Solokoncert i Råhuset

Efter lørdagens optræden i Nysted skulle FAVN give endnu en duokoncert søndag d. 21/6, hvor vi for første gang skulle spille til et ”Copenhagen Listening Room Sunday Open Stage”-arrangement i Råhuset, København.

Vi havde ladet al udstyret ligge i Paws bil, for det var smartest.
Indtil Paws søn Pelle brækkede håndledet, altså.
Lige pludselig blev det nemlig meget tvivlsomt, om Paw overhovedet ville komme af sted om aftenen. Planen blev nu, at jeg tog ind til Råhuset og satsede på at måtte låne en guitar, hvis jeg endte med at skulle spille alene. Da klokken nærmede sig 20, stod det klart, at det ville blive en solokoncert i aften.

Jacob Svendsen, som jeg havde lavet aftalen med, stod bag mixerpulten. Vi havde mødtes en enkelt gang før, da vi begge var med til at hylde Kim Larsens ”Værsgo”-album i Christianshavns Beboerhus i 2013. Den aften havde Jacob spillede en fremragende udgave af ”Jacob den Glade” og senere på aftenen præsteret at få folk til at tie helt stille og lytte ved at spille en meget stille sang, der ligesom bare forlangte det. Der er langt imellem folk, der kan det. At han ikke bare havde haft en heldig aften, beviste han også denne aften i Råhuset, da han var sidste artist før mig. Han begejstrede publikum med et meget smukt nummer, som han leverede på klaver. Tak for det, Jacob. Du forstår da at presse én.

Jeg fik lov at låne Jacobs Martin-guitar og han lod det i øvrigt være op til mig, om jeg ville aflyse, når nu halvdelen af bandet manglede. Det mente jeg ikke var nødvendigt. Jeg skulle jo i virkeligheden spille guitar og synge, som jeg plejer. Jeg manglede dog mine mundharper, men det var jo bare at springe solostykkerne over. Den planlagte sætliste blev også justeret, så jeg fokuserede på sange, hvor mundharpen ikke skulle bruges så meget.

Der var, så vidt jeg husker, én udover mig, der sang på dansk denne aften. Jeg kunne også høre, at der blev talt en del engelsk blandt publikum, så jeg blev helt bekymret for, om folk overhovedet ville forstå mit sæt. Jeg skulle spille kl. 22, men desværre trak programmet ud og det begyndte at tynde ud i publikum, for det var jo søndag. Der var dog stadig et lille publikum tilbage, da jeg omsider kom på scenen og lagde ud med ”Under en stjerne”. Da dette var en solhvervsfest, var det meningen, at sangene på en eller anden måde skulle handle om lyset, så den sang var i hvert fald passende. ”Hvis det gør ondt” blev præsenteret som en sang om, hvordan man som menneske kan være et lys for andre. Herefter fulgte et par sange, som ikke kan siges at have meget med emnet ”lys” at gøre. Publikum virkede trætte, hvilket gjorde, at jeg undervejs sprang den stemningsfulde, men vers-tunge ”Farvel til verden” over. Efterhånden fik sangene og jeg dog ædt os ind på dem, og da jeg havde bevæget mig fra en sang om mødet med livet (”Min hånd holder fast i din”) til en sang om mødet med døden (”De skrammer som man får”) syntes jeg, at jeg havde fået så godt fat i dem, at jeg ville slutte med en sang, som jeg i flere år har spillet for mig selv derhjemme; ”En yndig og frydefuld sommertid”. Hør den her: En yndig og frydefuld sommertid

Den gik rent ind og undervejs dukkede flere mennesker op, så da den var færdig, besluttede jeg at ride lidt længere på bølgen og sluttede alligevel af med ”Født i en metro”, som jeg ellers havde tænkt at droppe. Den virker altid og svigtede heller ikke denne gang.

Efter koncerten kom Jacob hen til mig med ordene: ”Det var fan’me fedt, det dér!”, og det var rart at høre fra en så dygtig sanger og sangskriver som ham. Han var meget frisk på, at FAVN dukker op på Råhusets scene i løbet af efteråret.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Under en stjerne
2. Hvis det gør ondt
3. Nu har du låst mig ude
4. Hvor blev det hele af
5. Min hånd holder fast i din
6. De skrammer som man får
7. En yndig og frydefuld sommertid (ukendt forfatter/komponist)
8. Født i en metro