Mennesker på Pejsen?!

 

En ny og spændende oplevelse for TIES.
Det var vores tredje besøg på Pejsen i Skibby, og de to forrige gange har mest været studier i kunsten at holde gejsten oppe i tre timer for få mennesker.
Hertil skal tilføjes at Pejsens bar, som nævnt i tidligere indlæg, er placeret rundt om et hjørne, således at det er umuligt at etablere kontakt mellem scene og folk i baren.
Denne aften var en planlagt karnevalsfest blevet aflyst pga. for få tilmeldinger, men måske er TIES’ store benarbejde på landevejen endelig begyndt at give resultater!
I hvert fald var der alligevel en hel del mennesker, der var kommet for at høre os spille.
Og de fik en god, lang koncert, som dog til tider var præget af svigtende koncentration, hvilket imidlertid blev opvejet af fandenivoldskhed.
Tre ting, der står som højdepunkter for mig:
En kvinde kom hen til mig i en pause, og sagde at hun lå i sommerhus i området, og egentlig bare var kommet tilfældigt forbi.
Hendes aften var blevet en stor, positiv overraskelse, da hun oplevede TIES. Og roserne væltede ned over os. Dejligt!
Det andet højdepunkt er Claus´ og min guitarduel i "Farmer John". Det var sjovt, og publikum elskede det!
Tredje højdepunkt er mit besøg på et bord, hvor de mest opmærksomme publikummer holdt til.
Deres koncentration var begyndt at svigte, da der efterhånden var kommet en del bajere indenbords. Vi var nået til "Stand By Me", og efterlyste en gæstesanger.
Ingen interesse.
På Claus´ opfordring tog jeg mikrofonen i hånden og satte mig på hug mellem deres øl og askebægre, og så fik de efter tur stukket mikrofonen i ansigtet.
Resultatet var ikke kønt, men underholdende. Og deres koncentration vendte tilbage!
Fire CD’er kom vi af med denne aften, og det er ikke så ringe endda.

Don Falch

 

Sætlisten:

 

1.       Loner By Nature

2.       I Still Haven’t Found What I’m Looking For (U2)

3.       When I Least Expect It

4.       Gloria (Van Morrison)

5.       Black Hole

6.       Who Do You Think You Are

7.       Learn To Laugh

 

Pause

 

8.       All Along the Watchtower (Bob Dylan)

9.       Break These Ties

10.     Melancholy

11.     C’mon Everybody (Capeheart/Cochran)

12.     Confused Little Man

13.     One (U2)

14.     Sick As It Sounds

 

Pause

 

15.     Sick and Tired

16.     Glittering Trash

17.     Farmer John (Terry/Harris)

18.     I’m Goin’ Down (Bruce Springsteen)

19.     Real Fine Love (John Hiatt)

20.     Hey Taxidriver

 

Pause

 

21.     Right Outside These Walls

22.     Glory Days (Bruce Springsteen)

23.     Stand By Me (Leiber - Stoller - Ben E. King) - med diverse gæster ved et bord

24.     Take Action (Don Falch)/You Can’t Always Get What You Want (Jagger/Richards)

25.     Closing Time

 

TILBAGE