Underhuset en succes igen

 

Det var endnu en fed oplevelse at spille på Underhuset i Holbæk, selv om det er svært overhovedet at bevæge sig på den mikroskopiske scene.
I anledning af at aftenens koncert var den første i kølvandet på TIES' debutalbum, havde undertegnede valgt at indlede med "My Hand Is My Baby’s Toy", der havde live-premiere ved min solokoncert som opvarmning for Michael Falch, og som også denne gang blev spillet solo. Hvorfor denne indledning?
Forklaringen kom lige efter sangen, da jeg proklamerede at denne sang, som er én af de få hvori ordet baby rent faktisk betyder baby, blev spillet fordi jeg lige er blevet far... (stor jubel blandt publikum) ...sammen med tre andre mænd... (dyb tavshed blandt publikum) ...til en sund og velskabt cd! Herefter kaldte jeg resten af bandet op på scenen, én efter én, og vi satte i med "When I least expect it" - fra cd'en.

TIES' numre fik en utrolig flot modtagelse aftenen igennem, og de få covernumres eneste formål var at give publikum en mulighed for ind i mellem bare at skråle med på noget de kendte.
Allerede i fjerde nummer, Thems "Gloria", viste publikum også stor velvillighed til at deltage i koncerten.
Nummeret "Black Hole" blev spillet for første gang i over et år - i en ny version - og fik en varm modtagelse. Det var dejligt at spille den sang igen!
Aftenens gæstesolist i "Stand By Me" hed Anja, og hun gjorde det rigtig godt, så hun fik en TIES-cd som tak for indsatsen.
Efter ekstranummeret "Twist and Shout", som efterlod publikum meget hæse, stod det klart at TIES, på trods af problemer med plads, og guitarer der ikke ville stemme, havde skabt endnu en mindeværdig aften sammen med et tændt publikum.
Der er lagt i kakkelovnen til de næste, der får besøg af os!

Don Falch

 

Sætlisten:

 

1.      My Hand Is My Baby’s Toy

2.      When I Least Expect It

3.      Melancholy

4.      Gloria (Van Morrison)

5.      Black Hole

6.      Who Do You Think You Are

7.      Learn To Laugh

 

Pause

 

8.      Sick and Tired

9.      Glittering Trash

10.   C’mon Everybody (Capeheart/Cochran)

11.   Break These Ties

12.   Confused Little Man

13.   Stuck In A Moment You Can’t Get Out Of (U2)

14.   Right Outside These Walls

 

Pause

 

15.   Loner By Nature

16.   Sick As It Sounds

17.   Farmer John (Terry/Harris)

18.   Stand By Me (Leiber - Stoller - Ben E. King) - med Anja

19.   Take Action (Don Falch)/You Can’t Always Get What You Want (Jagger/Richards)

20.   Closing Time

 

Ekstra:

21.   Twist and Shout (Medley-Russel)

 

TILBAGE