over hele linien.

Det var Ties' sidste koncert i år 2001.
Vi har store forventninger til 2002, hvor vi lægger ud i Århus!

Godt nytår!

Don Falch

Fotoserie

Sætlisten:

TILBAGE