Fingrene væk fra vores koncerter!

Jeg ved ikke, hvem det er der sidder og trækker i trådene, men jeg er sikker på at der må være tale om en sammensværgelse!
Sidst TIES spillede på Vallentin's i Ringsted, gav Nikolaj og Piloterne koncert i byen samme aften.
I lørdags var det så Poul Krebs, der forsøgte at stjæle vores publikum. Han skulle vise sig at have større held med det end Nikolaj.

Snedige som vi (troede vi) var, udskød vi koncertstarten, indtil der var tilpas mange mennesker i den hyggelige lille café.
Vi havde hørt at Krebsen sluttede kl. 23, og der startede vi så med at spille.

En måneds fravær fra koncertfronten, forårsaget af at jeg er blevet far for anden gang, gjorde at der skulle bankes lidt rust af hist og her, men motivationen var i top.

Vi startede blødt med "Hey Taxidriver", som passer perfekt til små caféer som Vallentin's.
Sangen handler om en ældre herre og hans eneste holdepunkt i tilværelsen: Stamværtshuset.
På grund af førnævnte rust gik den første halve time med at koncentrere sig om at få sangene til at lyde optimalt, og det gik lidt ud over udadvendtheden.
Det rådede vi bod på med Them's "Gloria", som vi SKAL spille på Vallentin's, da indehaver Mette Vallentin er vild med nummeret.
Folk sang med og lod sig smitte af energien og nummerets indbyggede plads til spontanitet, som vi drev rovdrift på.
Og så har Claus en dejlig vane med at spille en meget svedig guitarsolo i det nummer.
Desværre lod jeg mig rive med i en sådan grad at jeg kom til at hærge min stemme en anelse, så mine kræfter i resten af første sæt blev brugt på at økonomisere, så stemmen ikke led yderligere overlast.

Efter pausen begyndte folk at sive, og selv om der også stadig kom nye mennesker til, kunne de ikke opveje antallet af desertører.
Her var det så at vores forsinkelses-strategi gav bagslag.
Da Nikolaj og Piloterne tilbage i februar spillede i Ringsted samtidig med os, havde vi ikke trukket den så længe, og den aften viste det sig at Nikolajs opløftede publikum ankom samtidig med at vi for alvor fyrede til den.
Resultatet blev til den fest, som Paw har udødeliggjort andetsteds i denne dagbog (1/2-'02).
Lørdagens første sæt sluttede på samme tidspunkt som koncerten i februar sluttede. Der var sådan set ikke noget i vejen med vores timing.
Poul Krebs' opløftede publikum ankom, mens vi pløjede os igennem første sæt. Så skete det, som vi altså ikke havde forudset: De blev trætte!
Og nu stod vi så tilbage med de hardcore natteravne.
De fik så alt hvad den kunne trække, og Mikkel, som i februar var gæstesanger i "Stand By Me", var også denne aften på pletten. Tak for det!
Men stemningen kunne ikke løftes til de højder, TIES før har opnået på Vallentin's. To ekstranumre blev det til. Publikum var mætte og vi havde fået banket rusten af os.