FAVN til Tørring

At spille på byens torv i et telt proppet med glade mennesker lyder som en meget god tjans for et rockband. Jeg er endda sikker på, at mange bands har haft nogle rigtig gode aftener i telte på torve. Imidlertid var FAVNs koncert på torvet i Tørring d. 12/8 for det meste en dødssyg oplevelse.

Betingelserne var ellers gode. Vi havde en stor scene at boltre os på. Et stort publikum med fadøl i hænderne ventede os. Vi havde endda fået lov til at krydre sætlisten med egne numre, selv om der egentlig var tale om et festjob. Som en slags helgardering havde jeg lavet en sætliste, hvor vi hele tiden vekslede mellem egne og kendte numre.

Da vi var færdige med at stille op og havde fået styr på lys og lyd, hvilket var en større opgave end normalt pga. teltets størrelse, gik vi en tur i Tørring. Da vi passerede “Klip & Tørring” insisterede vores trofaste livebassist, Simon, på at vi tog et foto, som vi straks kunne smide på nettet. Tak til livebassisten for at huske os på at “microblogge”. Fotoet blev taget og omgående uploadet til Facebook. Efter den korte gåtur fik vi os en pizza, og så var det faktisk spilletid.

I første sæt (ud af fire!) blev vi ikke ligefrem modtaget med begejstring. Heller ikke fjendtlighed. Næ, der var snarere tale om ligegyldighed. Vi startede med tre countrynumre, fordi det til den slags arrangementer som regel er en dårlig ide at starte med at blæse folks hjerner ud. Det var første gang, at “Lusen” var åbningsnummer. Ikke alle var helt ligeglade. Der var faktisk enkelte, der dansede, og i løbet af især de to første sæt fik vi en del bizarre ønsker på numre, som vi enten ikke kunne eller ville spille. Det begyndte at ligne en lang aften…

En kvinde ved navn Sanne havde investeret i en FAVN T-shirt, allerede før vi overhovedet var begyndt at spille. Hun var virkelig PÅ og rockede med. Desværre havde hun også en ubændig lyst til at fortælle os spændende historier eller ønske alverdens mærkværdige sange, mens vi forsøgte at give koncert. Da første sæt var slut, var hun straks henne ved mig for at indvie mig i sin fysiske tilstand. Hun havde været med i en motorcykelulykke, og var kommet til skade med skulderen, som hun nu insisterede på, at jeg skulle føle på. Den føltes fuldstændig som en skulder, men da hun jamrede lidt, kunne jeg forstå, at den åbenbart var meget øm.

I andet sæt ventede et par udfordringer af den sjove slags. På sætlisten havde jeg ud for “Min hånd holder fast i din” skrevet: “Den kan Simon da godt spille, ikke?” Vi havde nemlig ikke spillet den sang med Simon, siden vi indspillede den i 2009. Vi kastede os ud i det, og bort set fra et lidt for højt tempo, gik den som smurt. Den anden udfordring var Sanne, som med den største selvfølgelighed pludselig kom op på scenen og insisterede på, at vi nu skulle synge duet på “When the Saints…” Okay, så… Jeg bad hende synge lidt af den for mig, for at tjekke om hun havde en tone i livet, og i så fald finde en passende toneart. Hun kunne godt synge nogenlunde rent, men tonearten var for dyb, så den flyttede vi. Heldigvis kunne hun godt finde ud af at flytte med. Det blev faktisk til et festligt lille indslag. Sangen swingede fint, og ingen bed synderligt mærke i, at Sanne åbenbart kun kunne første vers. Jeg prøvede flere gange, at gå i gang med andet vers, men da Sanne havde taget mikrofonen i besiddelse og bestemte, hvem af os, der sang hvornår, blev andet vers ret hurtigt til første igen (og igen). I øvrigt stod jeg sangen igennem tæt op ad Sanne. Hun stod nemlig på mit ledning… Aftenens største udfordring var, at få Sanne ned fra scenen igen. Hun havde skam masser af forslag til, hvad vi nu skulle spille. Til sidst gik vi bare i gang med næste nummer, og Sanne indså at hendes 15 minutes of fame var forbi for denne gang.

I en forgæves søgen efter respons fra publikum, blev flere og flere af vores sange skiftet ud med covernumre. Men lige meget hjalp det, selv om der da glimtvis skete noget. En gruppe piger, der havde medbragt en lolitadukke, som vi flere gange fik besøg af på scenen, ønskede “Proud Mary”, som vi vist aldrig før har spillet. Det kunne man dog ikke høre på den, med mindre man lyttede til teksten. Nu var det nemlig mig, der kun kunne huske første vers, som derfor blev gentaget nogle gange. Sidst i andet sæt kom en ikke helt appelsinfri Kim Larsen-fan hen og spurgte, om vi ikke kunne spille noget Kim Larsen…?! (Prøv at kigge på nedenstående sætliste. Den har været HELT gal med hans korttidshukommelse.) Han fik noget (mere) Larsen. Så var han glad.

Når vi en sjælden gang møder et publikum som det i teltet i Tørring, er en tilbagevendende opmuntrende bemærkning, at det trods alt er sjældent, vi får øvet os i tre timer – og endda bliver betalt for det. Vi havde ikke givet en lang koncert med Simon siden releasefesten i marts, og det var faktisk halvandet år siden vi sidst havde spillet rockversionerne af “Vent!” og “Genstart”. De var gået overraskende godt, selv om de ikke havde været uden “bøffer” (af den slags kun bandet opdager).

Halvvejs i sidste sæt tror jeg, vi fik telepateret til hinanden, at dette var et håbløst publikum, og at vi nu bare ville give koncert for os selv. Sådan føltes det. Og det gav pote. Især de tre sidste numre blev leveret med stor intensitet (og trods!). Resultatet var, at flere forlod den fjerne bar, og kom hen for opleve intensiteten på tættere hold. Et lille plaster på såret. Havde det mon gjort en forskel, hvis vi havde haft den attitude fra starten af? Muligvis. Tror det dog ikke.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Lusen
2. Når lyset bryder frem (Sebastian)
3. Under en stjerne
4. Mød mig i mørket (Malurt)
5. Genstart
6. Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
7. Vent!
8. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
9. Alverden så på

Pause

10. Tordenskrald og frydeskrig
11. Står på en alpetop (Seals/Shu-bi-dua)
12. Min hånd holder fast i din
13. Refrainet er frit (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
14. When the Saints go Marching in (Trad.) – på opfordring af og med Sanne
15. Et sted derude (Steffen Brandt)
16. Sikkerhed om bord
17. Blaffersangen (Kim Larsen)
18. Født i en metro

Pause

19. Den sidste bus er gået
20. Proud Mary (John Fogerty) – på opfordring
21. Natten falder på
22. Du er ikke alene (Sebastian)
23. I Saw Her Standing There (Lennon/McCartney)
24. Burhøns (Peter A.G. Nielsen)
25. This is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
26. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
27. Lån en lille løgn

Pause

28. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
29. C’mon Everybody (Eddie Cochran)
30. Nanna/Nam nam (hhv. K. Larsen/Gasolin’ og Shu-bi-dua)
31. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
32. Stand by Me (Ben E. King)
33. Nogen at snakke med
34. Midt om natten (Kim Larsen)
35. Har vi hul igennem her

Comments are Disabled