Til eksamen i Jylland

Tilbage i februar, kort efter vi havde sendt ”Lige her” ud som den første single i vores demoprojekt, modtog vi en e-mail fra Power Group Music, personificeret i booker/manager Peder Maarbjerg. Han var én af de 100, der havde modtaget singlen, og han var ganske begejstret. Det tog vi som et skulderklap og et godt tegn for projektet. Så gik et par måneder, og da den tredje single var sendt af sted, sendte jeg en e-mail til Peder Maarbjerg for lige at høre, om han også kunne lide de næste singler. Kort efter ringede han, og vi havde en lang og interessant samtale. Han var interesseret i os, men der var lige en enkelt detalje der skulle på plads, før han var helt sikker på om han ville samarbejde med os: Han ville opleve os live. Respekt for det. Muligheden opstod, da Maarbjerg pludselig ringede til mig i april og spurgte, om vi kunne spille på dette års Sommersted Festival. DET kunne vi (selv om det rent privat betød at jeg ville gå glip af stort set hele min fars 60-års fødselsdagsfest. Han kunne heldigvis godt se at dette kunne blive et ganske vigtigt job for FAVN). Siden har det job spøgt i vores bevidsthed, og i de seneste uger har vi forberedt os grundigt på koncerten. To dage før Sommersted Festivalen ringede Maarbjerg pludselig og tilbød os et job i Herning aftenen før. Det ville give os mulighed for at varme op før den store dag, så vi slog til, selv om det ville betyde en meget travl fredag.

På trods af kraftig regn, kødannelse og tæt trafik undervejs, var det kun lidt forsinket vi ankom til Cafe Garibaldi i Herning. Vi skulle spille på Torvet. Der stod en overdækket scene og så var der ellers stole og borde, hvor cafeens gæster sad og hyggede sig. Det lignede et oplagt sted for et hyggejazz-orkester. Det lignede ikke et oplagt koncertsted for FAVN. Rockmusik og tunge tekster er ikke velegnet som baggrundsmusik. Det skulle nu vise sig ikke at være så tosset endda. Vi tog bestik af situationen og omrokerede lidt i sætlisten, så første sæt blev knap så hårdtslående som vi havde planlagt. De fleste sad og hyggesludrede, mens vi lagde ud med ”Taxa i tomgang” i den nye version, der udgør vores seneste demo. Folk havde, belært af erfaring (?), placeret sig langt væk fra scenen, men der var egentlig god respons, selv om kun få lyttede opmærksomt. Vi havde frygtet helt at blive ignoreret, så vi var positivt overraskede. Efter de mange timers kørsel havde vi måttet skynde os at stille op, og derefter havde vi kastet os ud i første sæt. Da det nu var klaret, kunne vi omsider holde en velfortjent pause og få et meget tiltrængt måltid. Da vi skulle i gang med andet sæt, havde nogle frygtløse mennesker faktisk sat sig lige ved scenen. Første nummer, ”Har vi hul igennem her”, starter med et brag som hurtigt fik dem til at fortryde den beslutning. Vi havde besluttet os til at forsøge at give den hele armen nu, og se om det gav resultater. Det gjorde det. Mange søgte indenfor i cafeen. Vi fik dog i løbet af sættet rettet op på situationen ved at spille mindre voldsomme numre. Faktisk sluttede sættet med en ganske populær version af ”Farmor John”, som med sit store element af jam lidt fik den funktion, som jazzmusik kan have ved den slags arrangementer: Hyggelig baggrundsmusik, som man kan vippe med foden til, mens man drikker en øl og snakker med vennerne. Efter endnu en pause tog vi chancen igen, og spillede et temmelig hårdtslående tredje og sidste sæt. Denne gang virkede det! Folk klappede og vi begyndte at spille mere sprudlende og løssluppent. Det begyndte at blive sjovt! Sørens søster, hvis lejlighed vi kunne overnatte i, da hun og hendes kæreste tilfældigvis var i Herning, kom forbi med nogle venner, da vi spillede næstsidste nummer. Det løftede stemningen yderligere, og ikke nok med det: En af cafeens gæster havde for alvor overgivet sig og førte an i råbet på ekstranumre, hvilket var det sidste vi havde forventet skulle ske. Efter ”Det bedste til mig og min ven”, som jeg sang, mens jeg pegede hen på vores nye fan, råbte han på et U2-nummer, og vi sluttede en hektisk dag og en lidt mærkelig aften med den første elektriske version, vi har spillet af ”One”.

Da vi havde pakket sammen, kørte vi til Jelling, hvor vi skulle overnatte. Sørens søster, Rikke, har en kæreste med en pladesamling, der ligner min til forveksling, plus en del som vi var interesserede i at høre. Så en del af natten gik med at lytte til musik. Blandt andet fik vi hørt lidt Bifrost, som Peder Maarbjerg blandt flere har sammenlignet os med. Selv kunne vi ikke umiddelbart høre de store fællestræk… Lørdag formiddag blev vi vækket af en trafikmelding, som uden varsel gjaldede ud af højttalerne! Når vi nu var vågne, kunne vi ligeså godt lytte til mere musik. Adrenalinen var begyndt at rulle i blodet, da det jo var om få timer vi skulle til Sommersted, så søvn kunne der ikke blive mere af.

Da vi ankom til Sommersted, kunne vi ikke umiddelbart finde festivalpladsen. Nu blev det hurtigt klart for os, at det her kunne blive en hyggelig og rar oplevelse, da en mand der lige var kørt forbi os i bil, standsede og bakkede hen til os: ”I ligner nogen, der skal til festival?” Det var vi jo, og han forklarede os vejen. Hvis han var en typisk Sommerstedborger ventede der os et flinkt publikum… Arrangørerne og medhjælperne på festivalen var i hvert fald også flinke og hjælpsomme. Der var tjek på tingene. Festivalens arrangør, Jannik, meddelte stolt at alt kørte efter tidsplanen, og fra backstage-området kunne vi se at folk gik rundt og hyggede sig på pladsen. Vi stillede op og holdt et vågent øje med de nærgående hvepse, der omsværmede os. At blive stukket på læben eller på fingrene kunne sagtens medføre en aflyst koncert. Vi undgik faren, og da det blev tid til at gå på, følte vi os klar til at levere varen. Inden da havde vi for første gang mødt Peder Maarbjerg i egen person, og han glædede sig til at høre os spille live. ”Enhver kan jo få andre til at spille på en demo”, sagde han med et lunt glimt i øjet.

For første gang lagde vi ikke ud med ”Taxa i tomgang”, men med ”Lige her”, som også var den første demosingle. Det er et nummer, vi spiller med stor sikkerhed, og det svinger fedt og er ligetil. Folk tog godt imod den, og så fik de et ”one-two punch” med ”Har vi hul igennem her” og ”Hvis du får brug for mig”, spillet ud i ét. Det var naturligvis på sin plads at tjekke om der nu VAR hul igennem, og folk blev bedt om at klappe med, hvilket de beredvilligt gjorde. Især en ældre herre med langt hår og skæg var virkelig oppe at køre under hele koncerten. Han stod oppe på en bænk og hoppede med en bajer i hånden. Efter den energi-udladning var et pusterum på sin plads, og jeg fortalte publikum om vores demoprojekt, inden vi spillede vores seneste demo, ”Taxa i tomgang”. ”Afkrog af verden” blev efterfølgende leveret i en dramatisk version, som fik pisket stemningen i vejret og da den blev fulgt op med Gasolin’/Larsens ”Nanna” var folk ikke sene til at klappe og synge med. ”På vej” fik taget pusten fra folk, og koncentrationen begyndte måske at svigte lidt, men ”Hvor blev det hele af” fik rettet op på det.

Vi leverede en pragtudgave af denne vores mest svulstige ballade, og den gjorde virkelig indtryk. Og så skete det igen… Jeg ville præsentere Malurts ”Når natten falder på” og fortalte at vi nu ville spille en sang af et de gode, gamle danske rockbands. Straks var der en frisk fyr, som i øvrigt i den grad var PÅ under HELE koncerten, der råbte ”Bifrost”! Hvad er det med os og det band?… Nå, folk rockede med og det var helt naturligt at følge det nummer op med ”Tag mig op”, som blev præsenteret som en hyldest til rockmusikkens uforlignelige evne til at give en et kærligt spark bagi, når man trænger til det. Den gled over i Benny Andersens ”Svantes svanesang”, som i vores tunge rockudgave blev et højdepunkt af de store. Vi sluttede vores afmålte 75 minutters sæt med ”Lån en lille løgn”, som fik hvad den kunne trække i energi, fællessang og en heftig bassolo fra Søren. Førnævnte friske fyr og ”Bifrost”-råber, var virkelig blevet revet med nu, og stod nede foran mig og skrålede så højt. at han overdøvede det øvrige publikum. ”Langebro” var et yderst velkomment ekstranummer, og da vi forlod scenen, var det med fornemmelsen af at vi havde ydet vort optimale.

Jeg blev helt i tvivl om arrangøren kunne lide det, for han kiggede så mærkeligt på os bagefter. Det viste sig imidlertid, at han bare var lamslået. ”Hvordan kan tre mand fylde så meget?”, spurgte han. Peder Maarbjerg var vi jo spændte på at høre fra, og han var heldigvis også yderst tilfreds. ”POWER”, sagde han til mig. Det havde været fuldstændig som han havde forestillet sig, og arrangørerne var ”lykkelige”. Vi aftalte at holde kontakten, og inden vi tog af sted, fik vi også lige hilst på trommeslageren Kasper Foss, som Paw til tider har snakket trommesnak med. og som nu fik stukket en cd i hånden. Han var der for at spille med aftenens hovednavn, Ivan Pedersen.

En tur, vi kun kan være yderst tilfredse med. Og endnu et stædigt skridt fremad.

Don Falch

Sætlisterne:

Herning:

1.   Taxa i tomgang
2.   Lige her
3.   Når natten falder på (Malurt)
4.   Afkrog af verden
5.   Langebro (Trad./Gasolin’)
6.   På min væg (Tom Waits/Kathleen Brennan)
7.   Nanna (Kim Larsen/Gasolin’)

Pause

8.   Har vi hul igennem her
9.   Hvis du får brug for mig
10  Kite (U2)
11. Du er kun det, du får gjort (M. Falch/P. Repete/P. A.G. Nielsen).
12. På en gren i vort kvarter (K. Larsen/M. Mogensen)
13. Hvor blev det hele af
14. Farmor John (Harris/Terry)

Pause

15. På vej
16. Mød mig i mørket (Malurt)
17. All Along The Watchtower (Bob Dylan)
18. Tag mig op
19. Svantes svanesang (Benny Andersen)
20. Lån en lille løgn

Ekstra:
21. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’)
22. One (U2)

Sommersted:

1.  Lige her
2.  Har vi hul igennem her
3.  Hvis du får brug for mig
4.  Taxa i tomgang
5.  Afkrog af verden
6.  Nanna (Kim Larsen/Gasolin’)
7.  På vej
8.  Hvor blev det hele af
9.  Når natten falder på (Malurt)
10 Tag mig op
11. Svantes svanesang (Benny Andersen)
12. Lån en lille løgn

Ekstra:
13. Langebro (Trad./Gasolin’)