Gensyn med The Beach

Hvis sandheden skal frem, var gensynet med The Beach i Næstved ikke noget TIES havde set frem til med længsel.
Årsagen kan findes i et tidligere indlæg (se 10/5-01).
Humøret blev ikke bedre af, at vi ved ankomsten fik at vide, at vi skulle spille meget lavt, da der tidligere har været klaget over larmen, når der er live-musik.
Specielt Paw gik næsten psykisk ned ved tanken om hele aftenen at skulle sidde og tjatte til trommerne med to bundter kviste i stedet for stikker....

Ligesom sidst var der tyndt befolket i første, meget afdæmpede sæt, og folk var ligesom sidst opmærksomme og kunne tydeligvis lide, hvad de hørte.
Nu var det så spændende om andet sæt skulle medføre samme nedtur som sidst, hvor vi begik den fejl at give den én over nakken, hvilket åbenbart ikke umiddelbart har nogen positiv indvirkning på strand-publikummet. Andet sæt var ikke helt lige så afdæmpet som første, men folk blev heller ikke ligefrem blæst væk, og de tog generelt godt imod musikken.
U2s "One" blev spillet i anledning af månedsdagen for tragedien d. 11. september.

Tredje sæt havde ét formål: Fest.
Det passede fint med publikums intentioner med aftenen, og der var god stemning fra starten.
Langsomt, men sikkert blev kommunikationen mellem band og publikum mere og mere intens.
I "Stand By Me" var der som altid dømt karaoke, hvilket umiddelbart skulle være en smal sag at få sat gang i, eftersom The Beach har eget karaoke-anlæg, som flittigt bliver brugt.
Alligevel tog det et stykke tid at få nogen til at smide hæmningerne og tage udfordringen op.
En fyr ved navn Brian kom op og gjorde det godt, selv om han flittigt måtte bruge mig som sufflør.

I TIES' egen "Take Action" fik jeg folk til i kor at råbe: "Det er fedt at være på stranden i oktober!", og i "Closing Time" tog solo-runden som altid kegler.
Ikke mindst da Paws trommesolo (endelig fik han lov til at hamre igennem!) indbefattede en lille solo på Claus' gribebræt, hvilket gav en god effekt, der i den grad virkede på folk.
To ekstranumre fulgte, og den afsluttende "Twist and Shout" indeholdt en dejlig gang fællesråben.
Dejligt at man stadig kan blive fuldstændig overrasket, selv om man har været så meget ude at spille som TIES efterhånden har.

Don Falch

Fotoserie

Sætlisten: