Tirsdag d. 10/2 fik FAVN taget hul på 2009’s koncertrække. Det foregik i København på Drop Inn, som vi til vores egen overraskelse måtte konstatere, at vi ikke havde besøgt siden 2006. Som tiden dog flyver ( – find selv på flere klichéer om tiden). Paw huskede sidste koncert på Drop Inn som en meget død aften, hvor vi måtte stoppe før tid, pga. manglende publikum, men hans hukommelse må have spillet ham et puds, for et kig i vores kære blog afslører, at det faktisk var en ganske forrygende rockaften dengang i 2006. Det kunne vi med sikkerhed sige, at det ikke ville blive denne gang, da vi var booket som akustisk duo. Der var altså lagt op til intimkoncert.
Drop Inn havde forandret sig siden vores sidste besøg. Det lille spillested var nu delt op i en rygerafdeling, hvor størstedelen af de få besøgende befandt sig, og en ikke-rygerafdeling, hvor koncerten skulle finde sted. Der var heldigvis vinduer mellem de to afdelinger, så man da kunne kigge på hinanden. På ét punkt var alt desværre ved det gamle: Drop Inn kan stadigvæk ikke finde ud af, at bruge deres pressemateriale. Plakaterne får lov at ligge og rådne et eller andet sted, og en bagatel som bandets navn har de ikke lige noteret sig. Så om FAVN kan trække folk til på Drop Inn, har vi stadig til gode at finde ud af, for i Drop Inn’s program hed vi nemlig Savn, og på trods af adskillige opfordringer, kunne de ikke lige besvære sig med at lave det om. PR-værdien i koncerten var dermed lig NUL.
Heldigvis havde en del venner og familie valgt at tage til FAVN-koncert, så en hyggelig aften var så godt som garanteret, men de store landvindinger kunne vi kigge rigtig langt efter.
Sætlisten bød på nye, akustiske versioner af ”På vej” og ”Sort hul” (i en country-udgave). Eneste covernummer var vores helt egen fortolkning af TV-2’s ”Fald min engel”, som vist også var det eneste nummer, der fik bifald inde fra røgkupeen. (Hurra, der var en sang, de kendte!) Der var også mange sjældne gæster på sætlisten. ”Hver sin vej” havde vi ikke spillet i umindelige tider, og aldrig i den version, der spontant opstod denne aften. ”Hvor blev det hele af” blev spillet i en helt unik udgave, da det i første vers gik op for mig, at jeg havde glemt at sætte capo på guitaren, hvilket betød at tonearten var en helt anden, end den skulle være. Det blev en udgave i mange tonearter… Vi slap dog nogenlunde helskindede igennem.
Vi fik også lidt musikalsk hjælp denne aften…
Efter første sæt kom en ung kvinde hen og spurgte mig, om hun måtte spille et enkelt nummer. Normalt ville jeg afslå, men hun virkede ædru og fuld af selvtillid, så hun fik lov. Line, vores booker, bad bartenderen slukke for pausemusikken, da vi havde en gæstesolist. Han kastede et blik på scenen og sagde: ”Nå, hende! Hun har ikke en tone i livet!”…
Der blev også kastet sigende blikke rundt blandt publikum, mens hun kæmpede sig igennem sin sang. Jeg følte det, som om jeg ved en fejl var havnet til en X Factor audition af de slemme.
Sidst på aftenen var besøgstallet steget lidt og stemningen var blevet lidt løssluppen, hvilket havde en positiv afsmitning på sidste sæt. Vi fik lidt mere ”hjælp” af en stangstiv herre, der sad ved et bord lige foran mig og tydeligvis gerne ville bidrage med en gang heftig perkussion. Han hamrede hænderne i den sagesløse bordplade i takt (?) til musikken. Især i ekstranummeret blev han vild i varmen, da den gik over i ren jam på scenen.
Efter koncerten sad jeg sammen med en mand, der var meget begejstret for koncerten, og Lines veninde Maria, der er i besiddelse af et meget stort sælger-gen. Maria gik selvfølgelig straks i gang med at sælge vores albums til vores nye fan. Hun tilbød ham to for en 50’er. ”De plejer at koste 100,-”, sagde hun med stor overbevisning i stemmen, mens jeg prøvede at holde masken. Oppe ved scenen havde en kuffert med cd’er stået hele aftenen med et skilt, hvor der stod: ”BARE TAG! Bestem selv prisen!”…
Som led i Marias reklamekampagne blev jeg spurgt, hvor mange numre vi havde spillet fra de to albums, og det var først, da jeg lod blikket glide ned over tracklisterne, at det gik op for mig, at vi for første gang havde spillet samtlige sange fra begge albums til en koncert. ”Antibussen”, bonustracket på singlen NEDTUR fra 2007, var det eneste FAVN-nummer, der ikke var blevet støvet af denne aften.
Don Falch
Sætlisten:
1. Det hele begynder her
2. Genstart
3. Hvis du får brug for mig
4. Sort hul
5. På vej
6. Taxa i tomgang
7. Tag mig op
8. Vent!
Pause
9. Kom hjem
10. I mit stille sind
11. Mysterium
12. Se os nu
13. Rev mig løs
14. Alverden så på
15. Fald min engel (Steffen Brandt)
16. Lån en lille løgn
Pause
17. Nedtur
18. Født i en metro
19. Lige her
20. Hver sin vej
21. Hvor blev det hele af
22. Afkrog af verden
23. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
24. Har vi hul igennem her
Ekstra:
25. Vi lukker nu