Aftenen reddet - igen og igen!

Da vi for næsten et år siden, d. 2/11-'01, spillede vores dengang andet job på Underhuset i Holbæk, var det samtidig premieren på vores "TIES-tour".
I aftes/nat var det TIES' tredje Underhus-besøg i kølvandet på udgivelsen af vores debut-cd, "TIES".

Inden koncerten var aftenen faktisk allerede en succes. Til stede var nemlig en kvinde, som ved vores sidste job på Underhuset havde købt vores CD.
Hun var nu kommet igen, bare på grund af os! Wow! Ikke nok med det: Hun var blevet vild med cd'en, og sagde (og jeg citerer ordret): "Teksterne er fantastiske".
Hun fremhævede "den dér om popkulturen" ("Glittering Trash"). "Det er jo sådan, det er!". Mere skal der såmænd ikke til for at redde min aften! Og så var den ikke en gang ødelagt i forvejen!

Denne aften havde nærmest karakter af deja vu, da den havde flere ting til fælles med premiereaftenen for snart et år siden.
Dengang dukkede "Black Hole" (i en ny version) op igen, efter at sangen havde tilbragt over et år "på bænken". Endnu en ny version debuterede på Underhuset i aftes.
"Black Hole" er nu radikalt anderledes og mere intens og hårdtslående end før, og vi er overbeviste om at sangen har fundet noget nær sin endelige form.

Aftenen bød på masser af dans, og også en god gang fællessang hist og her.
Jeg prøvede - med held - at opildne publikum til fællessang på en for mig ny måde: I stedet for at bede dem synge med, benyttede jeg mig af kropssprog, og det var faktisk effektivt.
Måske fordi mere initiativ på den måde blev overladt til publikum.

I vores anden pause talte Paw og jeg med et meget begejstret par, som ville købe vores CD (og rent faktisk gjorde det).
De roste os for nogle fede numre og for modet til at spille dem i stedet for at stopfodre folk med covernumre. Hvis aftenen ikke havde været reddet i forvejen...!

I "Stand By Me", et af aftenens kun seks covernumre (hvoraf to af dem var ekstranumre), inviterede jeg som så ofte før eventuelle gæstesangere, der måtte have lyst til lidt "live-karaoke".
Til min store overraskelse havde jeg knap nok fuldført sætningen, før en pige fra publikum meldte sig. Det var Anja, som sang sangen med os på den famøse premiereaften.
Jeg tog fusen på hende, da jeg kunne huske hendes navn (hvilket egentlig også overraskede mig selv. Jeg tror det var fordi det også var mig, der skrev om den aften).
Hun gjorde det ligeså flot denne gang.
Før i tiden er "Stand By Me"-karaokefesten blevet fulgt op af flere rocknumre, hvilket ofte har resulteret i at folk blev kørt trætte og ikke havde overskud til at bede om de ekstranumre,
som for os altid lige er prikken over i'et. Man lærer jo af sine erfaringer, og i aftes blev "Stand By Me" så efterfulgt af den afdæmpede "Hey Taxidriver", som har haft en mindre pause,
og jeg tror aldrig den sang er blevet bedre modtaget. Og så var folk klar til noget rock igen!

Vi kvitterede med "Take Action", som - inspireret af min samtale med vores fan - indeholdt en sarkastisk proklamering om at vi har overvejet at opgive rockmusikken for at blive popstjerner.
Det er der helt klart flere penge i.
"Closing Time" må nok siges at være det tætteste, vi har været på et regulært hit!
Den går rent ind HVER gang, og vi glæder os til om et års tid at give folk muligheden for at kunne sætte den på derhjemme.
I præsentationsrunden præsenterede jeg, i anledning af lilleprinsens dåb, Claus som "Felix Henrik Valdemar Christian Claus Vilen".
Som første ekstranummer spillede vi et nyt covernummer, som vi indøvede i onsdags: "Waitin' On A Sunny Day" fra Bruce Springsteens seneste mesterværk, "The Rising".
Den blev godt modtaget, og "Twist and Shout" satte et stort fedt punktum for endnu en fed aften på Underhuset!

Don Falch

Sætlisten: