Rock i heavyhulens favn

Lørdag d. 6. november skulle vi for første gang prøve kræfter med spillestedet The Rock. The Rock er en videreudvikling af spillestedet Tex, som i mange år har begavet københavnerne med mange gode koncerter. The Rock er et velindrettet spillested med en stor scene placeret i et hjørne, kan man vel nærmest sige. Der er både stort dansegulv foran scenen, områder med barborde, samt flere barer både på gulvet og på første sal. Derfor er der også mange muligheder for at betragte de optrædende fra gulvet, fra siden og fra oven, og det både siddende, stående og dansende. Fedt. Oven i købet er der fabelagtig lyd i rummet. Stor ros til indretterne.

Dog knap så stor ros til det faktum, at det kan være lidt svært som publikum at blive klog på, hvad det er for en stilart, man har hang til på The Rock. Navnet indikerer, at der er rock at opleve, men der er faktisk kun heavy metal på programmet… Nå ja, og så lige nogle gæve rockjyder, som kalder sig Nørmølle og synger på dansk… Men lad nu det ligge. The Rock er et fedt spillested, og dem kan vi ikke få for mange af! Og så ligger det endda ekstremt centralt med Strøget som nabo. Vel nok i virkeligheden det mest centralt beliggende større spillested i landet. Potentiale til noget stort. Håber hermed at have anbefalet stedet for de glade koncertgængere iblandt læserne af dette. Tjek det ud.

Vi skulle varme op for Nørmølle, og det er der god mening i. Dels synger både de og vi på dansk, og dels dyrker både de og vi den gode historie som central i rockmusikken. Mens Nørmølle havde det sindrige jyske sindelag og den underspillede jyske ironi – som vi er mange der holder meget af – i førersædet, havde vi valgt at satse på 45 relativt hårdtslående opvarmningsminutter. Så det blev vist til sammen en fint alsidig forestilling for publikum.

Vi har efterfølgende haft mulighed for at høre mixerpultoptagelser af vores optræden, og de tyder på, at vi havde masser af adrenalin pumpende i årerne… Godt med knald på – knap så meget plads til eftertænksomheden og roen. Men punk er også godt. Og bare intensiteten og nerven brænder igennem sammen med teksterne, så er alt jo godt.

Vi var så heldige at have hjemmepublikum i form af Dons feststemte kusiner (hvoraf den ene var fødselar) og flere aktivt lyttende trofaste fans ved barbordene. Tak fordi I kiggede forbi! Da andet nummer, ”Hul igennem”, satte i, var kusinerne flyvende, og der blev skrålet igennem, knipset på kommando, danset osv. Fedt. Kusinernes yndlings-FAVN-sang, ”Lige her”, faldt mildt sagt i god og velgødet jord. Efter mixerpultoptagelserne at dømme blev vores opvarmningssæts sidste nummer, ”Lån en lille løgn”, FAVNs hidtil største hyldest til UPtemporocksangen… Forstå mig ret: Det er sgu fedt på sin egen kamikazemåde. Er faktisk lidt vild med det.

Henimod slutningen af nummeret – I ved dér, hvor man bare smider alle tøjler og fyrer den af – traf jeg den resolutte beslutning at rejse mig op og spille videre stående for på den måde at presse den sidste blodsdråbe af energi ud af den stakkels lille sang. Keith Moon ville have været stolt af sin discipel – Dave Weckl havde nok fået et hjertestop over graden af utjekkethed. Selv er jeg ikke tvivl om at det er et stunt, jeg vil benytte mig mere af i fremtiden.

En ting, man til gengæld ikke er i tvivl om, når man hører mixerpultoptagelserne er, at Peter Brander var bag pulten. Hold da helt op, der er noget delay og noget guf på den vokal! Faktisk dejligt tenderende det vulgære. Altid dejligt at føle, man spiller på et stadion. Tak for delayet, Peter! Det er svært at få for meget af.:)

Ekstranummeret, Benny Andersens ”Svantes svanesang”, er så småt gået hen og blevet en FAVN-favorit. Vi spiller så løst og så frit svævende imellem lir og larm, som vi formår. Og det er et herligt sted at svæve! Man kunne faktisk godt gå rundt og blive helt fristet til at lægge mixerpultoptagelsen af den sang op hér på siden som en hyldest til Benny. Vi får se…

Koncerten sluttede for vores vedkommende med trofaste tilråb fra to forholdsvis berusede kusiner: ”Har vi hul igeMMeN her! Har vi hul igeMMeN her!” Tak for supporten!;-)

Nørmølle leverede derefter en tændt koncert, som I garanteret kan læse mere om her: www.noermoelle.dk. Vi siger i hvert fald mange tak til Nørmølle for lån af trommesæt og basanlæg og for en hyggelig eftermiddag og aften i samarbejdets og det gode musikerhåndværks ånd.

For mit eget og Dons vedkommende sluttede musikaftenen først ud på de små timer siddende i min bil i en sidegade til Nørrebrogade med Tom Waits i cd-afspilleren. For ikke at fryse ihjel, måtte vi starte bilen og fyre op for airconditionen, for når man først er gået i gang med at dyrke selveste Tom Waits, så kan der godt gå noget tid med det…

Paw Koch

Sætlisten:

1. Tag mig op
2. Har vi hul igennem her
3. Hver sin vej
4. Lige her
5. Hvis du får brug for mig
6. Hvor blev det hele af
7. Lån en lille løgn

Ekstra:
8. Svantes svanesang (B. Andersen)