Dobbelt op på Krunch

Der var al mulig god grund til at glæde sig til at spille på Krunch (Rock Ama´r) på Amager.
Også selvom der skulle vise sig ikke at dukke særligt mange tilskuere op.

Krunch har den for spillesteder meget udbredte politik overhovedet ikke at reklamere for deres arrangementer.
På den måde bliver de optrædende bands både udøvende kunstnere, opsøgende PR-medarbejdere, medarrangører og økonomisk ansvarlige for arrangementet.
Dert er fordi mange spillesteder jo - bl.a. takket være en vis Brian på Christiansborg og hans ”spar-alting-af-kulturel-værdi-væk-til-der-kun-er-et-fattigt-og-sølle-og-indskrænket-lille-stagneret-land-tilbage”-kniv - ikke udbetaler anden hyre end en procentdel af, hvad der kommer i kassen af entréindtægter.
Jeg er sikker på, at spillestederne ikke gør det af ond mening. Hvorfor skulle de det?
Men hvis spillestederne intet ansvar har overhovedet – hvordan skal deres eksistens så kunne retfærdiggøres?
Hvorfor lejer kunstnerne så ikke bare et telt eller en hal til deres arrangementer? Hvad er forskellen??…

Nå, men som sagt var der al mulig god grund til at glæde sig til aftenens koncert.
Det var nemlig første gang efter TIES’ sommerferie, vi skulle trykke den af live.
Vi har arbejdet meget på nyt materiale i den senere tid, og det er derfor ikke livesiden af foretagendet, der har haft størst opmærksomhed.
Men det skulle vise sig netop at blive et plus denne varme sommeraften, som amagerfolket forståeligt nok valgte at tilbringe på stranden eller i baggårdene omkring grillen…

Der var nemlig kamikazeenergi fra første akkord i poweråbneren ”Sick and Tired” og hele vejen indtil det for aftenen meget beskrivende ekstranummer ”Right Outside These Walls”, som handler om troen på, at drømmen kan – og også nok skal – gå i opfyldelse, hvis den leves helt og fuldt ud.
Den lille men meget musikalske og trofaste fanskare, som primært bestod af aftenens andet band, [dot-dk]s lokale fans, sang lystigt med på: ”… Waiting right outside, waiting right outside, …”.
Der var god stemning, og den løsslupne energi i TIES-kvartetten denne sommeraften føltes fra bag tønderne, hvor jeg selv sad, rigtig og helhjertet.
Der er ingen tvivl om, hvad vi vil, og at vi nok skal nå dertil! Det er den attitude, vi lægger for dagen, og det er fedt at være en del af!

Der var selvfølgelig nogle tempoer, der skulle justeres, noget timing, som kunne have været bedre osv. pga. den lange livepause, men wow, hvor fik den en over nakken!
Og jeg ved godt, hvad man lægger mest mærke til fra tilskuerrækkerne!! Så musikpoliti, find nogen, der er på størrelse med jer selv at pisse på. Vi mærker det slet ikke.

[dot-dk] gik på efter en kort pause med omrokering og indstilling af gear. Som sædvanlig var der fuld power på bandet.
På trods af trommeslager Kalles meget dårlige skulder, som med jævne mellemrum kræver kyndigt lægeligt eftersyn, var energien og spilleglæden intakt.

Undervejs i koncerten slog det mig flere gange med alt for stor tydelighed, at TIES og [dot-dk]s optrædener til sammen bød på hits nok til at udfylde hele P3s sendeflade.
TIES og [dot-dk] er et godt team, for der er smæk for skillingen i begge bands, tonsvis af spilleglæde, og så står de gode sange – og dem er der rigtig rigtig mange af – i centrum i begge bands.

Men vores stil er vidt forskellig (TIES’ engelsksprogede singer-/songwriterrock a la Springsteen m. fl. kontra dansksproget hormonrock a la Green Day), og til sammen skabte vi en aften, der nåede vidt omkring, men aldrig mistede intensiteten. Det kan vi sgu godt være stolte af, drenge! Jeg er sikker på, at Ungdomshuset Konfus i Esbjerg får sig en på opleveren d. 7/9… Jeg glæder mig i hvert fald til det!

Tak til [dot-dk] for en fed aften i rockens tegn. En aften, hvor erfaringer blev delt - hvor planer blev lagt. En aften, som peger langt fremad i den helt rigtige retning…

Paw Koch

Sætlisten: