Optur!

Så blev det alvor igen! Det var blevet d. 13/7 2007 og FAVN skulle tilbage på landevejen efter næsten et halvt års koncertpause. De sidste to måneder havde været hektiske, da vi havde store problemer med at finde en bassist, der kunne overtage posten efter Simon. Tommy Andersen og Kenneth Kongstad fra Captain Clutch & Crew var bakket ud af et samarbejde, der ellers lige var begyndt at tage form, og nu stod vi så dér med en række koncerter foran os, som vi altså skulle bruge en bassist til. (Egentlig også en guitarist, da vi havde en drøm om at blive kvartet igen, men som tiden nærmede sig, opgav vi den tanke.) Lykkeligvis var Simon frisk på at springe tilbage på vognen, men dermed var trængslerne ikke slut, for han skulle på ferie til Sicilien i den weekend, hvor vi skulle spille de to første koncerter. Her viste det sig så, at øvningen med Tommy og Kenneth ikke havde været helt spild af tid, for det havde givet Kenneth et vist kendskab til en del af vores materiale, og han var frisk på at spille bas ved de to første koncerter. Der ville altså heldigvis ikke blive tale om aflysninger. Nu skulle vi bare indøve en række nye FAVN-numre og covernumre med to bassister, så kunne vi tage på landevejen igen…

Vi følte os klar, da vi vendte snuden mod Cafe Bageriet i Ebeltoft. Det var såmænd også der, vi næsten nøjagtig to år tidligere spillede den første koncert med Simon på bas, så det var helt symbolsk atter at skulle præsentere en ny bassist dér, selv om Kenneth kun var med for en kort bemærkning. Vi havde forberedt Kenneth på, at det næppe blev nogen sindsoprivende oplevelse. Hvis publikum klapper mellem numrene, er det store sager på Cafe Bageriet! Vi betragtede koncerten som en god anledning til at få finpudset sættet en ekstra gang, inden det næste aften for første gang skulle gå løs på The Irish Pub i Vejle. Paw havde booket os en hel første sal på et lokalt Bed and Breakfast, hvor det dog kun var sengen, der blev aktuel. Der var fine forhold, endda et TV at sumpe til næste formiddag, og det var pengene værd, da alternativet var at sove sammen med al grejet i Paws bil.

Vi havde et nyt sæt at præsentere, og det var vi spændte på. Nogle ting gik igen fra sidste års sætlister; pladserne sidst i hvert sæt blev besat af de samme numre og især andet sæt lignede sig selv meget med “Nedtur” som åbningsnummer og sluttende med Gasolin’s “Langebro”, samt vore egne “Tag mig op” og “Har vi hul igennem her”, uden pause i mellem og nu med en ny, endnu mere eksplosiv slutning. Men der var også meget nyt. For det første havde vi nu valgt udelukkende at synge på dansk, og covernumrene var nu ikke længere næsten kun Larsen/Gasolin’-numre, men også numre af TV-2, Sebastian og Gnags havde fundet vej ind i det nye sæt. Alle i FAVNs egne versioner, der især i TV-2 og Sebastians tilfælde lå et godt stykke fra originalversionerne. Især fordi de havde fået et gevaldigt spark i røven! Sidst, men ikke mindst, var nogle af de “gamle travere” fra debutalbummet sat på bænken for en tid, mens et par nye numre, “Vent!” og “Genstart”, var kommet til.

Nedtourens tema taget i betragtning kunne man vel næppe finde et bedre åbningsnummer end “Lån en lille løgn”. Altid et livehit med dens fængende omkvæd og medrivende energi. Lydstyrken var dog en tand for meget for Bageriets booker, der hørte os for første gang denne aften. Hun ville fortælle os, at vi var gode, men spillede for højt. Det måtte hun desværre (for hende) vente med at fortælle os til efter tredje nummer, vores livepremiere af TV-2s “Kærligheden overvinder alt” (som ikke kun blev valgt pga. dens kvalitet, men bestemt også for linjerne: “Og svinehunden kræver sin ret – den glammer, stikker halen mellem benene”). Der var nemlig ikke pause mellem de tre første numre. Et gammelt Springsteen-trick, som vi for længst har taget til os. Jeg tænkte ved mig selv, at det da var godt at vi i forvejen havde besluttet at holde lidt igen til at starte med. Havde vi lagt ud med at spille for fuld styrke, var hun måske gået i chok.

(Man kan jo så i øvrigt tænke lidt over, hvor klogt det egentlig er, at placere et rockband LIGE ved siden af baren…)

Jeg brillerede herefter med at fortælle, at det var vores tredje koncert på Cafe BagerGÅRDEN (som ligger i Korsør…), og fortsatte faktisk hele aftenen med at kalde Bageriet for Bagergården, mens Paw sad med himmelvendte øjne bag sine trommer… Vi klarede os fint igennem endnu en livepremiere, “Vent!”, som helt klart har en fremtid som FAVN-single og på FAVNs næste album. En født FAVN-klassiker, som utvivlsomt vil være at finde på sætlisten i meget lang tid fremover. Folk klappede! Næsten uhørt på Cafe Bageriet! Næste nummer var “Lige her”, som vi har spillet et utal af gange, men i denne omgang har den fået en prolog i form af Kim Larsens “Det er en kold tid”, sunget over “Lige her”’s akkorder, hvilket passer fint sammen. Da vi nåede til omkvædets klimaks, hvor der normalt synges “her på Østre Gaaaaasværk”, holdt vi en kunstpause, hvorefter jeg i stedet sang: “Når nu du er lige her”, og “Lige her” blev herfra spillet på sædvanlig vis. Hvorfor denne indledning? På forunderlig vis passer teksterne rigtig godt sammen, og det gør akkorderne som nævnt også, så det var en god, alternativ måde at præsentere “Lige her” på. Sjovt at se, hvad der sker, når to sange spejler sig i hinanden. Sidste nyhed i sættet var en ny elektrisk, mere tung version af “Taxa i tomgang”, som viste sig at være meget populær!

Andet sæt startede med hele tourens nøglesang, “Nedtur”, med en ny indledning i form af et par eksplosive akkorder, ledsaget af en kort præsentation. Ikke nogen politisk brandtale. Bare en sarkastisk bemærkning om, at det jo er rart at man omsider kan lufte sin indre svinehund i fred. Af en eller anden grund røg stakkels Kenneth helt af sporet og kunne ikke finde rundt i sangen, som ellers havde kørt fint i øvelokalet, men på trods af den lidt kaotiske version, var folk PÅ nu! Sangen gik direkte videre i Kim Larsens nye sang, “Fremmed”, fra “Gammel Hankat”, og blev indledt med Larsens egne ord om sangen: “Der, hvor man føler sig hjemme – det er dér man hører til”. Igen en varm modtagelse. Det var tydeligt, at folk opfattede pointerne og alvoren, men fordi det blev leveret igennem musik og ikke taler, gik det rent ind. Kronen på værket og prikken over i’et i den “politiske” afdeling af sættet var Gnags’ “Burhøns”, som jo i sin tid handlede om netop burhøns, men som i dag lige så godt kunne handle om mennesker. Og så behøver jeg ikke nævne Sandholm-lejren, vel? Det gjorde jeg heller ikke. Pointen var tydelig nok. Veteranen “Alverden så på”, som vist er blevet spillet ved alle FAVN-koncerter, blev som noget nyt spillet i den lidt kortere “videoversion” og gik direkte over i TV-2s smukke “Fald min engel”, som vi havde bearbejdet kraftigt. Stemningsfulde vers tilsat et omkvæd som en atomeksplosion. Og ja, også den sad lige, hvor den skulle. Efter andet sæt var ingen af os i tvivl om, at denne Nedtour godt kunne gå hen og blive en optur!

Tredje sæt startede med endnu en premiere, “Genstart”. Et vanskeligt nummer at spille live, men vi havde fundet frem til en god, slagkraftig version, og folk åd den råt. “Hvis du får brug for mig” virkede som altid, og så var det tid til vores finalerunde: Larsens “Midt om natten” (fællessang!), som gik direkte over i en TUNG, TUNG og slæbende version af TV-2s “Et sted derude”, som gik over i en rockversion af Sebastians “Når lyset bryder frem”, som gik over i vores egen, traditionelle punktum, “Vi lukker nu”, med præsentationsrunde og en lidt kortere form end hidtil.

Der var fest nu, og vi fik under ingen omstændigheder lov til at stoppe! Det havde vi heller ikke lyst til, og vi kastede os straks ud i aftenens sidste livepremiere; vores version af Sebastians “Du er ikke alene”. En sang om trods og håb. Kan man indlede ekstranumrene bedre end med ordene: “Når du ta’r af sted, vend dig ikke om”? Folk kastede sig rundt, og da vi fortsatte med Gasolin’s “Det bedste til mig og mine venner” var det med fare for liv og helbred med alle de stive og glade mennesker, der kastede sig rundt og sang med for fuld hals. Kenneths støttepædagog, nodestativet, var temmelig udsat og det samme var min monitor, men so what? Jeg forsøgte at sige “tak for i aften”, men det ville de ikke høre tale om! Vi havde bare spillet samtlige numre, vi havde øvet med Kenneth. Han fik sig nu en overraskelse, da jeg kastede bandet ud i vores gamle undersættelse af 50’er-nummeret “Farmer John”: “FarMOR John”. Den er meget enkel, og da akkordgangen i Neil Youngs version, som er forlæg for vores, nærmest er identisk med gode, gamle “Wild Thing”, fik de lige den med i købet, som i de gode gamle TIES-dage. Så måtte vi også definitivt sige tak for en forrygende aften. Og lydstyrken? Var for længst mangedoblet i forhold til i første sæt.

Men det var der sjovt nok ingen, der havde noget imod.

Don Falch

Sætlisten:

1.   Lån en lille løgn
2.   Mød mig i mørket (Malurt)
3.   Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
4.   Vent!
5.   Det er en kold tid (K. Larsen/Larsen-Hartmann-Petersen) – Lige her
6.   Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
7.   Taxa i tomgang
8.   Født i en metro

Pause

9.   Nedtur
10. Fremmed (Kim Larsen)
11. Burhøns (Peter A.G. Nielsen)
12. Alverden så på
13. Fald min engel (Steffen Brandt)
14. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
15. Tag mig op
16. Har vi hul igennem her

Pause

17. Genstart
18. Hvis du får brug for mig
19. Midt om natten (Kim Larsen)
20. Et sted derude (Steffen Brandt)
21. Når lyset bryder frem (Sebastian)
22. Vi lukker nu

Ekstra:
23. Du er ikke alene (Sebastian)
24. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)

Ekstra ekstra:
25. Farmor John (Harris/Terry)/Wild Thing (Chip Taylor)

Comments are Disabled