Timing har aldrig været FAVNs stærke side. Mildt sagt. Koncerten i Baghuset lørdag d. 26/3 var ingen undtagelse, hvad det angår. Fodbold i TV. Endda en skæbnekamp. Og så var det jo påskelørdag, hvor de fleste besøger familien eller tager ud at rejse. Ikke mange tager til koncert med et (endnu) temmelig ukendt rockband. Meeeen…
Noget der for os er lige så vigtigt som selve koncerterne er imidlertid PR for FAVN, og en koncert er altid en god anledning til at få bandet omtalt i aviser og radio. Her havde Paw som altid slidt og slæbt for at få skabt maksimal opmærksomhed omkring koncerten, og selv om fremmødet mildt sagt ikke var imponerende, så kan folk i Ballerup og omegn næppe have undgået at støde på vores navn i de lokale medier. Vi har ikke noget imod at give en koncert for et næsten mennesketomt lokale, hvis det kan bruges som anledning til at få en masse omtale. For eksempel at komme i lokalradioen. I dette tilfælde Radio Ballerup, der selv skønner at de har cirka 50.000 lyttere. Det er ikke nogen dårlig deal. Radio Ballerup er blevet en trofast støtte for FAVN, og det er vi taknemmelige for. Paw og jeg var oppe på radioen ved middagstid denne lørdag, og selv om formålet var at reklamere for aftenens koncert, så blev det til mere end det. Det, at vi tilbage i januar gav et timelangt interview på radioen, plus det at de rent faktisk kom til vores releasefest, gjorde at indslaget blev til et interview, der kom til at følge op på det første interview. Derudover blev både “Født i en metro” og “Har vi hul igennem her” luftet i æteren.
Efter at have båret udstyr ind i Baghuset, tog Paw og jeg fat på endnu et PR-indslag, som vi havde truet med i radioen: Vi spillede “på gaden”, eller rettere: Ved indgangen til Føtex, hvor sagesløse handlende blev forfulgt af Paw, som strøg om sig med vores visitkort, mens jeg stod i baggrunden med min gode gamle 12-strengede guitar og sang diverse numre fra albummet. Spurgt om lov havde vi selvfølgelig ikke, så vi måtte stoppe, da den rare vagt kom forbi. Vi skulle alligevel også ind og købe øl og vand til alle de mennesker, der ikke dukkede op om aftenen…
Rammerne fejlede ingenting. Baghuset er faktisk et virkelig fedt sted med en lang historie. Koncerten skulle finde sted i et stort, rektankulært lokale, med en bar i det ene hjørne og scenen i det modsatte hjørne. Man spiller på tværs af lokalet. På væggene hænger signerede plakater fra de sidste 20-25 år. Niels Hausgaard, Trille, Troels Trier og ikke mindst Povl Dissing og Benny Andersen. De to sidstnævnte hænger lige bag ved det dejlige, sorte flygel, der står i scenens fjerneste ende. Man kunne godt få en rigtig dejlig koncertoplevelse i Baghuset. Vi fortrød næsten at vi ikke havde holdt releasefesten der. Musikvideoen til “Født i en metro” havde dog klart de bedste betingelser for nogle fede optagelser på Klauzdal, så det var godt nok. Men næste releasefest kunne meget let blive i Baghuset.
Der kom faktisk hele seks mennesker og overværede koncerten! Lagt sammen med Paws lillebror Per og hans kæreste, der begge havde været så søde at passe baren for os denne aften, kom vi helt op på otte, hvoraf tre tilhørte den sjældne race, der stadigvæk går ud og “opdager” ny musik. Vi talte med dem efter koncerten, og det var interessant at møde mennesker, der stædigt holdt fast i det, der i deres ungdom var helt almindeligt: At tage ud og få én på opleveren, selv om man ikke kendte de optrædende. Sætlisten var den samme som i Studenternes hus ugen før. Dog med den undtagelse at “Benny Andersen-losset” ikke udeblev denne aften (se forrige indlæg). “Svantes svanesang” var nemlig aftenens ekstranummer, som satte et solidt punktum for den to timers koncert, de fremmødte blev belønnet med. Sidst i første sæt havde jeg dog en mindre krise, da min stemme pludselig stod af. Det har jeg ikke oplevet meget længe, men det hang sammen med at jeg fik stød, hver gang mine læber rørte mikrofonen. Derfor trak jeg mig lidt væk fra mikrofonen, og kom til at presse min stemme for meget. Problemet blev løst i pausen, og min stemme vendte heldigvis hurtigt tilbage. Ellers blev der lagt væk på introduktionerne af sangene, når der nu sad et opmærksomt publikum.
Vi fik stor ros af det lille publikum, og var lettede over at der trods alt VAR et publikum denne aften. Det er også en udfordring at kunne spille i to timer for så lille et publikum, uden at stemningen dør eller det bliver pinligt. Og så medførte aftenen rent faktisk at én af de fremmødte, Danmarks mest trofaste fan Line, efterfølgende har arrangeret en fest i Baghuset i august. Så vi er snart tilbage i Baghuset.
Don Falch
Sætlisten:
1. Taxa i tomgang
2. Tag mig op
3. Har vi hul igennem her
4. Afkrog af verden
5. På vej
6. Hver sin vej
7. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
8. På min væg (T. Waits/K. Brennan)
9. Født i en metro
Pause
10. Lige her
11. Når natten falder på (Malurt)
12. Hvis du får brug for mig
13. Hvor blev det hele af
14. Alverden så på
15. Langebro (Trad./Gasolin’)
16. Lån en lille løgn
Ekstra:
17. Svantes svanesang (B. Andersen)