FAVNs første besøg på spillestedet Stenbohus i Ribe startede temmelig kaotisk. Vi havde pakket bilen, kørte derudaf, hyggede og sludrede, lyttede til musik, indtil Paw lige for en sikkerheds skyld spurgte, om vi nu havde taget stortrommepedalen med? Hukommelsen blev gransket. Det var der ingen, der havde. Det obligatoriske sidste blik rundt i øvelokalet inden afgang var der åbenbart ingen, der havde foretaget. At hente pedalen var ikke aktuelt, da vi var kørt så langt, at vi ville komme flere timer for sent. Eneste mulighed var at fortsætte og håbe, at det på en eller anden måde kunne lade sig gøre, at fremskaffe en stortrommepedal, når vi nåede frem. Der blev tænkt, så det knagede. At spille uden var ikke rigtig en mulighed, selv om det i yderste konsekvens måtte være løsningen. Det kunne godt gå hen og blive en lang og tung aften.
Efter lidt problemer med at finde Stenbohus, nåede vi frem og begyndte at læsse af. Forsigtigt spurgte vi, om de mon kunne fremskaffe en stortrommepedal. Der blev svaret overraskende udramatisk fra den imødekommende bartender, at det fandt vi da bare ud af. Der blev nu ringet rundt, og en stortrommepedal blev støvet op. Den tilhørte et metalband, som var flinkere end sådan nogle som oftest ser ud til at være, og befandt sig et andet sted i byen. En fyr, der var tilknyttet Stenbohus, og hvis navn har forladt min hukommelse, hoppede ind ved siden af mig i bilen, og guidede mig ud til en skolelignende bygning, hvor der var en vild fest i gang. Jeg var ikke ligefrem tryg ved at køre ind i gården, der hørte til. Der stod meget stive unge mennesker overalt i halvmørket, og der var glasskår nok til at punktere samtlige dæk adskillige gange. Min guide sprang ud i krigszonen, og vendte snart tilbage med stortrommepedalen. Lettelsen var stor, da vi kom tilbage til Stenbohus, og kunne se frem til en koncert som fuldt funktionelt band.
Stedet var godt besøgt, da vi begyndte at spille, og der blev lyttet og fulgt med i, hvad der foregik på scenen. Allerede efter fjerde sang, ”Afkrog af verden”, kom nogle ivrige piger hen til scenen og spurgte, om vi kunne spille ”Brudevalsen” i anledning af en polterabend. Øøøh, jo… Det kunne vi vel nok. Nu var det ikke en helt almindelig polterabend. De to turtelduer, som forsøgte at danse til den vals, vi forsøgte at spille, var nemlig asedyrkere, og skulle giftes på vikingemanér. Da vi havde kæmpet os igennem valsen, meddelte jeg vikingerne, at den næste sang måske var mere passende, hvorefter vi kastede os ud i Gasolin’s ”Rabalder”, som de så kastede sig rundt til. Resten af aftenen forløb fint, men uden begivenheder, der er værd at skrive hjem om. Så det vil jeg lade være med.
Efter koncerten, da vi var ved at pakke, lå en stiv gut oppe i Paws trailer. Paw spurgte, om han ville flytte sig eller om han skulle med til Sjælland. Han forføjede sig, men da vi skulle til at køre, kom han tilbage og ville alligevel gerne med. Det kom han nu ikke. Der var ikke plads.
Simon kastede lange blikke efter den fastfoodsnask, som er nabo til Stenbohus. Men der var simpelthen for proppet til, at vi kunne mase os igennem køen indenfor en overskuelig tidsramme. Så tre lange timer på landevejen – uden snask – lå nu foran os. Hjem kom vi da.
Don Falch
Sætlisten:
1. Lige her
2. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
3. Tag mig op
4. Afkrog af verden
5. Brudevalsen (Gade)
6. Rabalder (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
7. Gloria (Van Morrison)
8. Hvor blev det hele af
9. Født i en metro
Pause
10. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
11. C’mon Everybody (Eddie Cochran/Jerry Capehart)
12. Rock and Roll (Page/Plant)
13. Mød mig i mørket (Malurt)
14. Alverden så på
15. Glory Days (Bruce Springsteen)
16. One (U2)
17. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
Pause
18. På vej
19. Har vi hul igennem her
20. This Is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
21. Hvis du får brug for mig
22. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
23. Lån en lille løgn