Vi var spændte på FAVNs første koncert i Nykøbing Falster. Det er ikke så tit, vi er på de kanter. Et sted ved navn Kobberkedlen skulle lægge hus og ører til os denne aften. Scenen var, som så ofte, bare et stykke gulv i stedets ene ende. Hvad der var mere usædvanligt var, at vi skulle stå foran indgangen. Ikke ved siden af den. Foran den. Ejeren, Anders, låste simpelthen indgangen og forklarede, at kunderne godt vidste, at de skulle benytte en anden indgang på en anden side af bygningen. Spøjst. Gad vide, hvor mange, der i tidens løb forgæves har stået og hevet i døren, mens de har kunnet se og høre liv og glade dage derinde, men ikke har kunnet begribe, hvordan de kunne komme til at deltage i den.
Stedet var delt op. I vores ende var der en bar og nogle borde og stole. Det lignede sådan set bare et lille værtshus. Gik man forbi baren, opdagede man et større lokale med billardborde og endnu en bar. Vi har mødt den slags opdelinger før, og det er ikke sjældent, at billardbordene har en større tiltrækningskraft end livemusikken.
Anders var meget positiv og havde endda et ønske: Bruce Springsteens ”I’m Goin’ Down”. Jeg havde kæmpet ret hårdt for jobbet på Kobberkedlen. Vi havde talt sammen mange gange, for Anders havde ikke været let at overbevise. Det, der i sidste ende havde givet os jobbet var, at Anders havde bedt om en liste over de covernumre, vi spillede, og listen havde gjort udslaget og åbenbart især ”I’m Goin’ Down”, som vi naturligvis spillede og dedikerede til ham.
Anders havde ellers ikke haft nogen grund til at være urolig. Det var lige et publikum for os, og vi gjorde også, hvad vi kunne for at få dem op på mærkerne. Vi hoppede op på nogle stole for første gang siden de glade TIES-dage. Det var noget, der virkede, og soli og jam var også noget, de tændte på. I pausen før 3. sæt, var der en dame, der bad os om at spille Fleetwood Macs (og senere Santanas) gamle hit ”Black Magic Woman”. Jeg lærte Simon og Paw sangen, som jeg svagt kunne huske fra gymnasiet, hvor jeg faktisk havde sunget den til en skolekoncert engang i tidernes morgen. Vi startede sidste sæt med den, og slap godt fra det. Faktisk så godt, at jeg nærmest blev overfaldet med taknemmelige kram fra den glade dame. En lang og voldsom version af Gasolin’s ellers korte ”Rabalder” fulgte, og efter den Dylans ”All Along the Watchtower”, som Anders virkelig tændte på!
Efter ”Lån en lille løgn” sagde vi tak for i aften, men publikum havde ikke til sinds at slippe os nu. Fire ekstranumre blev det til. De to sidste var Beatlesnumre, som vi tilegnede John Lennon, da det faktisk var 25 års dagen for mordet.
Anders ville tage et billede af bandet, som han så ville hænge op på Kobberkedlens væg, sammen med alle de andre billeder af bands, der havde spillet der i tidens løb. Det var en tradition, og han insisterede på, at vi skulle have vores instrumenter med på billedet. Det ”smukke” billede, samt masser af andre billeder fra aftenen, blev også lagt ud på deres hjemmeside.
Anders stod på fortovet og vinkede farvel, da vi kørte derfra. Han var vist blevet overbevist nu.
Don Falch
Sætlisten:
1. C’mon Everybody (Eddie Cochran)
2. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
3. I’m Goin’ Down (Bruce Springsteen)
4. Tag mig op
5. På vej
6. Glory Days (Bruce Springsteen)
7. Hvor blev det hele af
8. Født i en metro
Pause
9. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
10. Hvis du får brug for mig
11. This is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
12. Mød mig i mørket (Malurt)
13. Alverden så på
14. Gloria (Van Morrison)
15. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
16. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
Pause
17. Black Magic Woman (Peter Green)
18. Rabalder (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
19. All Along the Watchtower (Bob Dylan)
20. Har vi hul igennem her
21. Midt om natten (Kim Larsen)
22. Lån en lille løgn
Ekstra:
23. Fire (Bruce Springsteen)
24. Rock and Roll (Page/Plant)
25. I Saw Her Standing There (Lennon/McCartney)
26. Twist and Shout (Medley/Russel)