Forfra igen

I oktober 2005 spillede vi et supportjob for Magtens Korridorer på Gimle i Roskilde. Det var en succes, der resulterede i at vi lidt over tre måneder senere igen befandt os på samme scene, denne gang som support for Boat Man Love. Vi kendte ikke så meget til Boat Man Love, udover at vi kendte til Lars Skjærbæk, primært fra hans arbejde med Tim Christensen, og hans bror Troels Skjærbæk, som bl.a. er bassist i Baal. (Paw har kommunikeret en del med tidligere trommeslager i Baal – fremragende Jesper Grann – og derigennem også med Troels, som har hjulpet os med div. branche-småting.) Vi vidste også, at Boat Man Love for nylig var blevet hyret som Michael Falchs backingband til sommeren 2006. Det gjorde os ekstra spændte på at møde dem, og høre dem spille.

Vi overværede deres lydprøve, hvor de kæmpede en brav kamp med en akustisk guitar, der ikke rigtig ville lystre. En opsætsighed, der desværre fortsatte under deres koncert – en situation, der kunne have været yderst pinlig for dem, men som Lars Skjærbæk fik reddet med en god portion humor. Samme Lars Skjærbæk er jo, som guitarister er flest, en guitarnørd. Det er jeg imidlertid ikke. Efter vores lydprøve havde han og jeg derfor en lidt kikset samtale, da han meget interesseret spurgte til min Jazzmasters oprindelse. Den slags guitarer skal helst være lavet i USA og være fra engang i 60’erne, hvis man skal kunne blære sig med dem, og det var hans skam også. Min er lavet i Japan sidst i 90’erne, og er en fantastisk guitar, der som regel gør, hvad jeg beder den om, og som har en lyd, der gør at selv store “bøffer” lyder fedt! Men samtalen om den gik altså ret hurtigt i stå, så han fortalte lidt om sin i stedet for.

Der var ikke vanvittig mange mennesker til stede, da vi gik på, men de der var lyttede efter. En kvinde, der sad i et hjørne, nøjedes ikke med at lytte: Under “Har vi hul igennem her” sang hun som svar til omkvædet: “Ja, vi har!”. Vi spillede også fint, omend vi ikke var oppe i samme omdrejninger, som da vi i oktober spillede et forrygende sæt før Magtens Korridorer, der fik forsanger Johan Olsen til at overdænge os med roser. Koncerten led noget under, at vi stort set ikke havde holdt lydprøve takket være tidligere omtalte akustiske guitar, som slog en del knuder på sig selv, og derfor forsinkede arbejdsprocessen under Boat Man Loves lydprøve betydeligt.

Cirka halvvejs inde i vores sæt, tog aftenen så en uventet drejning: Michael Falch kom ind ad døren og satte sig på en stol midt for scenen, og lyttede til os. Han var nok lige så overrasket som vi, da han genkendte os. (Historien om vore tidligere møder med Michael kan læses her.)

Jeg fik først talt med ham efter Boat Man Loves koncert, hvor han kom hen og takkede for sangene. Han roste min guitar (fra sidst i 90’erne og made in Japan) og det viste sig, at han faktisk ikke havde hørt Boat Man Love live før denne aften. Jeg fortalte ham, at jeg ville forsøge at fange ham på hans forestående akustiske tour, og han bad mig sende ham en mail, når det var. Det skulle han jo ikke sige to gange…

Sidst i april fangede jeg ham så på Elværket i Holbæk, og som tidligere havde jeg en cd med til ham. Der var nemlig sket det i mellemtiden, at jeg havde lyttet til hans album “Stævnemøder” fra ’96. Ifølge coveret er der tolv numre på albummet, men “Hva’ så, København?”, som der står er nummer 12, er i virkeligheden nummer 13. Nummer 12 er et “hemmeligt” nummer, som der intet står om på coveret. Det er et brudstykke, der lyder som omkvædet af en sang, hvor der synges “forfra igen – en nybegynder forfra igen”. Vi var godt i gang med vores andet album, der på det tidspunkt havde arbejdstitlen “Genstart” og som netop kredsede om det, at starte “forfra igen”.

Jeg fik den lidt flabede ide at skrive sangen færdig, og sendte Michael en mail om det var i orden, samtidig med at jeg fortalte ham, at jeg ville fange ham i Holbæk. Der kom intet svar, men han havde sikkert også temmelig travlt.

Jeg skrev sangen alligevel, og vi indspillede den med mine vers og et mellemstykke, tilsat Michaels omkvæd, hvor jeg dog havde ændret det sidste af teksten til “vi begynder forfra igen”.

På Elværket mødte jeg flere bekendte både før koncerten og i pausen: Peter Brander lavede lyd, og ham har vi mødt flere gange tidligere. Første gang var, da han producerede det album, vi lavede, da vi hed TIES. Jeg fik også en snak med formanden for Michaels fanklub, De vildeste fugle, Pia Brandt Pedersen, som på sin hjemmeside “Rockscenen.dk” adskillige gange har skrevet overstrømmende anmeldelser af FAVN. Hun var meget positiv, da jeg fortalte hende om min lille plan. Brander gav cd’en videre til Michael, som i øvrigt leverede en fremragende koncert, og jeg måtte jo så vente i spænding. Jeg skulle ikke komme til at vente længe. Tre dage efter fik jeg en mail fra Michael, hvori der blandt andet stod: “Har nu fået lejlighed til at høre jeres version af din + min – det er fedt! Kanon guitarlyd!”. Jeg var en glad mand i et stolt band, og vi glæder os til at udgive “Forfra igen”, sammen med alle de andre nye sange, som vi er meget stolte af!

Don Falch

Sætlisten:

1. Hvis du får brug for mig
2. På vej
3. Har vi hul igennem her
4. Hvor blev det hele af
5. Født i en metro
6. Nedtur
7. Alverden så på
8. Lån en lille løgn