Fire laaaange sæt...
Gensynet med Kirke Hyllinge Bodega var nærmest et deja vu for TIES.
Lidt færre mennesker end sidst, men stort set samme klientel.
Der var nogle ret begejstrede mennesker blandt publikum, men desværre også mange, der var bedøvende ligeglade.
Det var alt i alt en hård aften at komme igennem, når man skulle igennem fire sæt...
Det eneste virkelig bemærkelsesværdige ved aftenen var en meget fuld gut ved navn Thomas, der gerne ville være gæstesanger.
Han havde dog svært ved at forstå, at han skulle synge "Stand By Me". Han blev ved med at fable om Robbie Williams...
Da han så skulle op og have sine 5 minutes of fame, sang han først "Stand By Me" (som han var meget overrasket over at skulle synge -
han havde jo kun fået at vide 1000.000.000 gange at det var den, det drejede sig om).
Her fik han hjælp af aftenens suverænt største fan, Anette, som faktisk også var oppe at synge sangen ved TIES' første besøg på bodegaen.
Da en umådelig rædselsfuld - men ganske underholdende - version af "Stand By Me" var slut, blev der sagt tak til gæsterne, men Thomas havde kun lige varmet op!
Han brød ud i en a cappella-version af Robbie Williams' "Angels", som var særdeles pinefuld at lægge ører til.
Han fik allernådigst lov til at synge færdigt, men ville derefter synge videre i "Take Action" (et TIES-nummer..!), som han altså ikke havde en chance for at kende,.
Søren slukkede for mikrofonen, og jeg måtte med brug af alverdens fagter meddele Thomas, at hans snart 20 minutes of fame var SLUT.
Vi rundede som sædvanligt af med "Closing Time", og pakkede sammen.
Meget symptomatisk hørte jeg op til 20 minutter efter koncerten, hvor alt var pakket ned, nogen sige: "Hvaee, ska' det dér band ikke snart spille videre..?"
Jo, men ikke i Kirke Hyllinge.
Don Falch
Sætlisten:
1. Helpless (Neil Young)
2. Loner By Nature
3. Melancholy
4. When I Least Expect It
5. I Still Haven't Found What I'm Looking For (U2)
6. Who Do You Think You Are
7. Learn To Laugh
Pause
8. Sick and Tired
9. Right Outside These Walls
10. C'mon Everybody (Capeheart/Cochran)
11. Glittering Trash
12. Confused Little Man
13. I'm Goin' Down (Bruce Springsteen)
14. Break These Ties
Pause
15. One (U2)
16. Light My Fire (The Doors)
17. Sick As It Sounds
18. Glory Days (Bruce Springsteen)
19. Stuck In A Moment You Can't Get Out Of (U2)
20. Cortez the Killer (Neil Young)
21. Farmer John (Terry/Harris)
Pause
22. All Along the Watchtower (Bob Dylan)
23. Gloria (Van Morrison)
24. Stand By Me (Leiber - Stoller - Ben E. King) - med Anette og Thomas
25. Take Action (Don Falch)/You Can't Always Get What You Want (Jagger/Richards)
26. Closing Time