Alle gode gange tre? Næsten...

Lørdag d. 8/9 spillede TIES så årets tredje koncert på Sletten Kro.
Generelt udvikler TIES' koncerter sig sådan, at publikum først ser bandet an, langsomt overgiver sig og ender med at feste.
Denne aften på Sletten var nærmest omvendt!
I modsætning til de to forrige gange var der pænt besøgt på kroen fra starten af, og mange var kommet for at høre os igen.
Første sæt, og næsten hele andet sæt, var en fornøjelse.
Der var god stemning, folk lyttede og dansede og TIES' egne numre blev modtaget med større entusiasme end covernumrene.
Sidst i andet sæt skulle de fleste af de glade lyttere imidlertid videre, og da tredje og sidste sæt startede, havde aftenen pludselig fået end helt, helt anderledes karakter.

Der var kun få mennesker nu, og de fleste var kun lige ankommet, da vi gik i gang med sættet.
At stemningen nu var en anden blev omgående understreget, da Claus startede sættet med riffet til Dylans "All Along the Watchtower".
En tydeligvis meget fuld gut afbrød riffet med følgende tilråb: "Skru dog ned for det lort! Jeg kan sgu' da spille meget bedre..."
Claus' respons var følgende:
Han afbrød riffet, og startede så forfra med øredøvende lydstyrke, samtidig med at han nidstirrede den formastelige, der vel havde håbet, at vi ville blive rædselsslagne over hans uforskammethed.
Nummeret blev gennemført med en power, lydstyrke og attitude, der fuldstændig tog pusten fra idioten og hans følge.
Han forlod kroen inden sangen var færdig, men hans venner blev... og de opførte sig pænt, selv om det ikke var den store support, de udstrålede.

En pige i selskabet havde råbt noget i stil med, at sangen var ligeså skinger som guitaren. Heller ikke dette blev ignoreret.
Da det blev tid til "Stand by Me", hvor vi altid inviterer publikum til live-karaoke, blev hun naturligvis inviteret...
Ja, faktisk satte Claus guitaren fra sig, og gik hen for at hente hende, men hun var nu knap så kæphøj.
Jeg advarede hende om, at Claus muligvis selv ville agere gæstesolist, hvis hun ikke gjorde det.
Det hjalp ikke, så Claus sang et par vers i en falset, som de fleste af byens hunde reagerede på.
En opfordring til at spille Led Zeppelins "Stairway To Heaven" resulterede i en version af Led Zeppelins "Rock and Roll", som satte punktum for en underlig aften.
Vi fik senere at vide, at en lokal rigmand havde inviteret de fleste af kroens stamkunder på udflugt denne aften, hvilket forklarede at succesen fra d. 8. juli ikke helt blev fulgt op.

Don Falch

Sætlisten:

TILBAGE